10 råd til en god intimhygiejne

God intimhygiejne

Der findes mange gode råd om en god intimhygiejne og det kan være en jungle at finde rundt i. Derfor vil vi gerne hjælpe dig, så du kan finde de mest gavnlige fremgangsmåder for dig.


Hvad betyder en god intimhygiejne for mig?

En god intimhygiejne er vigtig, hvis du vil være sikret en underliv der er i balance uden unødvendigt gener. Hvis du oplever svie, kløe, irritation, tørhed eller lignende, kan det være et tegn på, at du skal ændre dine nuværende vaner til nye. Det er vigtigt at du bruger en sæbe der er beregnet til intimvask eller bare vand og at du ikke vasker de gavnlige bakterier væk. Slimhinderne og huden forneden skal helst have en sur PH værdi. Værdien skal gerne ligge på 3,8-4,2. I dette sure miljø er blandt andet mælkesyrebakterier rigtig glade for at bo. Netop disse mælkesyrebakterier er gode bakterier, da de er med til at vedligeholde et normalt fungerende underliv og mindske risikoen for blandt andet skedesvamp eller irriteret underliv med svie og kløe.

Intimhygiejne ved kvinder, mænd og børn er ikke helt ens. Der er forskellige faktorer at tage højde for, så du opnår et underliv i balance og med den korrekte PH værdi. I denne guide tager vi udgangspunkt i en god intimhygiejne hos kvinder, så du kan blive klogere på dit intimområde og undgå blandt andet irritation og svamp i skeden.




10 gode råd til dog om intimhygiejne

1.    Undgå at bruge almindelig sæbe ved intimvask. Brug vand eller intimsæbe

2.    Brug kun bind og tamponer i forbindelse med menstruation - prøv også en menstruationskop eller menstruationstrusser

3.    Vask dig ikke oppe i skeden – det ødelægger den sunde bakteriebalance

4.    Brug evt. stikpiller med mælkesyrebakterier hver 14. dag, for at opretholde en sund bakterieflora i underlivet

5.    Undgå deodorant eller andre produkter med parfume i underlivet

6.    Når du er på toilettet, så husk altid at tørre dig bagud, så du ikke overfører coli bakterier til skeden

7.    Brug gerne bomuldstrusser, så din hud kan ånde

8.    G-streng kan opføre sig som en ”sti” der overfører uønskede bakterier fra endetarmen til skeden

9.    Udflåd er ikke nødvendigvis et tegn på ubalance, men i de fleste tilfælde et sundhedstegn

10.    Ved tørhed kan du med fordel bruge en intimgel eller creme


Hos Med24.dk kan læse meget mere om problemer med underlivet. Feks. kan du læse om svamp i skeden og kløe i skeden.
Det er vigtigt at huske på, at oplever du forandringer eller uregelmæssigheder vedrørende dit underliv, som du ikke har en oplevelse af er normalt, bør du kontakte din læge.


Hårfjerning og intimhygiejne

Det er efterhånden et kendt problem hos kvinder der intimbarberer sig, at de oplever små sår, knopper, bumser og indgroede hår. Ofte opstår disse gener i forbindelse med barberingen, fordi hygiejnen og selve udførelsen ikke er i orden.

Der opstår nemt små sår når vi intimbarberer os. Dette kan skyldes at skraberen ikke er skarp nok, at vi presser for hårdt eller barberer os mod hårenes groretning. Disse sår er et paradis for uønskede bakterier, der nemt kan sprede sig til resten af underlivet. Her kan det anbefales ikke at opbevare din skraber direkte i badet, men et tørt sted. Du bør også desinficere din skraber hver gang efter du har brugt den. Du kan evt. bruge desinfektionsmiddel som gel eller servietter. Du kan også bruge brintoverilte.

Du bør udskrifte hovedet på din skraber ofte, så bakterier der sidder på skraberen, ikke bliver overført til dit underliv. Disse bakterier kan skabe ubalance og resultere i irritation. Du kan finde vores udvalg af skrabere til kvinder her.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.