På ferie med din hund? Vi giver tips til rejsen

Skrevet af
Tips til at rejse med hund

Det er blevet langt nemmere at rejse med de firbenede, hvor mange nyder den ekstra tid, man pludselig har med sin hund. Men inden I sætter nålen på verdenskortet og pakker rejsetaskerne, er der nogle praktiske ting, der både er gode og nødvendige at forberede sig på – vi guider dig! 


Beskyt din hund mod sygdomme

Der er desværre insekter og parasitter rundt omkring i hele verden. Derfor skal du, uanset destinationsmål, overveje at beskytte din hund mod bid og stik fra parasitter og insekter såsom flåter, myg og sandfluer.

Der er risiko for flåtbid overalt i verden, og særligt herhjemme og på den anden side af sundet i Sverige, er flåterne talstærke. Flåterne kan blandt andet overføre borrelia og TBE, der kan gøre din hund rigtig syg.

Hvis I foretrækker de varmere temperaturer og derfor har planer om at rejse til udlandet, bør du også være opmærksom på de flyvende insekter. De kan nemlig stikke til stor gene for din hund, men de kan også overføre forskellige, alvorlige sygdomme, som vi ikke har herhjemme. Derfor er det også vigtigt at forebygge mod stik.

Du kan gøre din hund ferieklar ved at behandle den mod bid og stik med Bayvantic hver 4. uge, hvis du holder ferie hjemme og hver 2. uge, hvis I rejser til udlandet. Det forhindrer flåterne i at bide og fluer og myg i at stikke, og derved minimeres risikoen for blandt andet borrelia, TBE, leishmaniose og tropisk hjerteorm.


De praktiske ting inden afrejse

Når du har sikret beskyttelse mod parasitter og insekter, er der en del forarbejde, der skal klares. Det er vigtigt at begynde i god tid, da der kan være ventetid og nogle af de praktiske krav til rejse med hund skal være opfyldt et godt stykke tid før afrejse. 

EU-pas til selskabsdyr

Din hund skal have et pas, der udstedet af dyrlægen. Passet er kun gyldigt, hvis det fremgår, at dyret er vaccineret mod rabies, og dyrlægen har underskrevet og stemplet det. 

ID-mærkning i form af mikrochip

For at hunden kan få et EU-pas, skal den være ID-mærket. Siden 2011 har mikrochip været godkendt som ID-mærkning.

Hundetegn:

Tegnet skal have dit navn, adresse og telefonnummer angivet, så du kan kontaktes, hvis din hund skulle blive væk fra dig på ferien. 

Rabiesvaccination:

Din hund skal vaccineres mod rabies, hvis I rejser uden for landets grænser. Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før afrejse. Hvis din hund allerede har en rabiesvaccination, der stadig er gyldig, behøver du ikke vaccinere dyret på ny. Din hund skal være 3 måneder gammel, før der kan gives en gyldig rabiesvaccination.

Yderligere krav:

Der kan være separate krav for indrejse med hund i de enkelte lande. Skal du for eksempel til Sverige, skal du melde det til tolden (Tullverket), når du krydser grænsen med din hund.

Du kan finde information om de enkelte landes krav på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Sikker transport af din hund

Det er vigtigt at sikre en sikker og tryg transport for din hund. Uanset hvilket transportmiddel I vælger, er det en god idé at tjekke op på reglerne og planlægge transporten grundigt. 

Med bil:

I Danmark er der ingen regler om løse kæledyr i bilen, men det sikreste er at rejse med hunden i et godt hundebur. I udlandet kan der være krav til transporten. Så husk at tjekke op på de enkelte regler og krav, inden I krydser grænserne.
Husk at medbringe rigeligt med vand og foder til turen, og hav desuden poser med til opsamling af hundens efterladenskaber. Sørg for at der er masser af plads til din hund i bilen, så den både har mulighed for at lægge sig ned og sidde op. Hold desuden rigeligt med pauser undervejs, og tag altid hunden med ud af bilen – den må ikke efterlades i bilen alene, da der er risiko for hedeslag – selv i gråvejr!

Med tog:

Du kan tage din hund med i de fleste tog herhjemme. Den skal blot være i snor under hele turen, og du skal have herredømmet over den. Hvis du skal med toget i udlandet, kan der være særskilte regler. Tjek derfor de enkelte landes regler før afrejse. Det er også en god idé at have en rejseplan, så du ved, hvornår der vil komme længere pauser undervejs, hvor hunden kan komme ud og blive luftet. Større hunde betaler børnebillet og skal ofte også have en pladsbillet.

Med fly:

Du kan tage små hunde på max 8 kg med i kabinen i flyet, men større hunde anbringes i det tryksikrede rum i lastrummet. Tjek de respektive flyselskabers regler, da der kan være forskellige krav og betingelser for rejse med hund i flyet. Rejs ikke længere ture end max 18 timer inkl. ventetid og mellemlandinger.


Hunden med på farten

Når du skal have din hund med ud at rejse, skal der pakkes til den, som du gør til dig selv. Det vil sige, at det er vigtigt at få skrevet alle de "normale" ting på pakkelisten. Det er f.eks. mad og vand til din hund, da du ikke kan være sikker på, at de lige har din hunds favoritmad i udlandet.

Det kan også være en god ide, at medbringe din hunds hundekurv, så den altid har en fast og tryg soveplads. Derudover kan du, for at gøre din hunds opholdssteder så behagelige som muligt i varmen, medbringe en kølemåtte, som kan anvendes i bunden af hundeburet, så din hund kan være nedkølet på køreturen. Når I ikke er ude at køre, kan kølemåtten ligge, så den altid er tilgængelig for din hund, om det er udenfor i skyggen eller indenfor.


Du ønskes rigtig god ferie af Med24.dk og husk selvfølgelig dine rejsestørrelser og solcreme!

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.