Slip af med mundtørhed!

Skrevet af
Undgå mundtørhed pga manglende spyt og væske.

Mundtørhed er et forholdsvis udbredt problem blandt befolkningen. Faktisk døjer 20% af voksne med mundtørhed, men da det er forholdsvis få unge voksne, der oplever mundtørhed, regner man med, at størstedelen af de 20% udgøres af ældre personer.  

Hvad skyldes mundtørhed?

Følelsen af mundtørhed kan både være forbigående, men hvis du ofte og i længere perioder oplever mundtørhed, er det som regel fordi du danner for lidt spyt, eller hvis der kommer ændringer i spyttets sammensætning. Dette kan komme af forskellige årsager, og den mest almindelige årsag til mundtørhed er medicin.

Specielt lægemidler mod angst, depression, allergi, astma og morfin eller morfin-lignende præparater kan give mundtørhed. Faktisk er mundtørhed en bivirkning ved rigtig mange lægemidler, men som med alle andre bivirkninger, må man vurdere, om ikke ubehaget opvejes af behandlingen. Hvis du er under behandling for flere ting og derfor bruger flere forskellige slags medicin og midler, kan du også opleve mundtørhed.

Mundtørhed kan også komme i forbindelse med sygdomme som fx diabetes eller Sjøgrens syndrom, der er et immunangreb mod tåre- og spytkirtler og som derfor medfører tørhed i øjnene og i munden.

Hvis du i forbindelse med kræftsygdom er i behandling med kemoterapi eller strålebehandling omkring hoved-halsområdet, kan du opleve voldsomme reduktioner i spytproduktionen. Mundtørheden kan faktisk give store problemer med at tale, spise, smage og synke, fordi vi til disse aktiviteter er ret afhængige af vores spyt.

Nogle af de midlertidige, men stadig generende, former for mundtørhed du kan opleve, er blandt andet i forbindelse med nervøsitet, stress eller angst, men denne reaktion er helt normal og går som regel hurtigt over igen. Nogle oplever også mundtørhed under og efter brug af mundbind.


Symptomer og gener ved mundtørhed

Når du er tør i munden, kan det både påvirke evnen til at tale og smage maden, og hvis du har tandprotese kan det give dårligere klæbefunktion, så du evt. har brug for at benytte fastholdelsesmidler. Mundtørhed kan også give en sviende eller brændende fornemmelse i mund og hals, og dette særligt ved indtag af særlig stærk eller sur mad.

Sammen med tørhed i munden kan du også opleve tør tunge og tørre læber, og det er derfor en god idé altid at pleje og fugte dine læber. 

Mundtørhed kan medføre dårlig ånde, da plak og madrester ikke så nemt bliver skyllet væk med spyttet. For at slippe af med den dårlige ånde kan du anvende en mundskyl eller en tungeskraber. Generelt bør du altid fokusere på at have en god mundhygiejne, så du kan holde både tænder, tandkød og resten af munden sund og modstandsdygtig. 


Hvordan behandler man mundtørhed?

Alt efter hvad årsagen til mundtørhed er, er der forskellige muligheder for at mindske generne. Hvis mundtørhed er en bivirkning af noget medicin, som du tager, kan det være en mulighed at tale med lægen om evt. at skære ned på forbruget af det eller skifte til et andet lægemiddel, som kan give samme behandling. 


Mundskyl

Mundskyl kan hjælpe munden til at vaske bakterier, madrester og plak væk, når spytproduktionen er begrænset. Normalt er spyttet med til at neutralisere miljøet i munden og passe på tandkødet, men ved mundtørhed kan du opleve så begrænset en spytproduktion, at der ikke er nok spyt i munden til dette. 


Mundspray

Ved mundtørhed er især mundslimhinderne udsatte overfor udtørring, og ved jævnligt at bruge en mundspray som A.Vogel - Echinacea Spray kan du rense og forfriske slimhinderne.

Desuden findes fra serien GUM Hydral en mundspray mod mundtørhed, der har særligt fugtende egenskaber overfor miljøet i munden. Denne spray er desuden skånsom overfor følsomme slimhinder, men den kan stadig give god lindring ved mundtørhed. Du kan her se alle vores mundskyl og mundsprays, der blandt andet kan modvirke tørhed i munden.  


Tyggegummi

For nogen kan tygning af tyggegummi eller det at sutte på bolscher og pastiller være med til at stimulere spytproduktionen på samme måde som tanken og duften af lækker mad. Ved at tygge på tyggegummi som True Gum Lakrids & Eucalyptus kan du altså forsøge at afhjælpe den tørre fornemmelse i munden og samtidig nyde lakrids- og eucalyptussmag fra et helt naturligt produkt. True Gum tilbyder også tyggegummi i smagene Mint & Matcha, Raspberry & Vanilla samt Ginger & Turmeric, hvis ikke du er fan af lakrids. 


Gel

Bekæmp mundtørhed om natten med gel som GUM Hydral

Det er særligt om natten, at du kan opleve problemer med mundtørhed, og hvis du sover med munden åben, kan du udtørre munden yderligere. For nemmere at kunne vænne dig til at trække vejret gennem næsen når du sover, kan du bruge Breathe Right næsestrips, som øger muligheden for luftgennemstrømning i næsen. Desuden kan de hjælpe på snorken, hvis du eller andre bliver holdt vågne om natten af den irriterende lyd af snorken.   

Som en fugtgivende og beskyttende indsats kan du om aftenen bruge en fugtende gel som GUM Hydral Gel, der efter lidt tid også lægger sig som en hinde, så den kan virke over længere tid. Gelen kan også bruges i løbet af dagen, og den kan være med til at fremme helingen af mundvævet.


Tabletter

Hos Med24.dk kan du finde mange sugetabletter uden tilsat sukker, der stimulerer produktionen af spyt og derfor kan hjælpe mod mundtørhed. Tabletterne indeholder æblesyre, natriumcitrat, dicalciumfosfat og xylitol, som er med til at bevare fugtigheden i munden. Hvis ikke du er til citronsmag, kan du desuden finde sugetabletter med lakrids, solbær, æble eller med pebermynte.

Til at styrke mundens bakterieforsvar kan eksempelvis du bruge ProlacSan sugetabletter.

Ved jævnligt at drikke en masse vand og passe godt på sin mund med tandbørstning og anden mundpleje, kan man skabe et godt udgangspunkt for undgå eller slippe af med ubehagelig mundtørhed.   

Se alle vores produkter til mundtørhed her!

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.