Poser under øjnene – Forebyggelse og behandling

Poser under øjnene

Poser under øjnene er et meget normalt problem for os danskere, og faktisk er fjernelse af hævede øjne kirurgisk en af de mest anvendte operationer i Danmark. Det er en relativt nem og hurtig operation, men den er dyr. Heldigvis findes der alternativer til at lægge sig under kniven. Der er udviklet mange cremer med det formål at fjerne poser under øjnene, men også mere naturlige måder kan være effektive.


Årsager til poser under øjnene

Der findes flere årsager til poser under øjnene. Kost, vitaminer, rygning og mangel på søvn er nogle af de faktorer, der spiller ind med hensyn til poser under øjnene.

Vi har her samlet nogle grunde til at poser under øjnene opstår, samt gode råd til behandling af dine poser under øjnene.

Manglende søvn

Får du ikke nok søvn, øger du risikoen for poser under øjnene og mørke rande. Man ved, at søvnmangel fører til blegere hud, hvilket kan fremhæve de mørke rande og poser under øjnene. Derfor er søvn ofte vejen frem i forbindelse med poser under øjnene.

Kost og vitaminer

Det er vigtigt at spise sundt og varieret samt indtage de nødvendige vitaminer. Mangel af næring og vitaminer vil i mange tilfælde vise sig i form af mørke rande og poser under øjnene. Salt kan også have en negativ virkning på poserne, da det får vandet til at ophobe sig – blandt andet under øjnene.

For lidt væskeindtag

Hvis du ikke drikker nok væske, helst vand, kan bivirkningen være poser under øjnene. For lidt væskeindtag kan resultere i tør hud og derved er huden ikke så voluminøs, som den normalt ville være. Drik derfor masser af væske for at forebygge poser under øjnene. 

Arveligt

Det kan være arveligt med poser under øjnene. I disse tilfælde er det svært at mindske dem ved hjælp af vitaminer, kostændring eller lignende, da det er genetisk. Hvis dine poser under øjnene er til stor gene for dig, er det en mulighed at få det overskydende hud fjernet ved en kosmetisk operation.

Undgå rygning

Rygning kan medføre blodomløbsproblemer, hvilket får blodårerne omkring øjnene til at blive mere blå og fremstå tydeligere.


Behandling af poser under øjnene

En god øjencreme kan effektivt behandle poser under øjnene. En øjencreme bør bruges både morgen og aften på afrenset hud, så den nemmere trænger ind i huden.

Friske agurkeskiver kan også have en kølende og beroligende effekt på øjenomgivelser og kan få hævelser til at lægge sig. Placer de kølige agurkeskiver på begge øjne og lad dem ligge til de ikke længere er kølige. Dette kan du gøre et par gange om ugen, eller ved behov.

Kamillete har en beroligende effekt både på sanserne og huden. Derfor kan du med fordel fryse din brugte tepose med kamille te ned og bruge den som øjenkompres, når poserne under dine øjne skal reduceres.

Agurkeskiver og kamillete vil ikke have en behandlende eller blivende virkning på poserne under dine øjne, men det vil have en øjeblikkelig effekt som vil holde ca. 1 dag. En plejende øjencreme vil forsøge at behandle dine poser under øjnene, da de aktive ingredienser i cremen trænger ned i huden.

Når du alligevel skal behandle dine øjne, så brug tiden på at forkæle dig selv. Sluk fjernsynet og nyd noget musik du holder af. Brug evt. en plejende ansigtsmaske samtidig. Kroppen og ikke mindst huden har godt af hvile og afslapning. Et stresset sind, vil meget hurtigt sætte sine spor på huden. Vælg for eksempel 1 ugentlig dag, hvor du vil forkæle dig selv lidt ekstra, så du er sikker på at finde tid til det.


Læs mere:

Hudplejerutine - Din ultimative guide til alle hudtyper
Kollagen – din huds bedste ven
Vink farvel til pigmentpletterne

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.