Hvad er C-vitamin godt for? - få svaret lige her!

Skrevet af
Stort billede af skriver af citrusfrugter, Med24.dk

Er du nysgerrig på, hvad C-vitamin er og hvorfor vitaminet er vigtigt for flere funktioner i vores krop? Så kan du her læse en masse om C-vitamin og blive klogere på det vandopløselige vitamin. Vidste du fx at dyr selv danner C vitamin, men at vi mennesker ikke har denne funktion – vi må få C-vitamin fra vores mad - og i nogle tilfælde fra kosttilskud. 


Hvad er C-vitamin?

C-vitamin, der ofte også bliver kaldet ascorbinsyre, er et vandopløseligt vitamin, hvilket vil sige, at det nemt optages, men til gengæld deponeres det ikke i kroppen. Vi udskiller vitamin C med urinen, og det er derfor nødvendigt at indtage vitaminet dagligt, for at sikre, at kroppen får nok af det. Da kroppen hurtigt udskiller C-vitaminet igen, er det yderst sjældent, at vi får for meget af det. 

Modsat dyr, er vi mennesker ikke i stand til selv at danne C-vitamin, og da det er et vandopløseligt vitamin, skal vi indtage en del mere af det, end af de fedtopløselige vitaminer. Heldigvis er der et stort udvalg af fødevarer, der indeholder vitamin C, så hvis du er opmærksom på spise kost, der er rigt på vitaminet, skal du ikke bekymre dig om mangel på C vitamin.


Hvad er C-vitamin godt for?

En masse halve citrusfrugter og granatæbler

Vitamin C er en antioxidant og har flere funktioner i din krop. 
Det bidrager blandt andet til: 

  • Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud, blodkar, knogler og brusk
  • Et normalt energistofskifte
  • Nervesystemets normale funktion
  • Immunsystemets normale funktion
  • At beskytte cellerne mod oxidativt stress
  • At mindske træthed og udmattelse
  • At øge optagelsen af jern

Symptomer på C-vitaminmangel

Det er yderst sjældent, at vi i Danmark ser mangel på C-vitamin, men det kan dog forekomme, hvis du spiser en meget ensidig eller utilstrækkelig kost - eksempelvis i forbindelse med kræsenhed, nedsat appetit, spiseforstyrrelse, alkoholisme. Det kan også ses i forbindelse med sygdom over en længere periode, hvor kroppen ikke er i stand til at optage vitaminerne optimalt. 

Ved mangel på vitamin C kan sygdommen skørbug opstå, som bl.a. ses i flere U-lande og flygtningelejre som en ret almen sygdom, da kosten her ikke indeholder særlig meget C-vitamin.  

Skørbug kan i begyndelsen vise sig ved følgende symptomer: 

  • Træthed
  • Udmattelse
  • Blødninger i huden
  • Dårlig sårheling

Ved hjælp af en blodprøve, kan din læge undersøge, hvorvidt du mangler C-vitamin.

Hvem bør indtage C-vitamin tilskud?

Som sagt, ses der sjældent mangeltilstand af C-vitamin, hvis du spiser en sund og varieret kost. Hvis du derimod ikke får nok C-vitamin gennem din kost, kan C-vitamin som kosttilskud være en mulighed, så der ikke opstår mangel på vitaminet.  

C-vitamin kan indtages på flere forskellige måder. Den mest normale og brugte metode er en ganske almindelig kapsel. Det kunne f.eks. være Solaray C-vitamin 500 mg. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tage en syreneutral C-vitamin, hvis du f.eks. har meget mavesyre eller mavebesvær. Har du svært ved at sluge tabletter og kapsler, findes der også brusetabletter, som du blander med vand.


Naturligt indtag – C-vitamin i mad

C-vitamin findes i de fleste frugter og grøntsager - og ikke kun i citroner, appelsiner og citrusfrugter generelt - men fx også i: 

  • Bær
  • Peberfrugt
  • Tomater
  • Bønner
  • Broccoli
  • Mango
  • Kiwi
  • Hyben

Faktisk findes der også vitamin C i kartofler, som jo for mange danskere er en almindelig del af den daglige kost. 


Hvor meget C-vitamin skal man have om dagen?

Spørgsmålet om, hvor meget C-vitamin du skal have om dagen er generelt meget udbredt, men faktisk melder Fødevarestyrelsen ikke ud om nogle generelle anbefalinger for indtag af vitaminer og mineraler. Hvis du, som rask person, spiser en sund og varieret kost, får du nok C-vitamin og det er derfor ikke nødvendigt med tilskud af C vitamin. Det er kun, hvis din kost er fattig på C-vitamin, at det kan være en god ide at indtage kosttilskud. 


Kvinde der har hvid ansigtsmaske i halvdelen af hovedet og holder en appelsin foran øjet

C-vitamin og hudpleje

C-vitamin har en naturlig eksfolierende og antioxiderende effekt på huden, og er derfor populært i flere hudplejeprodukter, især anti-age hudpleje. Vitaminet reducerer solskader i huden og reparerer huden i dybden, så fine linjer, rynker og pigmentforandringer bliver mindre synlige. Derudover stimulerer vitaminet dannelsen af kollagen, så din hud efterlades spændstig, ungdommelig og med mere glød.  

Lyder hudpleje med C-vitamin som noget for dig, så hop ind på vores hudplejekategori, og find den perfekte anti-age dagcreme eller serum med C-vitamin, der vil få din hud til at stråle. 


Har du lyst til at blive endnu klogere på vitaminer, der er vigtige for din krop og dens normale funktion, så har vi heldigvis mange flere artikler klar til dig!

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.