Gode rutiner til en sund og energifyldt hverdag

motion

Et sundt liv kræver en sund hverdag, men det er ofte svært at nå det hele i løbet af dagen. Vi skal nå at sove 8 timer om natten, spise sund, dyrke motion, pleje venner og familie og selvfølgelig også have tid til at pleje dig selv. Men hvad kan du selv gøre for at få en bedre og mere sund hverdag?

Listen er lang og sommetider uoverskuelig. Derfor giver vi dig en guide til hvordan du kan få en sundere og mere energifyldt hverdag.


Sund kost

sund kost

For at kunne opretholde en sund hverdag er det vigtigt at indtage den korrekte mad og mængde. Det mest optimale er at indtage 5-6 måltider i løbet af dagen, for at undgå udsving i dit blodsukkerniveau. Måltiderne skal bestå af 3 hovedmåltider; morgenmad, middagsmad og aftensmad. Resten skal være sunde mellemmåltider. I dit valg af mad skal der gerne indgå både proteiner og fibre, det vil sige kød og grøntsager/groft brød. På den måde får kroppen noget at arbejde med og derved får du mere energi i din hverdag.

Du bør som hovedregel spise fisk minimum 2 gange om ugen og det må gerne være fede fisk som makrel, sild eller laks. De fede fisk er rige på D vitamin og er gavnlig i forbindelse med dit energiniveau.


Motion

motion

Det er vigtigt at du bevæger dig hver dag og minimum 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet, hvor du får pulsen op og bliver lettere forpustet. Brug evt. et puls-ur for at have kontrol med din puls. Denne form for motion kan være en løbetur, powerwalk eller lignende. 2-3 dage om ugen bør du dyrke noget motion af højere intensitet. Dette kunne f.eks. være styrketræning. Ved motion med høj intensitet skal pulsen godt op, du skal være forpustet og have svært ved at føre en samtale. På denne måde er du sikker på, at du får rørt dig nok. Det anbefales at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Læs også vores artikel 7 simple råd: Sådan går du 10.000 skridt om dagen.  Det kan du holde styr på med en skridttæller.

Ud over at opnå en bedre kondition ved motion, er der også andre fordele ved at motionere. F.eks. følgende:

  • Mere styrke i din krop og knogler.
  • Mere energi
  • Reduceret risiko for sygdom
  • Bedre kropsopfattelse og selvværd
  • Mere muskelmasse = højere forbrænding
  • Du opnår en efterforbrænding af kalorier

Du kan med fordel sætte 30 minutter af hver dag, hvor du giver dig selv tid til at bevæge dig. Det kunne være i din pause på arbejde, hvor du kan tage en gåtur i et raskt tempo eller løbe til og fra arbejde. Det vigtigste er, at din puls kommer op.


Væske

væske

Du bør ca. drikke 2 liter væske dagligt for at opretholde din optimale væskebalance. Hvis du ikke drikker nok kan det resultere i hovedpine, nedsat koncentrationsevne eller svimmelhed.

Hvis du vil kende dit præcise væskebehov, kan du bruge denne udregningsmodel:
Du har behov for 30-40 ml. væske pr. kilo du vejer. Så vejer du 60 kg., bør du indtage mellem 1,8 og 2,4 liter væske dagligt.

Er du tørstig, så er drikkevand fra hanen den bedste løsning. Det feder ikke, og så er det billigt og altid nemt at få fat på. Kaffe og te kan også fungere som væske, men det indeholder koffein, så du bør derfor ikke drikke for meget.


Søvn

søvn

Om natten producerer kroppen melatonin, som er et hormon, der forbedrer kvaliteten af din søvn. Hvis du udsættes for lys under din søvn, vil produktionen af melatonin falde og du vil ikke sove lige så dybt og længe som kroppen har brug for, for at danne den optimale mængde energi til dagen. Du bør som hovedregel sove i 8 timer om natten for at blive ordentligt udhvilet.


God mavebalance

mavebalance

En god mavebalance er essentiel for en sund og velfungerende hverdag. Hvis din mave er i ubalance kan det være svært at fungere optimalt.
Din mave har brug for en masse fibre i form af grøntsager, frugt og groft brød. Disse fibre bidrager til peristaltikken og forebygger både tynd og træg mave.


Vitaminer & mineraler

vitaminer fiskeolie

På trods af at vitaminer ikke producerer energi som kulhydrater, proteiner og fedt, er de livsnødvendige byggesten til at få kroppen til at vokse og fungere optimalt. Vitaminer kan hjælpe kroppen til et sundt immunforsvar, stærke knogler, heling af sår, godt syn og omdanne mad til energi. Får du ikke dækket dit daglige behov kan du komme til at føle dig sløv, blive sårbar over for infektioner og udvikle komplikationer, som kan skade dit helbred. Ingen multivitaminpille kan erstatte en sund, nærende og varieret kost. Når det så er sagt, har de fleste af os svært ved at spise nok af især frugt og grønt til rent faktisk at få dækket vores behov for de nødvendige næringsstoffer i dag. Derfor kan du supplere din daglige kost med en multivitaminpille.


Mig tid & selvforkælelse

mig tid

Sidst, men måske noget af det vigtigste; husk dig selv! Det er vigtigt i en travl hverdag at huske sig selv. Det skal være dig tid hvor du får tid til at læse en god bog, gå en tur, se dit favoritprogram i fjernsynet, forkæle dig selv med en plejende ansigtsmaske eller noget helt andet.

Det er ingen tvivl om, at hvis du skal have det godt i din hverdag, så skal du have det godt med dig selv.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.