Curly Girl Metoden - Den Ultimative Guide

Skrevet af
Stort billede - kvinde med små krøller tager sig til ansigtet, og smiler

Du har måske hørt om Curly Girl metoden og om co-wash, men har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan det hele fungerer, kan denne artikel måske hjælpe dig til at få lidt mere styr på metoden. Her vil vi nemlig dykke ned i Curly Girl Metoden og forklare, hvordan du kan implementere den i din daglige rutine, og hvilke godkendte curly girl hårprodukter du kan bruge for at opnå sunde, smukke og veldefinerede krøller. 


Hvad er Curly Girl metoden?

Curly Girl Metoden er en hårplejerutine, der er designet specielt til personer med krøllet hår. Den blev skabt af Lorraine Massey, som er en frisør, der har arbejdet med curly girl i mange år. 

Curly Girl metoden hjælper dig med at få det bedste ud af dine naturlige krøller, ved at skære alle udtørrende og skrappe ingredienser fra i din hårplejerutine. Dette gælder hårprodukter med silikoner, skrappe sulfater og udtørrende alkoholer, og i stedet udelukkende bruge hårprodukter der er Curly Girl-approved. 

Hvis du vil følge Curly Girl metoden anbefales det heller ikke at bruge varmende stylingsredskaber som f.eks. glattejern. Så hvis du skal føntørre dit hår, skal det være på den laveste varmeindstilling eller på kold luft. 

Metoden er designet til personer med krøllet hår, men kan også sagtens anvendes, selvom du har permanentet eller glat hår. Metoden er nemlig til alle, der bare gerne vil have et sundt og velplejet hår. 


Fordele ved Curly Girl Metoden

Det kan, til at starte med, virke som en jungle med de ting du skal undgå, når du følger Curly Girl metoden, men der er rigtig mange fordele ved at bruge metoden herunder bl.a.: 

  • Forbedret sundhed og tekstur af dit hår
  • Reduceret frizz og øget glans
  • Stærkere og mere modstandsdygtige krøller
  • Øget definition og fylde i krøllerne
  • Mindre skadelige ingredienser i de produkter du bruger


Trin for trin - sådan kommer du i gang med Curly Girl Metoden

Rundt billede - Pige med lyse krøller og rød læbestift peger ud mod skærmen

For at få alle de dårlige ingredienser ud af dit hår, skal du lave det, som i curly-girl-universet bliver kaldt “en sidste vask”. Her vasker du dit hår med en sulfatholdig shampoo uden silikone. Dette vil vaske voks og silikonerester ud af håret. Du er nu klar til at begynde på Curly Girl metoden. 

Trin 1 – Vask dit hår med en co-wash eller low-poo

Hvis du vil starte på Curly Girl metoden er det slut med at bruge din almindelige shampoo. På Curly Girl metoden anbefales det nemlig at vaske hår med en godkendt vaskebalsam også kaldt co-wash, for ikke at udtørre dit hår og din hovedbund med de skrappe ingredienser, som er i mange shampooer. Co-wash står for “conditioner only wash”, og renser stadig dit hår i dybden, men indeholder ikke alle de skadelige ingredienser. 

Når du anvender en co-wash, er det vigtigt at du masserer din hovedbund i nogle minutter, inden du skyller den ud igen, så du får løsnet alt skidt og snavs fra hovedbunden. 

Ved at bruge co-wash bibeholder du dit hårs naturlige olier, og tilfører ny fugt. Men nogle føler, at deres hår bliver fedtet af at bruge co-wash. Her kan løsningen være at bruge en low-poo i stedet for, som er en shampoo der er godkendt på Curly Girl metoden. Det vil sige, at den ikke indeholder sulfater, silikone eller udtørrende alkoholer. Så du vasker altså stadig dit hår med en shampoo, den er bare langt mere plejende og skånsom mod dit hår. 

Du kan med fordel bruge en scalp brush til at fordele din co-wash eller low-poo. På den måde får du sat godt gang i blodcirkulationen. 


Trin 2 – Plej dit hår med en plejebalsam

Efter håret er blevet rensen med co-wash eller low-poo, er det vigtigt at få det plejet. Her bruges der en plejebalsam, som kommes i længderne af håret, så det får tilført en masse pleje, som styrker håret. Når du vælger plejebalsam, kan du få nogle der tilfører fugt, protein eller begge dele. Her er det med at prøve sig lidt frem i forhold til, hvad der fungerer bedst for dig og dit hår. Det er nemlig forskelligt, hvad der er behov for, for at bringe håret i balance. Men når du finder frem til det rigtige, vil du kunne mærke det på dine krøller, da de vil blive mere bløde, defineret og mindre kruset. 

En plejebalsam skal sidde i håret i omkring 3-5 minutter, så håret kan trække alle de gode ingredienser til sig, før du skyller det ud. Her kan med fordel redde håret igennem med fingrene eller med en bredtandet kam, så du får eventuelle filtre ud af dit hår. 


Brug en hårkur for mere dybdegående pleje

Krøllet hår har en tendens til at være mere tørt end glat hår, og er en hårtype, som hurtigt kan mangler fugt. Derfor er det en rigtig god ide at bruge en hårkur en gang imellem efter behov. En hårkur giver nemlig et mere dybdegående fugt- eller proteinboost. De dage du bruger hårkur, skal du bruge den efter co-wash og low-poo, men før plejebalsam. 


Trin 3 – Styling

Når du kommer ud af badet, plejer de fleste bare at tage håndklædet rundt om håret. Men pga. vævningen af håndklæder, kan de give dit hår større tendens til at knække og blive kruset. Derfor anbefales du ikke at bruge almindelige håndklæder til dit hår, når du er på Curly Girl metoden. 

Det anbefales derimod at bruge en bomulds t-shirt eller et mikrofiber håndklæde til at tage rundt om dit hår, da det er mere skånsomt mod håret. 

Styling af dit krøllede hår er ofte nemmest i vådt hår. Nogen foretrækker det i håndklæde-tørt hår, mens andre foretrækker det i helt vådt hår. 

Hvis du har tykt hår, skal du ikke tænke lige så meget over, at dit hår bliver tynget, da det kan klare flere stylingsprodukter end tyndt hår. Ved tykt hår kan du f.eks. bruge: 

  1. En leave-in conditioner
  2. En krøllecreme
  3. En afsluttende gel

Hvis du har mere tyndt hår, kan for mange stylingsprodukter godt komme til at virke fedtende. Her kan du f.eks. nøjes med at bruge: 

  1. En gel
  2. En mousse

Prøv dig frem, så du finder de stylingsprodukter, som giver dig de flotteste krøller. 


Trin 4 - Tør dit hår

Efter styling kan du vælge at bruge metoden “plopping” - hvor du bruger en t-shirt eller et mikrofiber håndklæde til at definere dine krøller. 

Måden du gør det på, er ved at pakke dit hår ind, så længderne af dit hår ligger ovenpå hovedet. Dette kan du gøre imens du lægger makeup, eller ordner andre ting. 

Herefter kan du vælge at lade dit hår lufttørre eller bruge en hårtørrer med diffuser på en lav varme. 

Når håret er helt tørt, vil du nok opleve at det er blevet en smule stift af stylingsprodukterne. At dit hår er blevet stift, kaldes en cast, som skal krammes ud af håret ved hjælp af dine hænder, en t-shirt eller et mikrofiber håndklæde. En cast er godt at få skabt, da de giver væsentlig mindre frizz og meget mere definerede krøller.  


Trin 5 - Vågn op med smukke krøller

Det kan være ret frustrerende at have brugt lang tid på at style og tørre dit hår, for så at gå i seng og vågne op med kruset og uglet hår. Men på Curly Girl metoden er der også forskellige ting du kan gøre for at forhindre dette. 

Rundt billede - kvinde sover med rosa farvet bambus-pudebetræk

Bambus pudebetræk

Generelt slides der rigtig meget på dit hår imens du sover og størstedelen af sliddet er pga. Dit pudetræk. Almindelige pudebetræk er ofte lavet af bomuld og polyester, som giver en ru overflade. Dette er med til at skabe friktion på din hår, så dit hår ender med at være kruset næste morgen. Derudover vil bomuldsstof også trække fugten ud af både din hud og hår. 

Lige meget om du er på Curly Girl metoden eller ej, burde alle sove med et bambus pudebetræk. Det er nemlig fremstillet i et meget finere og glattere materiale, så der ikke bliver skabt friktion imellem dit hår og puden. Et bambus pudebetræk absorberer også langt mindre fugt fra hud og hår, så fugtniveauet stadig opretholdes i løbet af natten. Derfor kan et bambus pudebetræk have en stor betydning for, hvordan dit hår ser ud, når du vågner. 

Håropsætning

Udover at udskifte din pudebetræk kan din håropsætning også have noget at gøre med, hvordan dit hår ser ud, når du vågner. Mange, der er på Curly Girl metoden, benytter sig af det, som bliver kaldt en pineapple opsætning.  

Denne opsætning laves ved at samle håret i en løs hestehale ovenpå hovedet, så det lidt ligner en ananas. Dette gøres med en scrunchie eller andre løse hårelastikker. På den måde bliver dine krøller ikke så nemt ødelagte, når du vender og drejer dig om natten.   


Trin 6 - Dybdegående rens

Build-up og ophobning af produktrester er noget, som kan forekomme, når du er på Curly Girl metoden, fordi du ikke bruger de skrappe og rensende ingredienser, som er i mange shampooer. Efter noget tid vil du derfor opleve, at din hovedbund bliver mere fedtet end normalt, og at dit hår bliver en smule uregerligt. Så ved du at det er tid til at rense hovedbunden i dybden. 

På Curly Girl metoden anbefales det f.eks. at bruge ACV-rens eller citron-rens hver 14. Dag eller 1 gang om måneden. Det er de færreste, der vil have behov for at gøre det oftere. ACV-rens og citron-rens er også godt at bruge i den periode, hvor dit hår skal vænnes sig til at blive vasket med balsam. Her vil der ofte være en periode, hvor dit hår føles mere fedtet end før.  

ACV-rens

ACV-rens også kaldet Æblecider-eddike rens er en god måde at fjerne build-up i hovedbunden.  

  1. Bland 1 dl æblecidereddike med 2 dl vand
  2. Spray eller hæld/fordel blandingen i hele håret
  3. Lad det virke i ca. 5 minutter imens du masserer hovedbunden
  4. Skyl blandingen grundigt ud af håret
  5. Vask herefter dit hår som du plejer

Citron-rens

Citron-rens er også en god måde at fjerne ophobning af produktrester. 

  1. Brug saften fra 1 citron
  2. Bland den med en tilsvarende mængde vaskebalsam
  3. Fordel blandingen i håret og massér hovedbunden. Vent 5 minutter
  4. Skyl grundigt blandingen ud igen
  5. Vask håret som du plejer

De vigtigste principper i Curly Girl Metoden

Rundt billede - Kvinde med mørkeblonde krøller smiler, og holder fast i sine krøller med den ene hånd

Hvis du er ny på Curly Girl metoden, kan det måske godt virke en smule forvirrende til at starte med. Men hvis du følger disse principper, er du et rigtig godt stykke på vejen mod et sundere hår og mere definerede krøller. 

  • Undgå sulfater, silikoner og udtørrende alkoholer i dine hårprodukter
  • Vask dit hår med en co-wash eller low-poo
  • Føntør dit hår på meget lav varme eller kold luft og undgå redskaber såsom glattejern eller krøllejern
  • Beskyt dit hår om natten ved at sove med et pudebetræk lavet af f.eks. bambus
  • Anvend regelmæssigt dybdegående behandlinger i form af en hårkur for at pleje og genopbygge dit hår
  • Undgå at børste dit hår, når det er tørt, for at forhindre skader og frizz. Hvis dit hår skal reddes, kan det gøre med fingrene eller en bredtandet kam i badet

Læs mere:

Sulfatfri shampoo - læs alt om den skånsomme hårpleje
Slip for en tør hovedbund med disse simple løsninger!
Problemer med hårtab? Læs her om årsager og behandling

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.