Blodsukker værdier

Blodsukker betegner blodets indhold af glukose, som er det sukker kroppen bruger som primær energikilde. At kende sine blodsukker værdier giver et godt grundlag for at forstå sit helbred, og det er særligt nyttigt for personer med diabetes.

Glukose tilhører gruppen af kulhydrater og er et essentielt næringsstof. Mange fødevarer indeholder store kulhydratmolekyler, eksempelvis stivelse i pasta og kartofler, som nedbrydes under fordøjelsen til mindre komponenter, herunder glukose. Glukosen optages gennem slimhinden i tyndtarmen og passerer over i blodbanen, hvorved blodsukkeret stiger. Også aminosyrer fra kostens protein kan omdannes til glukose i kroppen.

Når glukosen er kommet ind i blodbanen, transporteres den til kroppens celler, som bruger den som brændstof. Muskelcellerne bruger glukosen til bevægelse, og hjernen har et særligt stort behov for den. Kulhydrater bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion, og kroppen har derfor brug for en løbende tilførsel.

For at cellerne kan optage glukosen, har de fleste celler brug for hormonet insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen og frigives til blodbanen, når blodsukkeret stiger efter et måltid. Insulin sørger for, at glukosen føres ind i cellerne, så den trækkes ud af blodbanen igen. Ved utilstrækkelig insulinproduktion eller nedsat insulinvirkning, som det ses ved diabetes, forbliver blodsukkeret forhøjet i længere tid.

Blodsukker normalværdier afhænger af, hvornår på dagen du måler, og om du har spist. Blodsukkeret svinger naturligt i løbet af dagen, fordi kroppen løbende regulerer det. Nedenfor finder du de værdier, der er normale i dansk praksis for raske voksne.

Det mest præcise udgangspunkt er at måle blodsukkeret om morgenen, før du har spist eller drukket andet end vand. Dette kaldes fasteblodsukker. Hos raske voksne ligger fasteblodsukker typisk mellem 4 og 6 mmol/L. Et blodsukker under ca. 4 mmol/L kaldes lavt blodsukker (hypoglykæmi). Fastende værdier på 6,1 mmol/L eller derover bør drøftes med lægen. Ved 7,0 mmol/L eller derover er der stor sandsynlighed for diabetes, men diagnosen kræver en blodprøve hos lægen.

Efter et måltid stiger blodsukkeret naturligt, fordi kulhydrater fra maden optages i blodbanen. Hos raske reguleres stigningen hurtigt via insulinudskillelse. Cirka to timer efter et måltid bør blodsukkeret ligge under 7,8 mmol/L. Overskrides denne grænse gentagne gange, bør det drøftes med lægen.

Har du diabetes i insulinbehandling, aftaler du dit mål ved sengetid med lægen eller diabetessygeplejersken. Målingen er især relevant for personer med diabetes i insulinbehandling, fordi et for lavt blodsukker om natten kan give ubehagelige episoder under søvnen.

Samlet oversigt over blodsukker normalværdier for raske voksne:

Blodsukker angives i enheden millimol per liter, forkortet mmol/L. Enheden er et koncentrationsmål, der viser, hvor mange glukosemolekyler der er i hver liter blod. I Danmark og resten af Europa er mmol/L den gængse enhed. I visse andre lande, primært USA, bruges mg/dL. Du omregner fra mg/dL til mmol/L ved at dividere med 18. Alle værdier på denne side er angivet i mmol/L.

Langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA1c eller sukkerhæmoglobin, er en blodprøve, der viser det gennemsnitlige blodsukker over de seneste 2-3 måneder. Prøven måler, hvor stor en andel af hæmoglobinet i de røde blodlegemer der er bundet til glukose. Jo højere blodsukkeret har været over tid, desto højere er HbA1c-værdien. Prøven tages hos lægen og bruges til at vurdere den langsigtede blodsukkerregulering. HbA1c angives i enheden mmol/mol.

Hos raske voksne uden diabetes ligger HbA1c typisk under 42 mmol/mol. En værdi i dette område tyder på, at blodsukkeret har været stabilt over de seneste måneder.

Ved type 1-diabetes er målet typisk en HbA1c omkring 53 mmol/mol eller lavere. Målet fastsættes altid individuelt sammen med den behandlende læge, blandt andet ud fra risikoen for episoder med lavt blodsukker.

Ved type 2-diabetes er målet ofte en HbA1c under 48 mmol/mol de første år efter diagnosen og derefter under 53 mmol/mol. Også her fastsættes individuelle mål i samråd med lægen, da alder og andre helbredsforhold spiller ind.

Tabellen viser, hvad HbA1c-værdier svarer til som middelblodsukker:

Tabellen kan hjælpe dig med at forstå, hvad dit langtidsblodsukker svarer til i de daglige blodsukkerværdier. Fortolkningen af din egen prøve bør altid ske sammen med lægen.

Et stabilt blodsukker er med til at sikre, at kroppen og hjernen kan fungere godt. Der er flere livsstilsforhold, du selv kan påvirke. Livsstilsændringer erstatter dog ikke medicinsk behandling, hvis du har fået stillet en diagnose. Tal altid med din læge om, hvad der er relevant for dig.

Valget af fødevarer har betydning for, hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid. Fødevarer med højt indhold af kostfibre, som fuldkornsprodukter, grøntsager og bælgfrugter, nedbrydes langsommere end raffinerede kulhydrater, og det giver en jævnere stigning. Det kan desuden være en fordel at begrænse indtaget af stærkt forarbejdede fødevarer.

Regelmæssig motion er en god måde at understøtte en stabil blodsukkerregulering. Når musklerne arbejder, optager de glukose fra blodet, og blodsukkeret falder naturligt. Find en motionsform, du trives med og kan holde fast i, for eksempel gåture, cykling eller svømning.

Mange fødevarer indeholder mere sukker, end man forventer, også produkter der markedsføres som sunde. Sukker optræder under mange navne i ingredienslisten, blandt andet glukose, fruktose, maltose og glukosesirup. Overblik over kulhydratindholdet i de fødevarer, du spiser, gør det lettere at holde blodsukkeret stabilt.

Du måler dit blodsukker med et blodsukkerapparat og en lille dråbe blod fra en finger. Du indsætter en teststrimmel i måleren, prikker et lille hul i siden af en finger og overfører bloddråben til strimlen. Efter få sekunder vises værdien på displayet. Målingen tager kun et par minutter og kan udføres de fleste steder.

Blodsukkermålere fås i mange udformninger og er generelt små og lette at medbringe. Fælles for dem alle er, at de bruger engangsteststrimler, som er specifikke for den enkelte målertype. Brug altid den type strimler, din måler er beregnet til.

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes og er i insulinbehandling, kan du søge kommunen om tilskud til fingerprikker og teststrimler. Det præcise tilskud afhænger af din behandling, og din læge eller kommune kan oplyse de gældende regler.

Med nyere teknologi kan blodsukkeret måles kontinuerligt, med få minutters mellemrum over flere dage. Metoden kaldes kontinuerlig glukosemåling (CGM). En lille sensor placeret i underhuden registrerer løbende glukosekoncentrationen i vævsvæsken. CGM bruges primært af personer med insulinbehandlet diabetes, hvor det er vigtigt at følge blodsukkerkurven hele døgnet.

Visse blodsukkermålere kan også måle blodketoner. Ketoner dannes, når kroppen mangler insulin og begynder at forbrænde fedt i stedet for glukose. Forhøjede ketonværdier er et signal om, at du bør kontakte din læge. Ved ketonværdier over 3 mmol/L bør du straks kontakte lægen eller lægevagten.

Hyppigheden afhænger af din diabetestype og behandling. Nedenfor finder du generelle retningslinjer, men din læge eller diabetessygeplejerske kan give dig den vejledning, der passer til din situation.

Ved type 1-diabetes anbefales det ofte at måle blodsukkeret flere gange dagligt, typisk før de tre hovedmåltider og ved sengetid. Det anbefales desuden at tage en fuld døgnprofil med jævne mellemrum efter aftale med lægen. Du bør altid måle, hvis du føler dig dårlig og mistænker for højt eller lavt blodsukker.

Personer med type 2-diabetes i tabletbehandling eller diætbehandling måler typisk blodsukkeret et par gange om ugen, enten fastende eller ca. to timer efter et måltid. Formålet er at følge, om blodsukkeret generelt holder sig inden for de aftalte målværdier, og om behandlingen virker som planlagt.

Tidspunktet for målingen har stor betydning for, hvad resultatet fortæller. Det mest præcise billede af kroppens grundlæggende blodsukkerregulering får du ved at måle fastende om morgenen. Blodsukkeret er som regel lavest om morgenen og stiger efter måltider. En måling ca. to timer efter et måltid viser, hvor højt blodsukkeret topper, og om kroppen regulerer det tilstrækkeligt. En måling ved sengetid viser, om blodsukkeret er stabilt nok til at sove roligt, hvilket er særligt relevant for insulinbehandlede.

Oplever du symptomer på lavt eller højt blodsukker, bør du måle med det samme, uanset hvornår du sidst spiste.

Det er godt at kende symptomerne på ubalance i blodsukkeret, så du kan reagere rigtigt.

Vedvarende forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) kan give:

Symptomerne opstår, fordi kroppen forsøger at udskille overskydende glukose via urinen, hvilket giver øget vandladning, væsketab og tørst. Oplever du disse symptomer gentagne gange, bør du kontakte din læge.

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) opstår typisk hurtigt og kan give:

Lavt blodsukker kræver hurtig handling, fordi hjernen og nervesystemet ikke får tilstrækkelig glukose. Er personen bevidstløs eller så påvirket, at vedkommende ikke kan synke sikkert, skal du ringe 112 og ikke give mad eller drikke.

Har du diabetes eller oplever episoder med lavt blodsukker, er det en god idé altid at have hurtigtvirkende kulhydrater ved hånden. Et praktisk valg er druesukkertabletter, fordi de er lette at have med i lommen eller tasken. Følg altid dosering og anvisninger på pakken. Frugtjuice i små pakker er et andet alternativ.

Kend kulhydratindholdet i det produkt, du vælger, så du kan dosere rigtigt og undgå at få for højt blodsukker.

Når blodsukkeret er steget igen efter en episode med lavt blodsukker, også kaldet en føling, kan du med fordel vælge langsomtvirkende kulhydrater, for eksempel rugbrød eller andre fuldkornsprodukter. De nedbrydes gradvist og giver en jævnere tilførsel af glukose. Har du gentagne episoder med lavt blodsukker, bør du tale med din læge, da behandlingen måske skal justeres.

Vedvarende forhøjede blodsukkerværdier over lang tid kan påvirke blodkar og nerver i kroppen. Derfor er regelmæssig måling og god blodsukkerregulering vigtig for personer med diabetes. Nedenfor beskrives de mest kendte forhold.

Påvirkning af de små blodkar i nethinden kan give forandringer, der kaldes retinopati. I de tidlige stadier mærkes ofte ingen symptomer, og forandringerne opdages ved regelmæssig kontrol hos øjenlægen. Tidlig opdagelse gør det muligt at behandle og begrænse skaden. Hvor ofte du skal til øjenkontrol, afgør din læge.

De små blodkar i nyrerne spiller en central rolle i filtreringen af blodet. Vedvarende højt blodsukker kan påvirke nyrefunktionen. Nyrefunktionen kontrolleres typisk ved en urinprøve, der viser, om der udskilles proteinet mikroalbumin. Kontrollen bør foretages regelmæssigt.

Nedsat blodforsyning til nerverne kan over tid give nerveskader, kaldet neuropati. Det mærkes oftest som nedsat følsomhed eller stikkende fornemmelser, særligt i hænder og fødder. Nedsat følsomhed i fødderne kræver ekstra opmærksomhed, fordi sår og tryk fra fodtøj kan opstå uden at blive bemærket. Oplever du sådanne symptomer, bør du kontakte din læge, sygeplejerske eller fodterapeut.

Mange med type 2-diabetes har samtidig forhøjet blodtryk og forhøjet fedtstof i blodet. Disse forhold øger risikoen for kredsløbsproblemer, særligt hvis de ikke behandles. Fysisk aktivitet og livsstilsændringer kan bidrage til mere normale blodsukkerværdier, lavere blodtryk og et sundere fedtstofniveau. Det har også stor betydning for kredsløbet ikke at ryge. Drøft alle disse forhold med din læge som en del af den samlede plan.

Hvor ligger normalt blodsukker?

Hos raske voksne ligger normalt blodsukker fastende om morgenen typisk mellem 4 og 6 mmol/L og under 7,8 mmol/L ca. to timer efter et måltid. Afviger dine værdier gentagne gange fra disse intervaller, bør du kontakte din læge.

Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?

Type 2-diabetes udvikler sig ofte gradvist og kan i lang tid forløbe uden tydelige tegn. Når symptomer opstår, kan de omfatte øget tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn og langsom sårheling. Mange opdager tilstanden ved en tilfældig blodprøve. Mistanke om type 2-diabetes bør drøftes med lægen, som kan tage en blodprøve.

Hvorfor stiger blodsukkeret?

Blodsukkeret stiger naturligt efter måltider med kulhydrater, fordi glukosen optages i blodbanen. Det kan også stige ved stress, sygdom og manglende fysisk aktivitet. Hos raske reguleres det hurtigt via insulin. Hos personer med diabetes fungerer reguleringen ikke fuldt ud, og blodsukkeret kan forblive forhøjet i længere tid.

Hvordan behandles højt blodsukker?

Behandlingen afhænger af årsagen og graden af forhøjelsen. Livsstilsændringer som mere fysisk aktivitet og kostjusteringer kan understøtte en bedre regulering. Ved diabetes kan tabletter eller insulin være nødvendigt. Kontakt altid din læge, hvis du gentagne gange måler høje værdier, da behandlingen skal tilpasses individuelt.

Hvordan sænker jeg blodsukkeret hurtigt?

Fysisk aktivitet kan sænke blodsukkeret, fordi musklerne optager glukose under bevægelse. Har du diabetes, og er blodsukkeret over 15 mmol/L, skal du dog udsætte træningen og måle ketoner. Personer i insulinbehandling kan have brug for en ekstra dosis, men det skal altid ske efter lægens anvisninger. Drik vand, og undgå kulhydratrige fødevarer, indtil blodsukkeret igen er normalt.

Hvad er farligst, højt eller lavt blodsukker?

Begge tilstande kan være farlige, men på forskellig måde. Meget lavt blodsukker kan hurtigt føre til besvimelse og kræver straks handling. Meget højt blodsukker over lang tid kan skade blodkar og nerver gradvist. Svær forhøjelse med ketoner kan udvikle sig til syreforgiftning, som kræver akut lægehjælp.

Er et blodsukker på 12 højt?

Ja, et blodsukker på 12 mmol/L er forhøjet. Efter et måltid bør værdien ligge under 7,8 mmol/L, og fastende ligger den typisk på 4-6 mmol/L. En enkelt høj måling er ikke nødvendigvis alarmerende, men gentagne høje målinger bør drøftes med lægen.

Kan man have forhøjet blodsukker uden at have diabetes?

Ja. Forhøjet blodsukker kan forekomme uden en egentlig diabetesdiagnose, og det kaldes prædiabetes eller nedsat glukosetolerance. Blodsukkeret er højere end normalt, men opfylder endnu ikke kriterierne for diabetes. Tilstanden opdages ved en blodprøve og bør følges op hos lægen, da livsstilsændringer kan have stor betydning for det videre forløb.