Blodsukker - Fakta om højt og lavt blodsukker - Se normalværdierne

Blodsukker - Råd og vejledning om højt og lavt blodsukker samt måling

Hvad er blodsukker?

Blodsukker er en betegnelse for blodets indhold af sukkerstoffet glukose, som også er et kulhydrat. Glukose er et helt essentielt næringsstof for kroppen, hvilket betyder, at kroppen ikke kan undvære det. Derfor indeholder mange fødevarer også store kulhydratmolekyler. Det kan f.eks. være stivelse i pasta og kartofler, som bliver nedbrudt i mindre komponenter, når maden fordøje. Heriblandt er også glukose. De store kulhydrater optages gennem slimhinden i tyndtarmen, når de bliver fordøjet og på den måde kommer glukosen over i blodbanen og blodsukkeret stiger. Andre fødevarekomponenter kan også omdannes til glukose i kroppen. F.eks. aminosyrer som findes i protein fra kosten.

Når glukosen er kommet ind i blodbanen, sendes det rundt i blodkredsløbet og kan derved nå rundt til kroppens celler, som anvender glukose som brændsel – f.eks. muskelcellerne. Dette brændsel er en del af cellernes normale stofskifte og får dem til at udføre deres specifikke funktion. Særligt hjernen har behov for glukose for at få dækket sit store energibehov.

For at cellerne kan få gavn af glukose, har mange af dem behov for insulin, som er et hormon der sørger for, at glukose bliver transporteret ind i de celler som har behov for det. Insulin produceres i bugspytkirtlen og transporteres ligesom sukkeret rundt i kroppen via blodbanerne.


Hvad gør sukker ved kroppen?

Mængden af sukker der findes i blodet er helt essentielt for at kunne forsyne hjernen, musklerne og nervecellerne med energi. Kroppen har behov for konstant blodsukkerforsyning, da det er altafgørende for at hjernen kan fungere hensigtsmæssigt. Sukker er den helt oplagte energiforsyning, da cellerne er i stand til at hive energien ud af sukker meget hurtigere end de ville kunne, hvis det f.eks. var fedt.


Blodsukkerregulering - Hvordan reguleres blodsukkeret?

For at holde et stabilt og sundt blodsukker, er der en del, du selv kan være ekstra opmærksom på og gøre en ekstra indsats.

  • Det kan være en fordel at spise mindre portioner og gerne hyppigere. Spiser du frugt som mellemmåltider, kan det være en fordel at spise mandler sammen med. Frugt indeholder frugtsukker, som også påvirker blodsukkeret. Fedt og proteiner fra mandlerne er med til at stabilisere blodsukkeret. Det anbefales at spise frugt fremfor at drikke frugtjuice, da frugt også indeholder fibre, hvilket juicen ikke gør.
  • Sørg for at dyrke motion dagligt. Motion stabiliserer blodsukkeret – særligt lange gåture og styrketræning har vist sig at være godt. Det er dog meste relevant at finde en mortionsform, som du er glad for og har lyst til at vedligeholde.
  • Det kan anbefales at læse varedeklarationen på de fødevarer/drikkevarer, du vælger – også selvom det er sunde produkter. Der findes nemlig mange fødevarer, som indeholder store mængder af sukker – også flydende sukker. Det er dog ikke altid lige nemt at få øje på det i varedeklarationen, da det sukker har flere betegnelser som f.eks. glukose, fruktose, maltose, glukosesirup.

Langtidsblodsukker

Langtidsblodsukkeret, som også kan omtales som sukkerhæmoglobin eller HbA1c, ligger normalt på en værdi mellem 4,3 - 6,3 % hos raske personer – altså personer uden diabetes / sukkersyge.

Disse værdier måles ved at tage en blodprøve, som viser blodsukkerværdierne i gennemsnit over de seneste 2-3 måneder. Derfor kaldes denne blodsukkerværdi også for sladreblodsukkeret. For at kunne omregne sladreblodsukkeret (HbA1c) til et gennemsnitligt blodsukker anvendes følgende formel:

Sladreblodprøve (HbA1c) x 2 - 6. For eksempel 10% x 2 - 6 = 14 mmol/l i gennemsnit.

Er du type 2 diabetiker, skal du gerne have en så lav værdi som muligt. Derfor siger man at værdier under 7% er acceptabelt. De helt optimale værdier vil dog være under 6,5%.

Er du type 1 diabetiker skal værdierne også være så lave som muligt. Hos denne type diabetikere vil der dog være større risiko for meget lavt blodsukker og de optimale værdier bør derfor være mellem 7,0-7,5% Når værdierne er derimellem vil risikoen for komplikationer være lille og risikoen for lavt blodsukker vil også være lav.


Blodsukkermåler og fingerprikker

Hvordan måler man blodsukker?

Du måler dit blodsukker med et blodsukkerapparat og kræver blot en lille dråbe blod fra enten øreflip eller en finger. Med en selvudløsende nål, prikker du et lille hul på f.eks. siden af en finger eller i øreflippen og overfører derefter bloddråben til en teststrimmel, som du har indsat i blodsukkermåleren. Det er let at anvende et blodsukkerapparat og hele processen tager kun få minutter.

I dag er det meget enkelt at måle sit blodsukker med en lille blodsukkermåler. Målerne er rigtig nemme at medbringe overalt og findes i mange afskygninger. Fælles for dem alle er, at de anvendes ved brug af en en-gangs teststrimmel, som indføres i blodsukkerapparatet. Strimlen, der sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod, og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet. En fingerprikker anvendes til at bryde huden, så en lille dråbe blod kan klemmes ud.

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes og er i behandling med insulin, er det muligt at ansøge kommunen om gratis fingerprikkere og strimler til sin blodsukkermåler. Er du derimod i tabletbehandling, kan du ansøge kommunen om at få 150 stiks gratis om året. Type 2-diabetikere, der er i diætbehandling, har ikke mulighed for at få tilskud.

Med et nyere blodsukkerapparat er det blevet muligt, at måle sine blodsukkerværdier ca. hvert 5. minut over 3 dage. Apparatet måler blodsukkeret via en lille nål, der er placeret i underhuden på maven. Metoden anvendes primært til patienter med insulinbehandlet diabetes, hvor man ønsker at se, hvorledes blodsukkeret ændrer sig i løbet af dagen. De patienter, der bliver behandlet med insulinpumpe, anvender også denne metode som et led i deres behandling.

Der findes også nogle blodsukkerapparater, som kan måle blodketoner. Blodketonerne er til stede, når man er fastende (som regel under 0,6 mmol/l), men de bliver høje, hvis man er i underskud af insulin. Faktisk kan de blive så høje, at kroppen bliver sur og udvikler en diabetisk syreforgiftning. Værdier over 1,5 mmol/l er et faresignal, der kræver opmærksomhed fra patienten og som regel vil betyde, at man skal have mere insulin. Er værdierne over 3 mmol/l, bør man kontakte sin læge straks.


Hvor ofte bør jeg måle mit blodsukker?

Det anbefales, at patienter med type 1 diabetes måler blodsukker fire gange dagligt – altså før hvert hovedmåltid og lige før sengetid. Hvis du mener, det er for meget, bør du måle det en gang dagligt - enten fastende blodsukker om morgenen eller ved sengetid. Derudover bør du måle døgnprofiler mindst 1-2 gange om ugen. Det gøres ved at måle blodsukkeret før måltiderne og igen ved sengetid. Insulinbehandlede type 2 diabetes patienter bør måle som beskrevet ovenfor. De kan dog i nogle tilfælde nøjes med færre målinger. Type 2 diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør måle blodsukker 1-2 gange om ugen, fastende eller halvanden time efter måltidet. Døgnprofil skal måles en-to gange om måned.

Grunden til at der kan være fordele ved den daglige måling af blodsukker om morgenen, hos personer med insulinbehandlet sukkersyge er, at man har mulighed for at give sig selv lidt mere insulin for at opnå et mere stabilt blodsukker, hvis det er meget højt. Dermed minimeres risikoen for at udvikle følgesygdomme af sukkersyge.

Du bør altid måle blodsukkeret, hvis du er dårlig og mistænker for højt eller for lavt blodsukker. Lider du af type 1 diabetes og måler et blodsukker til over 20 mmol/l, og der er sukker i urinen, bør du måle ketonstoffer enten i urinen eller i blodet.

Oplever man både forhøjede blod- eller urin-ketoner, er det et faresignal om, at man enten er ved at udvikle, eller at man allerede har en syreforgiftning, der kræver omgående behandling. I en sådan situation skal egen læge kontaktes eller lægevagten, hvis det er uden for lægens åbningstid.


Hvad måles blodsukker i?

Når et blodsukker måles, angives det i enheden millimol per liter (som forkortes mmol/L). Det er et koncentrationsmål, som angiver antallet af glukosemolekyler i hver liter blod.


Hvornår skal man måle sit blodsukker?

For at få det meste præcise blodsukker, anbefales det at måle det om morgenen, hvor man ikke har indtaget mad i 10 timer. Dette blodsukker kaldes også fasteblodsukkeret og normalvis ligger det mellem 3 og 8 mmol/l. I løbet af dagen vil et normalt blodsukker svinge mellem 3 og 7 mmol/l. Afhængig af hvad man spiser, vil det godt kunne komme op på 10 mmol/l.

Et normalt blodsukker stiger og falder over dagen og afhænger af hvilke fødevarer og drikkevarer der indtages. Et normalt blodsukker reguleres til normalværdien ved hjælp af insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin sørger for at glukosen kommer ind i de celler som har behovet og væk fra blodbanen. Blodsukkeret er normalt lavest om morgenen og højest kort tid efter et måltid.

  • Hvis du ikke har spist inden for de sidste 6 timer, skal blodsukkeret være 4-7 mmol/L.
  • Ca. 1½ time efter et måltid skal blodsukkeret være <10 mmol/L.
  • 6-8 mmol/L ved sengetid.

Blodsukker normalværdier - Hvad skal ens blodsukker ligge på?

Blodsukker normalværdier afhænger af, hvornår du måler:

  • 4-7 mmol/l før måltiderne
  • mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time)
  • omkring 6-8 mmol/l ved sengetid
Blodsukker skema

Symptomer på for højt og for lavt blodsukker

Symptomer på for højt blodsukker er:

  • træthed
  • kvalme
  • mundtørhed
  • hyppig vandladning
  • tørst
  • kløe

Symptomer på for lavt blodsukker er:

  • sved
  • sitren/rysten
  • sult
  • sur
  • bleg
  • besvimelse

For lavt blodsukker - hvad gør jeg?

Har du problemer med lavt blodsukker eller har du diabetes anbefales det, at du altid har hurtigtvirkende kulhydrater med dig. Det kan være i form af druesukkertabletter og/eller frugtjuice i brikker.

Lavt blodsukker opstår oftest, når vi er på farten og her er det ikke altid, at vi har nem adgang til kulhydrater. Det anbefales også, du kender det præcise indhold af kulhydrater i produktet. Sød saft og druesukker i pulverform anbefales ikke, da opbevaring af disse på farten ikke altid er hygiejnisk. Drikkedunke ligger som regel i tasken, i handskerummet eller i en skuffe og her har de ikke mulighed for at være på køl. Tabletterne er derimod nemme at have med i jakkelommen eller i håndtasken og kan tages i en fast dosis.

Har du diabetes, kan det være en god idé at indtage nogle langsomtvirkende kulhydrater efter de hurtigtvirkende. Dette er for at stabilisere blodtrykket igen. Her er rugbrød eller lignende et godt valg.


Bivirkninger ved for højt blodsukker

Øjnene
Der kan ske ændringer i de små blodkar, der forsyner nethinden med blod - retinopati. Heldigvis kan disse forandringer forebygges og behandles, hvis man opdager det i tide. Desværre mærker man ikke selv de begyndende forandringer, og derfor er det vigtigt at gå til kontrol hos øjenlægen hvert eller hvert 2. år.

Nyrerne
De små blodkar, som spiller en stor rolle i forhold til nyrernes filtrering af blodet, kan påvirkes således, at nyrerne ikke fungerer optimalt - kaldet nefropati. Hvis denne tilstand ikke behandles kan skaden på nyrerne blive så alvorlige, at der kan blive behov for dialysebehandling eller transplantation. Det kan derfor være vigtigt at kontrollere blodtrykket og nyrerfunktionen løbene. Det gøres oftest ved at undersøge en naturin for udskillelse af proteinsstof (mikroalbumin). Hvis der ved denne undersøgelse opdages påvirkninger af nyrerne, kan medicinskbehandling der beskytter nyrerne påbegyndes. Denne undersøgelse bør ligeledes foretages hvert eller hvert 2. år.

Nerverne
Når blodforsyningen til nervebanerne ikke er tilstrækkelig, kan nerverne beskadiges - kaldet neuropati. I de perifere nerver til hænder og fødder kan følsomheden blive nedsat og man kan få smerter. Opleves der nedsat følsomhed, bør man være ekstra opmærksom, da ikke alle oplever en advarsel med smerter. Her tænkes der særligt på f.eks. sko, der trykker og der opstår sår uden man opdager det. Denne nedsatte følsomhed kan opleves forskelligt. Nogen får en stikkende og prikkende fornemmelse samt følelsen af at "gå på vat" og andre får smerter. Desværre findes der endnu ikke mange behandlingsmuligheder for nervebeskadigelserne.

Sjældent opleves det at nervebanerne til de indre organer påvirkes. F.eks. kan symptomer fra mave-tarmregionen opleves i fordøjelsen med opkastninger eller svedtendens i forbindelse med måltidet og et afføringsmønster, hvor der kan optræde hyppige, tynde afføringer -andre får forstoppelse. Samtidig kan potensproblemer opleves pga. nerveskader – dette kan afhjælpes med medicinsk behandling. Hvis nogle af disse symptomer opleves, kan egen læge, sygeplejerske eller fodterapeut måle graden af følsomhed på fødderne.  

Storkarssygdomme
Når man har type 2 diabetes – også selvom man ikke selv er bekendt med sygdommen, har de fleste forhøjet blodtryk og forhøjet fedtstof i blodet. Ubehandlet er disse faktorer medvirkende til et dårligt kredsløb. En stor del af disse personer er også overvægtige og fysisk inaktive inden diagnosen stilles. Det er derfor meget vigtigt at disse personer oplyses om risikoen og får ændret deres dårlige livsstil. Ved vægttab og øget fysisk aktivitet vil flere opleve mere normale blodglukoseværdier, lavere blodtryk og mindre indhold af fedt i blodet. Samtidig har det stor betydning for disse personer, at de ikke ryger, da dette påvirker kredsløbet yderligere.


Hvad er ustabilt blodsukker?

De mest typiske tegn på et ustabilt blodsukker kan være voldsomme humørsvingninger, træthed og koncentrationsbesvær. Hvis et eller flere af de sædvanlige måltider glemmes, kan blodsukkeret falde meget og utilpashed vil opleves og lysten til usunde fødevarer opstår. Andre tegn på for lavt blodsukker kan være sitren, hovedpine, svaghedsfornemmelse, hjertebanken og synsforstyrrelser.

Typiske tegn på for højt blodsukker kan være træthed, overdreven tørst, hyppig vandladning, mundtørhed og tørhed af øvrige slimhinder og hud. Langsom sårheling og et pludseligt stort vægttab kan opleves ved et for højt blodsukker i en længere periode.

Er du i tvivl om dit blodsukkertal er stabilt, kan du hos din egen læge få målt det, der kaldes langtidsblodsukker, hæmoglobin A1c (HbA1c), også kaldet “sladreblodsukkeret”. Dette gøres ved at udregne et gennemsnitsmål over de sidste 8-12 uger. Dette resultat bør være under 58 mmol/mol. (7,5%).

For at kunne sige, at man har et stabilt blodsukker, må der ikke forekomme hurtige og store udsving. Et stabilt blodsukker vil være et der svinger mellem 4 og 6 mmol/l i løbet af en hel dag. Dette er optimalt, da hjernen og nervecellerne får en konstant forsyning af glukose og ens energiniveau og humør vil være stabilt hele dagen.


Se nedenunder hvordan du måler dit blodtryk

Kampagne: Fri fragt over 200 kr.
Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering
14 dages fortrydelse
14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.
Medlemsbonus
Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.
Kundeservice
Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.
Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.