Blister i munden - Sådan behandles og forebygges de!

Skrevet af

Til trods for at blister i munden kan medføre ubehagelige gener, er de hverken farlige eller smitsomme. De kan dog give anledning til sår i munden, som kan kræve behandling. Du kan læse meget mere om blister, og hvorledes du kan gribe problemet an i følgende artikel. 

Hvad er blister i munden?

Blister i munden er også kaldet blæner, blegner og after. Alle kan få blister i munden – mand som kvinde og børn lige såvel som voksne. Det er en almindelig mundlidelse, som tandlæger og læger ofte støder på, og som de fleste af os har været udsat for. Nogle har måske oplevet det en enkelt gang, hvorimod andre må plages af blister ofte.

Heldigvis er blister, som nævnt, hverken smitsomme eller farlige. De vil endog hele af sig selv med tiden, men så længe de er der, kan de både være smertefulde og meget generende.  

Hvordan ser blister i munden ud?

Inden man kan ane en blist eller dens sår, vil man opleve en mindre brændende fornemmelse på det pågældende sted. Blister kan variere i både størrelse, farve og smerte. De varierer både fra person til person og fra gang til gang. De kan kendetegnes ved følgende:

Størrelse
Blister er små, runde sår eller knopper. De måler typisk få millimeter – cirka mellem 5-10 mm i diameter.

Farve
Der findes både hvide blister samt gullige blister. De vil for det meste være omkranset af en rød rand, som kan have tendens til at være hævet.

Placering
Når blister opstår i munden, kendetegnes de som generende og til tider smertefulde knopper eller sår enten på/i: 

  • Mundhule og gane
  • Tandkød
  • Kinden
  • Tungen
  • Indersiden af læberne

Antal sår
Det er almindeligvis kun ét sår eller én blist, man oplever ad gangen, men nogle kan udsættes for flere på én gang.

Varighed og heling
Sårene fra blister kan vare fra få dage op til et par uger. Sårene vil altid hele af sig selv, såfremt der er tale om en “almindelig” blist.   

Smerte
Graden af smerte vil afhænge af, hvor blisten er placeret i munden samt dens størrelse. På tunge og læber vil de blandt andet opleves mere smertefulde og generende i forhold til tale og spisning. 

Hvorfor får man blister?

Ønsker du at undgå forekomsten af blister, og samtidig blive klog på hvorfor de typisk opstår, så bør du være opmærksom på følgende:

Fødemidler med højt syreindhold
Stærk mad, kaffe, alkohol, chokolade, tomater, stærk ost, ananas m.m.

Næringsstoffer
Vitaminmangel og jernmangel menes at være en udløsende årsag for nogen.

Inflammation og sygdom
Skoldkoppevirus, betændelse og allergiske reaktioner kan give blister i munden.

Beskadiget væv
Bid og rifter i munden, som blandt andet er forårsaget af tænder, bøjler og proteser, kan give grobund for blister. 

Kend forskel på blister, betændelse og forkølelsessår

Flere forveksler blister med forkølelsessår (og omvendt). Det er vigtigt at vide, hvad man er ramt af, da forkølelsessår er en smitsom virus, som bør behandles. Forkølelsessår vil dog altid sidde uden for munden – oftest på læberne, hvorimod blister er at finde inde i munden. Forkølelsessår er både ubehagelige og svier.

Blister må heller ej forveksles med mundbetændelse, selvom man kan opleve at få flere blister og blærer i munden ved lidelsen, er årsagen og behandlingen ikke den samme. Mundbetændelse giver smerte og svie i hele mundslimhinden, mens feber og utilpashed kan forekomme.  

Behandling af blister i munden

Som det fremgår af ovenstående, vil almindelige blister være harmløse og gå over af sig selv. Det er stadig muligt at behandle en blist for både at mindske smerte og fremme helingsprocessen. Man kan finde bedøvende og desinficerende midler til at undertrykke betændelsen og smerten.

OBS!
Er blisterne ikke forsvundet efter 1-2 uger? Giver de anledning til sår, som er tilbagevendende? Så bør du henvende dig til enten tandlæge eller egen læge. I sjældne tilfælde kan blisterne nemlig være symptom på en anden lidelse eller sygdom.

Desinficerende mundskyl
Mundskylning med desinficerende virkning vil fremme helingen af sårene fra en blist. Det er en god idé at komme den koncentrerede væske direkte på sårene efter, at såret er tørret af.   

Nogle anvender Klorhexidin til dette. Man bør her være opmærksom på, at midlet vil misfarve tænderne ved længere tids brug. Derudover findes GUM AftaClear mundskyld og Aftamed mundskyl, som giver smertelindring og fremmer helingen af blister samt mindre sår.

Mundspray
Foretrækker man at benytte mundspray, kan du finde Gum AftaClear spray og Aftamed spray mod blister, som begge fremmer helingen af blister i munden.

Gel og mundlotion
Hos Med24.dk finder du også flere geler mod blister. Disse anvendes i mundhulen, hvor problemet er lokaliseret og kan mindske antallet af nye sår.

Antibiotika (receptpligtig)
Antibiotika på tabletform, som kan opløses i vand, anvendes desuden til mundskylning. 

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.