Mod blister

De små smertefulde og betændte sår i munden, der er kendt som blister, kan give stort ubehag og gøre det svært at spise. Find her produkter, der kan hjælpe dig til hurtigere at komme af med blisterne!

Hvorfor får jeg blister? | Hvordan får jeg blister væk? 

Blister i munden

Der er endnu ikke fundet en bestemt årsag til, at man får blister i munden, men man antager, at de kan skyldes flere forskellige ting - både virus, betændelse og menstruation hos kvinder, da det ofte er under disse forhold, at man ser en fremkomst af blister. Man har også en idé om, at der er en arvelig sammenhæng til forekomsten af blister, da man i nogle familier ser rigtig mange tilfælde med blister, hvor andre familier mere sjældent døjer med de ømme sår.

Der er dog nogle faktorer, som man mistænker for at kunne udløse et udbrud hos nogle personer, men der er endnu ikke bevist nogen sammenhæng. Dette er faktorer som: 

  • Vitaminmangel
  • Jernmangel
  • Rifter i munden
  • Revner i tungen

Eller stort indtag af: 

  • Kaffe
  • Syreholdig mad
  • Alkohol
  • Stærk ost
  • Chokolade
  • Stærk mad
  • Ananas

Hvordan får man blister væk?

De små knopper på tungen, kinden, ganen eller læberne kan give meget smertefulde tilstande hos både børn og voksne, og derfor kan du her på siden finde forskellige produkter til både at lindre smerten, fremskynde heling og forebygge nye blister og sår, når du mærker den første knop på tungen. 

Aftamed mod blister

Fra Aftamed kan du finde måde mundskyl, spray og gel mod blister. Deres populære mundskyl kan bruges så ofte, som du har brug for det – og både af børn og voksne. Du skyller blot munden med Aftamed indtil symptomerne forsvinder, og hvis du ikke er så vant til at bruge mundskyl, er det heldigvis helt sikkert og ufarligt at sluge en lille smule af Aftamed mundskyl.

Aftamed spray er en anden mulighed for øjeblikkelig smertelindring og fremskynding af heling, hvor du sprayer 2-3 gange på området med blisten. Den smertestillende effekt aftager efter 30-40 minutter, men du skal blot bruge Aftamed spray så ofte, som du ønsker eller har brug for.

Du kan også bruge Aftamed gel, som skal dryppes på blisten 2-3 gange om dagen. Hvis du bruger Aftamed gel bør du undgå at spise eller drikke noget før der er gået 30 minutter efter påføringen for at sikre, at gelen virker og ikke bliver vasket af eller sunket sammen med maden. Det er dog ufarligt at synke Aftamed, men for at det skal virke, skal det have kontakt til blisten og det ømme område. 


Klorhexidin mundskyl

Den desinficerende klorhexidin mundskyl fra Meda har mange virkninger og fordele, og når du bruger den i forbindelse med blister, bevarer den virkning i helt op til 7 timer. Du kan også bruge klorhexidin dental gel som desinficerende middel i forbindelse med blister, hvor det ikke er nødvendigt at desinficere hele munden men blot et lille område. Du kan se alle vores produkter med klorhexidin her


GUM AftaClear

Ligesom hos Aftamed kan du fra GUM AftaClear få både mundskyl, mundspray og gel til at fremme helingsprocessen af blister i munden. Produkterne virker ved at danne en barriere eller hinde mod ydre påvirkninger, så du både oplever lindring af smerte og blisten får ro til at hele. Gum AftaClear spray har et særligt udformet sprøjtehoved, som gør det muligt at spraye præcist på ellers svært fremkommelige områder i munden.

Annette E. har givet GUM AftaClear mundskyl 5 stjerner og skriver i sin anmeldelse: “Super effektiv ved blærer i munden. Fjernede mine gener allerede ved 1-2 dages brug” 


Propolis Mundlotion

Danasan mundlotion med propolis er et naturlægemiddel, der har effekt mod de ubehagelige og generende blister, som du kan have forskellige steder i munden. Mundlotionen bruges som desinficerende middel, så blisterne ikke forstyrres af bakterier eller andre ydre faktorer, men derimod får ro til at hele så hurtigt som muligt.


Børn og babyer med blister

Faktisk døjer rigtig mange børn og unge i alderen 10-20 år med blister, og de kan også forekomme ved helt små børn. Derfor findes også smertestillende og behandlende produkter til børn som Aftamed teething, som kan bruges til at lindre smerter og fremme helingen hos børn og babyer fra 3 måneders-alderen. Aftamed teething mindsker også antallet af nye sår, men brugen af produktet begrænser sig ikke blot til blister. Hvis dit barn har rifter i munden i forbindelse med bøjle eller ømme gummer og smerte i forbindelse med tandfrembrud, kan Aftamed teething bruges som lokalt smertestillende 


Blister på tungen eller andre steder i munden må ikke forveksles med forkølelsessår, som kræver en anden behandling end blister. Du kan finde håndkøbslægemidler mod forkølelsessår her.

Hvis du vil vide mere om blister og deres udseende, placering og grad af smerte, kan du læse denne artikel om blister i munden. Har du yderligere spørgsmål til brugen af de forskellige produkter, står vores uddannede farmakonomer altid klar til at give gode råd og vejledning. Mød alle vores eksperter her!

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.