sænk blodtrykket

Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte kroniske tilstande og øger risikoen for alvorlige følgesygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde. Livsstilsændringer er et vigtigt fundament, uanset om du også får medicinsk behandling.

Dit blodtryk er et udtryk for den kraft, hjertet bruger på at pumpe blodet rundt i kroppen. Jo større modstand i blodårerne, desto hårdere arbejder hjertet, og desto højere bliver trykket. Blodtrykket måles altid som to tal, der tilsammen giver et billede af hjertets arbejde i henholdsvis aktiv og hvilende fase.

Blodtrykket angives som to værdier adskilt af en skråstreg, for eksempel 120/80 mmHg:

Begge værdier er vigtige. Et forhøjet systolisk tryk belaster hjertets pumpefunktion, mens et forhøjet diastolisk tryk kan indikere, at blodårerne ikke slapper tilstrækkeligt af.

Ifølge sundhed.dk er blodtrykket forhøjet (hypertension), når det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 mmHg eller derover. Ved hjemmemåling er grænsen 135/85 mmHg. Er du i tvivl om dine egne værdier, kan du få målt blodtrykket hos din læge eller bruge en blodtryksmåler til hjemmebrug.

Forhøjet blodtryk opstår sjældent af én enkelt årsag. Oftest er det et samspil mellem livsstil, arv og andre helbredsmæssige forhold, der over tid presser blodtrykket op.

De mest almindelige livsstilsrelaterede årsager til forhøjet blodtryk er:

Arv spiller en rolle: har dine forældre eller søskende forhøjet blodtryk, er din risiko øget. Visse tilstande, herunder nyreproblemer og stofskifteforstyrrelser, kan ligeledes bidrage til forhøjet blodtryk. Nogle lægemidler, fx visse smertestillende midler og p-piller, kan også påvirke blodtrykket. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om sammenhængen.

Salt er en af de mest veldokumenterede årsager til forhøjet blodtryk. Natrium, som er en bestanddel af bordsalt, binder væske i blodet og øger blodvolumenet og dermed trykket på årevæggene.

Den officielle danske anbefaling er højst 5–6 gram salt om dagen for voksne. Mange danskere indtager mere, primært via forarbejdede fødevarer. De største saltkilder er:

En praktisk strategi er at reducere saltet i madlavningen gradvist, så smagsløgene vænner sig til det, og at vælge friske råvarer frem for forarbejdede produkter.

Overvægt er en af de stærkeste risikofaktorer for forhøjet blodtryk. Når kroppen bærer for meget fedtvæv, stiger modstanden i kredsløbet, og hjertet skal arbejde hårdere for at cirkulere blodet.

Fedtvæv, særligt mavefedt, påvirker hormonbalancen og aktiviteten i det sympatiske nervesystem, som regulerer blodtrykket. Overvægt er desuden forbundet med insulinresistens og inflammation, der begge kan bidrage til højere blodtryk.

Vægttab er en del af de livsstilsændringer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler ved overvægt. Kombineret med øvrige livsstilsændringer som saltreduktion og motion kan den samlede effekt blive større. Målet behøver ikke være en idealvægt, da selv en moderat vægtnedgang har betydning.

Regelmæssig motion er en central del af Sundhedsstyrelsens livsstilsanbefalinger. Fysisk aktivitet indgår i de generelle råd om en aktiv hverdag.

Konditionstræning, også kaldet aerob træning, er motion, der øger pulsen over længere tid. Det inkluderer:

Styrketræning kan supplere konditionstræning, men bør ikke stå alene. Stillesiddende arbejde øger risikoen for forhøjet blodtryk, så det er vigtigt at afbryde lange perioder med inaktivitet med korte bevægelsespauser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Moderat intensitet betyder, at du bliver let forpustet, men stadig kan tale i hele sætninger.

DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) er en kostplan, der er udviklet med fokus på sund kost og bygger på principper, der ligner Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger.

DASH-kosten er udviklet med fokus på at understøtte et normalt blodtryk og bygger på principper, der ligner Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger.

Et højt alkoholforbrug hæver blodtrykket og kan over tid bidrage til vedvarende forhøjet blodtryk. Alkohol påvirker det autonome nervesystem og kan øge udskillelsen af hormoner, der trækker blodårerne sammen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 10 genstande om ugen og aldrig over 4 genstande ved samme lejlighed. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt at begrænse alkoholforbruget mest muligt.

Rygning forværrer forhøjet blodtryk og øger risikoen for hjerte-kar-problemer markant. Nikotin i tobak frigiver hormonet adrenalin, som får blodårerne til at trække sig sammen og hjertet til at slå hurtigere. Det giver en midlertidig blodtryksstigning ved hver cigaret.

Ved langvarig rygning beskadiges desuden blodårernes indervæg, hvilket reducerer deres evne til at udvide sig og regulere trykket. Rygestop anbefales af Sundhedsstyrelsen som et vigtigt livsstilstiltag.

Stress er en undervurderet faktor i forbindelse med forhøjet blodtryk. Kortvarig stress er en naturlig reaktion, men vedvarende stress kan holde blodtrykket forhøjet.

Ved stress aktiveres det sympatiske nervesystem, som frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner øger hjertefrekvensen, trækker blodårerne sammen og hæver blodtrykket. Ved kortvarig stress normaliseres blodtrykket, når situationen er overstået. Ved kronisk stress forbliver systemet i en tilstand af forhøjet beredskab.

Livsstilsændringer er vigtige, men de er ikke altid tilstrækkelige. I visse situationer er det afgørende at søge lægehjælp hurtigt.

Meget forhøjet blodtryk giver ofte ingen symptomer. Følgende tegn kan dog indikere et kritisk højt blodtryk og kræver øjeblikkelig lægehjælp:

Måler du et meget højt blodtryk, fx 180/120 mmHg eller derover, sammen med et af ovenstående symptomer, skal du søge læge akut.

Ved vedvarende forhøjet blodtryk, særligt over 140/90 mmHg, vurderer din læge, om medicinsk behandling er nødvendig. Blodtryksmedicin ordineres som supplement til livsstilsændringer. Ordineret blodtryksmedicin må aldrig stoppes eller reduceres uden lægens vejledning, heller ikke selv om blodtrykket ser ud til at være normaliseret, for normaliseringen kan netop skyldes medicinen. Læs mere om forhøjet blodtryk.

Hvad må blodtrykket være?

Blodtrykket er forhøjet (hypertension), når det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 mmHg eller derover, eller 135/85 mmHg eller derover ved hjemmemåling. Forhøjet blodtryk bør følges og eventuelt behandles af en læge.

Kan rygning give forhøjet blodtryk?

Ja. Nikotin i tobak frigiver adrenalin, som trækker blodårerne sammen og øger hjertefrekvensen. Det hæver blodtrykket ved hver cigaret. Langvarig rygning beskadiger desuden blodårernes indervæg og reducerer deres evne til at regulere trykket. Rygestop er et af de mest effektive tiltag for at bidrage til et normalt blodtryk.

Hvad er bedst mod forhøjet blodtryk?

Sundhedsstyrelsen anbefaler en bred livsstilsindsats: saltreduktion, vægttab, regelmæssig motion, sund kost, begrænset alkohol og rygestop. Ved vedvarende forhøjet blodtryk vurderer lægen, om medicinsk behandling er nødvendig som supplement til livsstilsændringerne.

Hvordan stiger blodtrykket?

Blodtrykket stiger, når modstanden i blodårerne øges, eller når hjertet pumper med større kraft. Det kan skyldes salt (øger blodvolumenet), overvægt (øger kredsløbsmodstanden), stress (frigiver adrenalin), nikotin (trækker blodårerne sammen) eller højt alkoholforbrug (påvirker det autonome nervesystem).

Hvad kan jeg selv gøre for at understøtte et normalt blodtryk?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at spise mindre salt, holde en sund vægt, dyrke regelmæssig motion, følge sunde kostprincipper, begrænse alkohol, stoppe med at ryge og reducere stress i hverdagen. Kontakt din læge, hvis blodtrykket fortsat er forhøjet.

Er et blodtryk på 150/90 farligt?

Et blodtryk på 150/90 mmHg er forhøjet og klassificeres som let hypertension. Det er ikke akut farligt, men bør tages alvorligt og følges op hos en læge. Vedvarende forhøjet blodtryk øger over tid risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyreskader. Livsstilsændringer og eventuelt medicin kan bringe blodtrykket ned.

Hvor lang tid må man have forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk bør ikke ignoreres over længere tid, også selv om du ikke har symptomer. Kontakt din læge, hvis du ved to eller flere målinger har et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover. Jo tidligere du handler, desto bedre er mulighederne for at forebygge følgevirkninger.