UVA & UVB-stråler – hvad er forskellen?
UV-stråling kan opdeles i tre typer: UVA-, UVB- og UVC-stråler. UVC-stråler når ikke jordens overflade, da de absorberes af ozonlaget. Derimod udsættes vi hver dag for både UVA- og UVB-stråler, som kan påvirke huden på forskellige måder. Solen er vigtig for vores velvære og kroppens dannelse af D-vitamin, men for meget UV-stråling uden tilstrækkelig beskyttelse kan føre til hudskader og øge risikoen for hudkræft. Derfor er det vigtigt at beskytte huden, når du opholder dig i solen. Læs med og bliv klogere på forskellen mellem UVA- og UVB-stråler.
Hvad er UV-stråling?
UV-stråling kommer fra solen og består af UVA-, UVB- og UVC-stråler. Ozonlaget absorberer næsten al UVC-stråling, som er den mest energirige og potentielt mest skadelige type UV-stråling. Derfor når UVC-stråler normalt ikke jordens overflade og udgør ikke en risiko for os. Det er samtidig vigtigt at beskytte ozonlaget, så det fortsat kan fungere som Jordens naturlige skjold mod UVC-stråling.
UVA- og UVB-stråler bliver du udsat for året rundt. Om sommeren er UV-indekset typisk højere end om vinteren, hvilket øger risikoen for solskoldning og hudskader. Derfor er det særligt vigtigt at beskytte huden med solcreme i sommerhalvåret og altid, når UV-indekset er højt.
Solens stråling består af ultraviolet (UV) stråling, synligt lys og infrarød (IR) stråling. Det synlige lys er den del af solspektret, som det menneskelige øje kan opfatte. Den infrarøde stråling er usynlig og opleves primært som varme. UV-stråling er også usynlig og opdeles i UVA- og UVB-stråler. UVB-stråler er den primære årsag til solskoldning, mens UVA-stråler trænger dybere ned i huden og bidrager til hudens ældning.
Hvad er UVA-stråler?
UVA-stråler findes hele året rundt – også på overskyede dage. De udgør omkring 95 % af den UV-stråling, der når jordens overflade, og kan trænge gennem både skyer og glas. UVA-stråler trænger dybt ned i huden og kan ligesom UVB-stråler ikke mærkes. I modsætning til UVB er UVA ikke den primære årsag til solskoldning, men de kan stadig skade huden. UVA danner frie radikaler i huden, som over tid kan beskadige hudens celler og bidrage til:
- Fotoaldring: Nedbrydning af kollagen- og elastinfibre, som kan føre til rynker, slap hud og tab af spændstighed.
- Solintolerance (solallergi): Kan vise sig som rødme, kløe eller soleksem hos nogle personer.
- Pigmentforandringer: Mørke pletter og ujævn hudtone.
- Øget risiko for hudkræft: Langvarig udsættelse for UVA bidrager sammen med UVB til udviklingen af hudkræft.
Hvad er UVB-stråler?
UVB-stråler udgør omkring 5 % af den UV-stråling, der når jordens overflade. De har et højt energiindhold og trænger primært ned i hudens overhud. Vinduesglas blokerer næsten al UVB-stråling, mens skyer kun reducerer mængden i varierende grad.
UVB-stråler stimulerer produktionen af melanin – hudens naturlige pigment – som får huden til at blive brun. Den øgede produktion af melanin er hudens forsøg på at beskytte sig mod UV-strålingen. Samtidig kan UVB-stråler skade DNA'et i hudcellerne og forårsage solskoldning.
Hvis huden udsættes for for meget UVB-stråling uden tilstrækkelig beskyttelse, kan den blive rød og solskoldet. Solskoldning er et tegn på, at hudens celler har taget skade. Selvom huden forsøger at reparere skaderne, kan gentagne eller alvorlige UV-skader øge risikoen for hudkræft – herunder modermærkekræft – senere i livet.
Derfor er det vigtigt at beskytte huden mod UVB-stråler med solcreme, skygge og passende beklædning, når UV-indekset er højt.
Hvad er UV-indeks?
UV-indekset viser, hvor stærk solens UV-stråling er. Det hjælper dig med at vurdere, hvor meget du skal beskytte din hud. Skalaen går fra 1 til 11+, og jo højere UV-indekset er, desto større er risikoen for solskoldning og andre hudskader.
