Rygestop – 10 gode råd til dit rygestop

Skrevet af

Rigtig mange danskere er daglige rygere. Et voksende fokus på de mange skadelige effekter får heldigvis flere og flere til at overveje et rygestop. Et rygestop er dog ikke nogen nem beslutning. Selvom mange drømmer om en kold tyrker, kan rygetrangen være rigtig stærk. Faktisk undervurderer mange, hvor afhængig man kan blive af nikotin Hvis du har bestemt dig for at forsøge på at stoppe med at ryge, er her et par gode råd, som du kan bruge til at holde dig på rette vej, hvis du får brug for hjælp i visse situationer.

link til rygestopprodukter

1. Planlæg dit rygestop

En god idé til at påbegynde et rygestop er, at langsomt skære ned på antallet af cigaretter. På den måde kan du både vænne dig af med selve aktiviteten at ryge, og du kan sænke dit indtag af nikotin langsomt. Vælg f.eka. en dato lidt ude i fremtiden, hvor du vil ryge din sidste cigaret, og brug dagene inden til at trappe ned på forbruget. På den måde kan du skabe en mere glidende overgang, og du vil forhåbentlig opleve mildere og færre abstinenser.

2. Forbered dit hjem

Har du røget i mange år, vil det måske kunne ses i dit hjem. Askebægre, lightere, lugt af cigaretrøg i tekstiler og måske endda nikotingule vægge. Inde du påbegynder dit rygestop, kan du gøre rent og en gang for alle få lugten af rygerhjem ud. Vask eller rens alle tekstiler, madrasser, tæpper og puder, så dit hjem passer til din nye livsstil. Du kan også vaske alle overflader fri for nikotin, så minderne om cigaretter i hjemmet kommer på afstand.

3. Liste med alternativer

Lav en liste over forskellige alternativer, som du kan give dig til, når trangen til at ryge melder sig. Dette kan f.eks. være at gå eller løbe en tur, drikke en kop te, børste tænder eller gå i gang med husligt arbejde. Det handler om at få distraheret sig selv og få ledt opmærksomheden væk fra rygetrangen og hen mod den aktivitet, som man er i gang med. 

et sæt lunger tegning med24

4. Få hjælp fra nikotinprodukter

Når du skal vænne dig af med din nikotinafhængighed, har du formentlig mange tanker om, hvordan det skal foregå. Nogle finder det mere "rigtigt" eller "ædelt" at tage en kold tyrker. Måske har du viljen til det, men mange falder tilbage i de gamle vaner. Heldigvis findes der i dag mange forskellige håndkøbslægemidler til rygestop. Du kan både benytte depotplastre, nikotintyggegummi, nikotin sugetabletter eller en nikotin inhalator. Rygestopprodukter kan lindre rygetrang og abstinenser, så du nemmere kan gennemføre rygestoppet. Mulighederne er mange, men valget er dit.

5. Hold op med at ryge sammen med en ven

Gode vaner er nemmest at holde, hvis du gør det sammen med nogen. Invitér derfor din ven, partner, forældre eller barn med til et rygestop, så I sammen kan træffe sunde valg. Det er dejligt, at kunne støtte sig til en anden, der gennemgår det samme som dig. Motivationen stiger desuden, når du har bundet op på en aftale med en anden.

6. Husk hvorfor du stoppede

Inden rygestoppet er det en god idé, at du spørger dig selv om, hvad din motivation til rygestoppet er. Uanset om det er for dit eget helbreds skyld, på grund af økonomi eller af hensyntagen til dine nærmeste, kan det være godt at kunne tænke tilbage på sin motivation, hvis man støder ind i en svær periode. Ved at minde sig selv om, hvorfor man egentlig er i gang med et rygestop, kan man nemmere klare abstinenserne fra nikotintrangen eller trangen til at ryge. 

7. Lad venner og familie støtte dig

Når du stopper med at ryge, vil din krop reagere - ofte på ubehagelige måder. Selvom et rygestop altid er det sundeste valg, kan du opleve dig selv have en korter lunt end normalt. Mange oplever desuden hovedpine, rastløshed og generel irritation, der er abstinenser ved nikotinafhængighed. Vær god ved dig selv og lad din familie og venner være gode ved dig. Det er okay at have mindre overskud og have brug for, at dine familie giver plads til dine abstinenser i en periode.

8. Notér de gode oplevelser

Efter at du er stoppet med at ryge, vil du højst sandsynligt opleve forskellige forbedringer af dit helbred eller andre gode ændringer, som du lægger mærke til. F.eks. mærker du måske, at der er lidt penge til overs i budgettet, eller at du får bedre smags- og lugtesans. Et godt tip er at notere disse oplevelser ned, så du altid kan minde dig selv om de mange fordele ved din beslutning om at stoppe med at ryge. 

9. Vær ikke bange for belønninger

At stoppe med at ryge er en stor ændring af vaner i hverdagen, og det har som regel også stor betydning for de nærmeste omkring en. Det kan kræve stor vilje og støtte fra andre at ændre på vaner, og derfor kan man godt tillade at belønne sig selv og sine støtter, når man oplever små sejre eller gennemfører delmål. Du kan bruge nogle af de penge, du sparer ved et rygestop, på at forkæle dig selv med gode oplevelser.

10. Træn uroen ud af kroppen

Et rygestop er rigtig sundt for din krop. Selvom dine abstinenser føles ubehagelige, kan er din krop ved at give slip på dårlige vaner. Den rastløshed og uro, som manglen på nikotin kan medføre, kan du træne væk. Få pulsen op og få brændt uroen ud af kroppen, så du bedre kan slappe. Det er både sundt og bidrager med et boost af velvære!


Vil du læse mere om rygestop?

Se vores spændende artikler om emnet her:
     • Alt om håndkøbslægemidler til rygeafvænning
     • 10 gevinster ved rygestop
     • Rygestop dag for dag - sådan udvikler din krop sig


pil til toppen

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.
Kontakt kundeservice