Hemmeligheden bag ingefær

Skrevet af
ingefær

Ingefær er en af de mest populære ingredienser i det asiatiske køkken, og de fleste herhjemme kender den især som tilbehør til sushi eller i ingefærshots. Men ingefæren er meget mere end blot en ingrediens. Faktisk har den lille, knoldede rod været anvendt for sine egenskaber i flere tusinde år.

Ingefær, som har det latinske navn Zingiber, er en stængelknold, som primært vokser i Asien og i tropiske områder, da roden trives bedst i temperaturer over 25 grader. Den interessante del af planten kaldes rhizomet, som er er den del af planten, der vokser lige omkring jordoverfladen. Det mere normale navn for rhizomet er ingefærrod. Ingefær planten er i familie med kardemomme og gurkemeje og de bruges også ofte sammen i juicer, madlavning og te.

I de senere år har ingefær fået større og større opmærksomhed herhjemme på grund af rodens mange egenskaber og den anvendes stadig i stor grad, både som krydderi, i madlavning, til ingefærshots, i ingefær te og som kosttilskud.

I denne artikel kan du læse mere om kosttilskud, som indeholder ingefær, og hvad ingefær egentlig er godt for. 



Hvad er ingefær godt for i kroppen?

Man kan indtage ingefær på mange måder både, som kosttilskud, te og i madlavning. Ingefær som kosttilskud findes i rigtig mange afskygninger og varianter, f.eks. som ingefær piller, tabletter og kapsler, som produceres af udtræk fra tørrede ingefærrødder.

Nedenunder kan du læse mere om de vigtigste fordele, du får ved at spise ingefær.  


Nani ingefær kosttilskud

Øget vitalitet og energi

Vi har alle oplevet at føle os trætte og energiforladte, og det kan nogle gange være svært med, hvad du lige kan gøre for at få mere energi. Hvis du kan genkende dette, så kan det være at et boost af ingefær, er alt hvad du har brug for. Et kosttilskud, som bidrager til dette er Nani ingefær. Udover at bidrage til øget vitalitet og energi, har kosttilskuddet også mange andre fordele.





urizal one

Lindrer problemer med fordøjelsen

Din mave elsker ingefær. Døjer du med problemer i maven, tarmene eller fordøjelsen, så kan ingefærroden potentielt hjælpe dig til en normal hverdag. Den knoldede rod har nemlig en bevist positiv effekt på fordøjelsesproblemer, hvor den kan hjælpe med at løsne trykket i maven efter, du har spist. Kosttilskuddet Urizal One har et højt indhold af ingefær. På trods af sit høje standardiserede indhold af aktive stoffer er det både mildt og skånsomt for maven. 




Natur-drogeriet ingefær kosttilskud

Bidrager til bevægeligheden i led

Mange kender følelsen af at kunne være ekstra stiv i ledende om morgenen, og det kan især være slemt i de kolde måneder. Ingefær har vist sig at have gode resultater til at bidrage til vedligeholdelse af bevægeligheden i led, så du kan undgå stivhed om morgenen. Ingefær kapsler fra Natur-Drogeriet bidrager netop til dette.  



Hvor meget ingefær må man spise om dagen?

Hvis du indtager rent ingefær i forbindelse med f.eks. madlavning, er der ikke nogen grænse for, hvor meget du må indtage. Selvfølgelig bør ingen madvare indtages i overdrevne mængder. Du kan også indtage ingefær i form af kosttilskud. Her er det vigtigt ikke at overskride den daglige anbefalede dosis.

ingefær

Ingefær bivirkninger - Kan man få for meget ingefær?

Det er sjældent, at folk oplever nævneværdige bivirkninger ved normalt indtag af ingefær. Tager du store doser af roden, eller bruger du kosttilskud med en for høj dosis, kan du opleve milde bivirkninger i form af:

  • Mildt ubehag fra fordøjelseskanalen
  • Halsbrand
  • Løs mave
  • Irritation i munden

Tager du ingefær som kosttilskud, anbefaler vi altid, at du enten følger produktets anbefalede dosis eller din egen læges råd og vejledning. Ingefær anses som et sikkert naturprodukt, men der er ikke forsket tilstrækkeligt i mulige bivirkninger eller interaktioner med anden medicin ved overdrevet indtag af ingefær. Kontakt din egen læge, hvis du er i tvivl, om dit indtag af ingefær kan have negative virkninger på din sundhed.


Ingefær og graviditet

Du har sikkert hørt før, at ingefær skulle være godt imod kvalme, hvis du er gravid, men der er altså ingen studier, som understøtter dette. Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det ikke gravide at indtage kosttilskud, ingefærshots, og lignende, hvor der er en høj koncentration af ingefær. Dette kommer sig af, at studier har vist en øget risiko for abort, hvis indtaget af ingefær er for højt*. Det vides dog stadig ikke, hvilke indholdsstoffer i ingefær, som kan påvirke graviditeten.

Hvis du førhen har indtaget kosttilskud med ingefær eller ingefærshots, anbefaler fødevarestyrelsen, at du stopper indtaget, indtil din graviditet er ovre. Du kan i stedet for afhjælpe din morgenkvalme ved at indtage flere små måltider. 

Fødevarestyrelsen oplyser dog, at gravide roligt kan spise ingefær i almindelige mængder i madlavningen.  


Ingefær og blodtryksmedicin

Ingefærroden har blodfortyndende egenskaber og kan derfor påvirke INR værdien (blodfortyndingseffekten). Bruger du blodfortyndende medicin som fx Marevan bør du altid kontakte din egen læge inden, du begynder at tage kosttilskud, da de kan interagere på en negativ måde med din medicin.


Almindelige spørgsmål om ingefær

ingefær

Hvordan opbevarer man ingefær?

Frisk ingefær kan opbevares i køleskabet i mindst tre uger.

Gider du ikke besværet med at skrælle, hakke og skære ingefærrod hver dag, kan du med fordel lave en stor portion og så fryse den ned. På den måde kan du nemt tage en håndfuld op af fryseren, når du skal bruge det. Fryser du frisk ingefær, kan det holder sig i ca. 6 måneder.

Holdbarheden af ingefærkosttilskud er angivet på produktet.


Skal ingefær skrælles?

Nej, hvis roden er økologisk, behøver du ikke skrælle den.

Økologisk frugt og grønt og i dette tilfælde, stængelknold kan tilberedes og spises uden og med skræl på. Vi vil dog anbefale, at du skyller roden grundigt, inden du spiser den eller anvender den i madlavning. Ingefærroden sidder jo naturligt omkring jordoverfladen og derfor kan der sidde jordrester og bakterier på den, som ikke er behagelige i teen eller anden madlavning. Brug en grøntsagsbørste og skrub og skyl ingefæren godt. Skær den eventuelt i mindre stykker, når du skrubber den, for at komme ind i alle kroge. Det er unødvendigt at skolde rødderne.


Hvad er dansk ingefær?

Der findes en plante, som kaldes Dansk Ingefær (Arum alpinum ssp. Danicum), men denne må absolut ikke forveksles med den traditionelle, spiselige ingefærplante (Zingiber Officinale). Den danske plante indeholder nemlig plantesaft, som kan virke stærkt irriterende for mennesker. Bispebjerg Hospital beskriver følgende symptomer ved kontakt med denne plante: 

  • Slimhindeirritation med brændende fornemmelse i mund og svælg
  • Øget spytproduktion
  • Ondt i maven
  • Løs mave
  • Evt. almen påvirkning
  • Kan give kraftig hudirritation
  • Evt. Blæredannelse

Behandling: Afvask med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyld øjnene i mindst 5 minutter ved øjenkontakt. Tag til læge eller skadestue hvis symptomerne fortsætter.


Kan man dyrke ingefær i Danmark

Ønsker du at dyrke din egen forsyning af denne vidunderrod? Det er heldigvis muligt at dyrke ingefær planter i Danmark, men det er ikke uden besvær. Planterne trives nemlig bedst ved temperaturer over 25 grader og det er desværre for sjældent, at vi har det i Danmark. Du har derfor de bedste chancer, hvis du dyrker planterne i et drivhus. Her skal du plante en rod med begyndende vækstknopper i muldjord. Roden tåler ikke at tørre ud, så jorden skal være fugtig, men vel drænet. Ingefær planten tåler ikke at soppe i vand eller kulde.

*Kilde: www.Foedevarestyrelsen.dk

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.