Hemmeligheden bag ingefær – brug, indhold og forsigtighed
Ingefær er en knoldeplante fra de tropiske egne i Asien, og rodens kradsende smag gør den populær i madlavning, te og kosttilskud. Her får du et overblik over indholdsstoffer, brug, mulige bivirkninger og de situationer, hvor du bør tale med din læge først.
Hvad er ingefær?
Ingefær tilhører ingefærfamilien (Zingiberaceae) og er i familie med kardemomme og gurkemeje. Planten trives bedst ved temperaturer over 25 grader og dyrkes primært i tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og Sydamerika.
Den del af planten, der anvendes i køkkenet og i kosttilskud, er rhizomet, den underjordiske stængelknold, der vokser lige under jordoverfladen. Det er rhizomet, vi i daglig tale kalder ingefærrod, og det er herfra den karakteristiske, kradsende smag og aroma stammer.
Ingefærrodens smag skyldes især to grupper af forbindelser: gingerol og shogaol. Gingerol er den dominerende forbindelse i frisk ingefær og giver en skarp, let brændende smag. Når ingefær tørres eller varmebehandles, omdannes en del af gingerolen til shogaol, som har en kraftigere smag. Tørrede ingefærrødder bruges ofte som udgangspunkt for kosttilskud.
Brug af ingefær
Frisk ingefær bruges i wokretter, supper, marinader, bagværk og te. Den kan rives, hakkes eller skæres i skiver, og smagen passer godt sammen med citron, honning, hvidløg og chili. Ingefær kan desuden trækkes i varmt vand til te, og den kan presses eller blendes til et koncentreret shot. Shots er en flydende form med en intens smag og laves ofte med tilsætning af citron, gurkemeje eller sort peber.
Ingefær findes også som kapsler, piller og tabletter, typisk fremstillet af udtræk fra tørrede ingefærrødder. Kapsler giver et fast, ensartet indtag af ingefær. Følg altid den dosis, der står på produktets emballage.
Ingefærshot – hvad er det?
Et ingefærshot er en koncentreret, flydende form af frisk eller presset ingefær. Den koncentrerede form samler ingefærens stoffer i en lille mængde væske, og derfor er det vigtigt at læse den anbefalede portion på produktet, før man tager det.
Der findes ingen fastlagt tid på dagen, der er bedst. Nogle foretrækker shottet om morgenen på tom mave, mens andre tager det sammen med et måltid, fordi den skarpe smag kan være ubehagelig for svælget. Vælg det tidspunkt, der passer til din rutine og er behageligt for din mave.
Følg altid anvisningen på produktets emballage. Tag ikke mere, end der står angivet, og drøft mængden med din læge, hvis du er gravid, tager medicin eller har en kronisk sygdom.
Hvor meget ingefær kan man bruge?
Når ingefær bruges som krydderi i madlavning, er der ingen særlig grænse, der skal overholdes. Som med alle fødevarer er det en god idé at variere kosten og ikke spise store mængder af en enkelt ingrediens.
Tager du ingefær i form af kapsler, piller eller tabletter, skal du følge den dosis, der står på produktets emballage. Overskrid aldrig den anbefalede dosis, og kontakt din læge, hvis du er i tvivl om, hvad der er passende for dig.
Bivirkninger ved ingefær
Ved normale mængder i madlavning er bivirkninger sjældne. Ved store mængder eller høje doser i kosttilskud kan der forekomme mildt ubehag, fx:
- Ubehag i fordøjelseskanalen
- Halsbrand
- Løs mave
- Irritation i munden og svælget
Hvis du oplever vedvarende ubehag, bør du stoppe med at tage ingefær og kontakte din læge.
Ingefær, graviditet og medicin
Fødevarestyrelsen fraråder gravide at indtage koncentrerede ingefærprodukter som shots og kosttilskud med ingefær. Almindelig brug af ingefær som krydderi i maden er en anden sag. Hvis du er gravid og er i tvivl om, hvor meget ingefær du kan tage, bør du drøfte det med din jordemoder eller læge.
Ingefær kan muligvis påvirke virkningen af blodfortyndende medicin. Tager du fx Marevan (warfarin), kan ingefær som kosttilskud muligvis påvirke din INR-værdi. Kontakt din læge, inden du begynder at tage ingefær som kosttilskud, hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin eller anden medicin. Ingefær er ikke en erstatning for medicinsk behandling.
Opbevaring af ingefær
Frisk ingefær opbevares bedst i køleskabet, hvor den kan holde sig i flere uger, når den er uvasket og løst pakket. Hvis du vil have ingefær klar over længere tid, kan du skrælle, hakke eller rive den og fryse den ned i portioner. Frossen ingefær kan bruges direkte fra fryseren i madlavning og te.
Det er ikke nødvendigt at skrælle økologisk ingefær, da skallen er tynd. Skyl roden grundigt under rindende vand og skrub den med en grøntsagsbørste. Konventionel ingefær skrælles typisk med en ske eller en kartoffelskræller. Holdbarheden for ingefær som kosttilskud fremgår altid af produktets emballage – følg den angivne udløbsdato og opbevaringsvejledning.
Dansk ingefær – er det det samme?
Der findes en plante i den danske natur, som kaldes Dansk Ingefær (Arum alpinum ssp. Danicum). Den er ikke beslægtet med den asiatiske ingefærrod (Zingiber officinale) og må ikke forveksles med den. Dansk Ingefær er ikke spiselig.
Dansk Ingefær indeholder plantesaft, der kan være stærkt irriterende. Ifølge Bispebjerg Hospital kan kontakt med planten give:
- Irritation af slimhinder med brændende fornemmelse i mund og svælg
- Øget spytproduktion
- Ondt i maven
- Løs mave
- Kraftig hudirritation
- Evt. blæredannelse
Ved kontakt: Vask huden med vand og sæbe. Skyl øjnene grundigt med vand ved øjenkontakt. Opsøg læge eller skadestue, hvis symptomerne fortsætter.
Kan man dyrke ingefær i Danmark?
Det er muligt at dyrke ingefær i Danmark, men det kræver ekstra opmærksomhed. Planten trives bedst ved temperaturer over 25 grader, og det danske klima er sjældent varmt nok til frilandsavl. Den dyrkes derfor bedst i et drivhus, hvor temperaturen kan holdes jævnt høj.
Plant en ingefærrod med vækstknopper i næringsrig muldjord. Jorden skal holdes fugtig, men veldrænet, da ingefær ikke tåler stillestående vand. Planten er følsom over for kulde og bør ikke udsættes for temperaturer under 15 grader. Under gode betingelser kan rodene høstes efter nogle måneder.
Ofte stillede spørgsmål om ingefær
Hvad er ingefær?
Ingefær er en knoldeplante med stofferne gingerol og shogaol, der giver den karakteristiske, kradsende smag. Den bruges i madlavning, som te og som kosttilskud. Ingefær er ikke et lægemiddel.
Hvornår på dagen er det bedst at tage ingefærshot?
Der findes ingen fastlagt tid på dagen. Nogle foretrækker morgen på tom mave, mens andre tager det til et måltid for at undgå ubehag i svælget.
Hvor mange ingefærshots må man drikke om dagen?
Følg altid anvisningen på produktets emballage. Drøft mængden med din læge, hvis du er gravid, tager medicin eller har en kronisk sygdom.
Hvem bør undgå ingefærshot?
Gravide frarådes koncentrerede ingefærprodukter som shots og kosttilskud. Det samme gælder personer i behandling med blodfortyndende medicin som Marevan. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl.
Kan man drikke ingefærshot hver dag?
For de fleste raske voksne er ingefær i normale mængder uproblematisk. Et shot er en koncentreret form, og det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede mængde. Det er ikke en erstatning for en varieret kost.
Hvilke bivirkninger kan ingefær give?
Ved normale mængder er bivirkninger sjældne. Ved store mængder kan der opstå mildt ubehag i maven, halsbrand, løs mave eller irritation i munden. Kontakt din læge ved vedvarende ubehag.
Kan man tabe sig af at drikke ingefærshot?
Ingefær er ikke et slankemiddel. Den kan indgå i en varieret og afbalanceret kost, men den bør ikke bruges med forventning om vægttab.
Kan man spise dansk ingefær?
Nej. Dansk Ingefær (Arum alpinum ssp. Danicum) er ikke den samme plante som den spiselige ingefærrod og må ikke spises.
Kan jeg selv dyrke ingefær?
Ja, det er muligt i Danmark, men planten kræver høje temperaturer og trives bedst i et drivhus med fugtig, veldrænet muldjord.