Guide til valg af den rigtige solfaktor

Skrevet af


Når solens stråler om sommeren omfavner kroppen med sin varme og giver muligheden for en smuk og lækker glød, glemmer vi ofte, at solen skal nydes med omtanke. Mange er desuden ubevidste om, at når huden først har oplevet solskader, vil de ikke blive glemt, og tidligere informationer om skader vil derfor videreføres til de nye hudceller.

Det er herfor vigtigt at anvende en solcreme og vigtigst af alt - den helt rigtige solfaktor.  

Hvad betyder solfaktor?

Solfaktor er også kaldet SPF (solbeskyttelsesfaktor). SPF er et forholdstal, som måler hvor meget UV-stråling, der skal til før huden bliver rød og skadet. Med andre ord angiver solfaktor graden af UV-beskyttelse.

Har solcremen solfaktor 20 vil det således sige, at man kan tåle 20 gange højere UV-bestråling ved anvendelse af solcremen. Det er derfor blot en skrøne, at solfaktoren angiver hvor meget længere, man må opholde sig ude i solen.  

Hvilken solfaktor skal jeg vælge?

Det er vigtigt at benytte solfaktor om end, du skal beskytte dig mod solen i Danmark eller til rejsen sydpå, hvor strålerne er endnu mere skadelige. De generelle anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse lyder, at du bør anvende en faktor 15 i Danmark og en solfaktor 30, når du drager sydpå.

Men hvilken solfaktor er bedst? Og hvilken solfaktor passer bedst til din hudtype? Det gør vi dig klogere på nedenfor!  

Retningslinjer for valg af solfaktor

Solfaktor inddeles overordnet i hvor mange procent, de blokerer for solens UV-stråler. 

  • Solfaktor 15 filtrerer ca. 93% af solens stråler.
  • Solfaktor 20 filtrerer ca. 95% af solens stråler.
  • Solfaktor 30 filtrerer ca. 97% af solens stråler.
  • Solfaktor 50 filtrerer ca. 98% af solens stråler.

OBS! 

  • Du bør være opmærksom på, at solen reflekteres ved vandets overflade. Opholder du dig derfor på stranden eller lignende, vil solen virke endnu stærkere på huden.
  • Derudover er den hyppigste solskoldningsfejl begået ved, at man ikke anvender nok solcreme. Man anbefaler ca. en god håndfuld solcreme til hele kroppen førend, at faktorens beskyttende egenskaber kan opnås.
  • Til ansigtet og andre udsatte områder (som skuldre og ved hår skilningen) er det en god ide at anvende en solcreme med en højere faktor.
  • Har du været meget aktiv, svedt, været ude at svømme, tørret dig med håndklædet eller lignende, bør du påføre et nyt lag solcreme også på trods af om solcremen er vandfast.

Er du meget aktiv/dyrker sport under solen, kan du med stor fordel tjekke vores sortiment af solbeskyttelse velegnet til sport. Du kan yderligere finde solbeskyttelse til læberne samt solbeskyttelse til håret!

Valg af solfaktor ud fra hudtype

Tommelfingerreglen lyder, at jo lysere, mere sart hud du har og jo højere UV-indeks der er, desto højere solbeskyttelsesfaktor bør du anvende. Når man vælger faktor og solcreme bør man derfor overordnet gå ud fra sin hudtype, UV-indekset og aktivitetsniveauet - altså hvilke forhold solcremen skal bruges under.

Først og fremmest er det vigtigt at få din hudtype kategoriseret, idet den har stor betydning for din tendens til at få solskader som skoldning, rynker og forbrændt hud, der i værste tilfælde kan føre til hudkræft.

Hudtype kategorier: 

  • Den blege hud: Er kategoriseret som meget sart. Den bliver nemt rød og forbrændt, og ses oftest hos lyshårede og rødhårede med fregner.
  • Den lyse hud: Her bliver huden rød, førend man opnår en let solbrun farve. Typisk gælder dette den nordiske hudtype og de fleste lyshårede.
  • Den lyse/gyldne hud: Her oplever man at blive rød og forbrændt kun ved intens solbadning.
  • Den mørke hud: Kan blive solbrun uden at blive rød og forbrændt, og ses oftest hos personer med sort hår.

Eksempler på retningslinjer ud fra hudtype: 

  • Faktor 15: Både til lys, lys/gylden og mørk hud i Danmark og lignende lande i forhold til UV-indeks.
  • Faktor 30: Til sart, gylden samt lys hud i stærk sol.
  • Faktor 50: Til meget lys hud og meget stærk sol.

Ligegyldig hvilken hudtype du besidder, er det vigtigt at huske på, at en solcreme med en tilpasset solfaktor til forholdene altid er nødvendig - også selvom du ikke har tendens til at blive solskoldet, da skaderne vil kunne opleves senere i livet! 

Din personlige solguide

Er du i tvivl om hvorledes, du bedst kan beskytte dig under solen? Så har vi udviklet denne solguide, der gør din hud kampklar til sommerens sol og varme! 

Du kan desuden blive klogere på solens skadelige stråler, og hvorfor du altid bør beskytte dig under solen i denne artikel om UVA og UVB! 

Solcreme og solfaktor til børn

Overordnede retningslinjer gælder både voksne og børn. Når det kommer til solcreme og børn, er det dog vigtigt at være yderst opmærksom som forældre, da solskader helt fra barndommen og fremover giver større risiko for hudkræft. Derfor findes der også særlig udviklede solbeskyttelse til børn.

De fleste børn har en sart hud, som er meget modtagelig for solens stråler og derpå hurtigt kan blive udsat for solskoldning og rødme. Dit barn bør smøres ind i solcreme ca. 15-20 min. inden det skal ud og opholde sig i solen. Er barnet meget aktivt – har det leget i en sandkasse eller et svømmebassin, skal du sørge for at smøre barnet ind i solfaktoren med kortere intervaller. 

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.