Kundeservice
0 varer
Kurv

Solguide – Bliv klar til sommeren med disse gode råd

Solguide – Bliv klar til sommeren med disse gode råd

Hvad er forskellen på UVA og UVB.

Solens stråler har forskellige UV-bølgelængder, som kaldes UVA og UVB. Begge slags stråler er skadelige ved overeksponering, da det øger risikoen for at udvikle kræft i huden. Samtidig er de også livsnødvendige for vores krop, da der dannes D vitamin i kroppen, når huden udsættes for UV stråling.

  • UVA-stråler er de længere bølgede ultraviolette stråler, som trænger dybest ind i huden og danner pigment (melamin) og derved giver huden den brune farve. Samtidig påvirker de også hudens ældning. UVA-stråler er faktisk så stærke, at de er fremme hele året rundt. Strålerne er der selvom vejret er gråt og går gennem vinduesglas og bilglas.
  • UVB stråler er kortbølgede ultraviolette stråler, som giver huden rødme og gør den forbrændt. Samtidig øger UVB-stråler også risikoen for hudkræft.


Colipa, som er en europæisk brancheforening, har udviklet et symbol, som angiver at UVA-beskyttelsen er minimum en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Hvilke parfumestoffer, farvestoffer og unødige tilsætningsstoffer bør undgås?

Det kan være rigtig svært at finde ud af hvilket parfumestoffer, farvestoffer og unødige tilsætningsstoffer, du bør undgå, for ikke at udvikle allergi eller genere allerede kendt allergi. Det anbefales derfor at vælge en solcreme, som ikke indeholder ordene parfume, aroma eller fragrance. Visse konserveringsmidler kan også være allergifremkaldende såsom Formaldehyd og stoffer, der kan frigøre formaldehyd, men også methylisothiazolinon og kathon (kombination af methylisothiazolinon og methylchloroisothiazolinon), ses der ofte allergi overfor. For at undgå farvestoffer skal du være opmærksom på bogstaverne CI + nogle tal (CI står for Colour Index).

Disse oplysninger giver kun et lille overblik over de stoffer, som du bør undgå i cremer. Derfor kan vi anbefale at anvende Kemiluppen eller Kemilex, som begge kan downloades som app.
Kemiluppen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk Kemi og er en gratis app, der hurtigt giver dig en vurdering af det produkt, du står med i hånden. Stregkoden på produktet scannes og derefter ser du vurderingen af kemien i produktet.
Kemilex er udviklet af Astma-Allergi Danmark og gør det muligt at søge efter bestemte indholdsstoffer for at finde ud af, om produktet kan fremkalde allergi eller give andre gener.

Fysiske og kemiske solfiltre

Et solfilter beskytter dig mod solens skadelige UV stråler. I de fleste solcremer findes der både fysiske og kemiske solfiltre. Her kan du læse mere om forskellen på de to solfiltre.

Kemisk solfilter
Nogle kemiske UV filtre beskytter kun mod UVB-stråling, mens andre både beskytter mod UVA- og UVB-stråling. Kemiske solfiltre ses ikke på huden og virker kun i de yderste hudlag, hvor det absorberer UV strålerne, så de ikke trænger ind i de nedre hudlag og laver skade. Derved beskytter de mod solens skadelige stråler. Nogle af de kemiske solfiltre kan være allergifremkaldende, derfor er det vigtigt at vælge de helt rigtige.

De kemiske solfiltre, som bør vælges, anbefales i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og Svanemærket:

  1. Ethylhexyl Triazone
  2. Titanium Dioxide (fysisk filter)
  3. Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine
  4. Diethylhexyl Butamido Triazone
  5. Diethylamino Hydrobenzoyl Hexyl Benzoate

Der findes et kemisk solfilter, som absolut bør undgås, da det kan være hormonforstyrrende og frarådes til gravide, ammende og børn under 12 år. Det kemiske solfilter hedder 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) og findes ikke i solcremer, som er købt i Danmark. Dog er solfiltret stadig tilladt i udlandet.

Fysisk solfilter
Der findes kun ét fysisk solfilter, der er tilladt i Danmark. Det hedder Titaniumdioxid og er ikke allergifremkaldende. Det fysiske solfilter vil lægger sig som en hvid film ovenpå huden – farven forsvinder hurtigt. Filmen beskytter huden fysisk ved at sprede og reflektere UV strålerne. Titaniumoxid er som sagt det eneste tilladte fysiske filter på det danske marked og fremstilles ved hjælp af nanoteknologi. Denne teknologi gør, at cremerne er lettere at smøre ud, da partiklerne er så små. Selve stoffet titaniumoxid optages ikke gennem huden.

Hvilken faktor skal jeg vælge?

Med en solcreme er det muligt at beskytte huden mod solen skadelige stråler. Denne beskyttelse angives i SPF (Sun Protektion Faktor). Ved SPF solfaktor-systemet forstås den mængde af solstråler, der filtres fra ved solcremer med forskellig SPF.

  • SPF2 filtrerer ca. 50 %
  • SPF4 filtrerer ca. 75%
  • SPF10 filtrerer ca. 90%
  • SPF20 filtrerer ca. 95%
  • SPF30 filtrerer ca. 97%
  • SPF50 filtrerer ca. 98%

Selvom forskellen på de forskellige solfaktorer ikke ser ud til at være betydelig stor, vil det altid anbefales, at anvende en solbeskyttelse med så høj faktor som muligt. Denne anbefaling gives på baggrund af, at vi alle har vores egen "solkapital", som vi gradvist opbruger ved gentagen soleksponering. Selvom vores hud kan reparere nogle af de skader, der er forårsaget af UVA og UVB stråler, kan den ikke gøre det på ubestemt tid. Det er derfor vigtigt, at hjælpe huden med at opretholde denne kapital med solbeskyttelsesprodukter tilpasset din hudtype. Jo blegere din hud er, desto højere SPF skal din solcreme have og sørg for at gentage påføringen flere gange i løbet af dagen - mindst hver anden time. Da du skal anvende din solcreme ofte, bør du vælge et produkt med en konsistens, du kan lide. Hvis din hud er fedtet, skal du vælge et produkt, der har en flydende og matterende konsistens. Hvis huden er tør, skal du vælge en rig creme eller lotion. Til børn kan anbefales sprays, der er nemme og sjove at anvende. Påføringen bør gentages efter badning eller tørring med håndklæde. 

Smør ekstra tykt på

Der skal altid anvendes rigeligt med solcreme, for at den kan yde den optimale solbeskyttelse, der står på pakningen. Voksne skal ca. bruge en stor håndfuld creme svarende til 30-40 g til at smøre kroppen ind. Anvendes der en mindre mængde, kan det ikke garanteres, at cremen dækker med den påførte SPF og derved øges risikoen for solskader. Samtidig er det vigtigt at gentage påsmøringen, når du har været ude at svømme, har svedt meget eller tørret dig med et håndklæde.
Hvis din solcreme er vandafvisende eller vandfast, er det vigtigt at huske på, at det kun gælder, hvis du lufttørrer og ikke bruger et håndklæde efter badning. Flere dermatologer anbefaler, at du smører dig ind hver 2. time uanset, hvor god solcremen er, og at du også smører dig ind efter badning, uanset om solcremen er vandfast. Solcreme skal altid bruges forebyggende, dvs. du skal smøre dig ind hjemmefra – gerne 20 minutter før soleksponering. Afhængig af din hudtype samt tid og sted kan det være nødvendigt at smøre sig en ekstra gang. Men vent aldrig til du er ved at blive rød, for så er skaden allerede sket.

Solbeskyttelsesråd

Selvom solcreme er en fantastisk beskyttelse mod solens skadelige stråler, er det dog ikke en garanti for at kunne opholde sig længere tid i solen uden at få skader. Solcremen minimerer nemlig kun risikoen for solskader. Det bedste solbeskyttelsesråd er derfor altid at opholde sig så kort tid i solen som muligt. Ens hudtype afhænger af hvor følsom du er over for solen samt hvilken tid på dagen, årstid og hvor du befinder sig.

  • Undgå solen mellem kl. 12 og 15
  • Brug let tøj og solbriller som beskyttelse mod solens stråler
  • Brug rigelige mængder af solcreme
  • Påfør solbeskyttelse ofte, især ved badning og tørring med håndklæde
  • Undgå længerevarende ophold i solen, selv ved brug af solbeskyttelse
  • Undgå at udsætte spædbørn og helt små børn for direkte sollys

Varmen fra solen påvirker solcremens holdbarhed

Da solcreme er et kosmetisk produkt, har det en holdbarhed på 30 mdr. Det vil sige 2 ½ år med mindre andet er angivet på emballagen. Vær derfor altid opmærksom på, at holdbarheden og effekten kan være nedsat, hvis ikke produktet opbevares hensigtsmæssigt. Det anbefales altid at opbevare solcreme ved stuetemperatur, undgå at der kommer urenheder ned i solcremen og ikke lade den ligge i direkte solen, da den høje varme kan forringe effekten.
Inden solcremen anvendes, uanset udløbsdato, bør du altid sikre dig at cremen ikke lugter eller ser underlig ud. Solcreme kan godt blive for gammel og kan f.eks. blive harsk eller blive inficeret med bakterier og svampe. Smid derfor din solcreme ud, hvis:

  • Den lugter underligt
  • Farven har skiftet
  • Konsistensen har ændret sig, så den eksempelvis skiller eller klumper

Solfiltre misfarver tøj

For mange er det et stort problem, at solcremernes solfilter kan give gule skjolder eller pletter på tøjet - særligt lyst tøj. Dette er gældende for alle solprodukter, der indeholder beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler. Det vil derfor anbefales, at du er påpasselig, når du smører solcreme på og lader det tørre godt ind i huden, inden du tager tøj på.

Hvis uheldet alligevel er ude, kan du følge denne vejledning:

  1. Smør rigeligt med flydende vaskemiddel, til kulørt tøj, direkte på pletten, og lad det virke natten over, så tøjfibrene får lov til at svulme op.
  2. Vask tøjet efter anvisning på tekstilmærket.
  3. Gentag processen 2-3 gange, indtil pletten er væk.

Bemærk: Det er vigtigt ikke at anvende vaskemiddel med optisk hvidt, blegemiddel eller pletfjerner med OXI-effekt, da det forværrer pletterne og muligheden for at fjerne dem.

Se webside
Med24.dk – Løkkensholmsvej 6 – DK-9480 Løkken – Tlf. +45 71999817 – E-mail: info@med24.dk - CVR nummer: 28520832