Sådan kommer du i gang med at træne

Yogamåtte rulles ud i stuen med håndvægte på gulvet

Du kender det helt sikkert. Du har brugt hele dagen på at udtænke den perfekte, aktive eftermiddag med opvarmning på løbebåndet og en times styrketræning. Du skal bare lige hjem fra arbejde, pakke tasken, have en bid mad og op i fitnesscenteret. Alligevel ender du på sofaen med en pose chips, dårlig samvittighed og et løfte om, at det er i morgen, at du kommer i gang. Du får her 7 simple tips til, hvordan du får sparket liv i den manglende motivation og forberedt dig på en mere aktiv livsstil! 


1. Find ud af hvad der stopper dig

kvinde sidder i skrædderstilling

Det kan være nemt at finde på undskyldninger overfor sig selv, når det kommer til at spise sundere og træne mere. Du er træt efter en lang dag, du har ikke timer nok i døgnet, du cykler jo alligevel et par gange om ugen og så usundt lever du jo heller ikke. Undskyldningerne kan være reelle nok, men ofte dækker den manglende motivation over større problemer. 

Psykiske eller fysiske stopklodser?

Måske har du fysiske skader, sygdomme og skavanker, der virker umulige at motionere med. Hvis dette er tilfældet, er det en god idé at drøfte dine motionsplaner med din læge, fysioterapeut eller anden behandler.

Det kan også være, at du har en eller flere mentale stopklodser, der gør det svært at komme i gang. Er du skamfuld over din krop, utryg ved nye omgivelser, i dårlig form eller bange for at fejle, kan det være rigtig svært at komme i gang med træningen. Det vigtigste er at huske, at alle har været nybegyndere engang og at ingen dømmer dig for at blive forpustet efter 5 minutter på løbebåndet. 

Når du først har fundet ud af, hvad der hele tiden har stoppet dig, bliver det nemmere at komme afsted. Måske vil du endda opdage, at din krop kan mange flere ting, end du troede, og at du faktisk får det rigtig godt mentalt af at bevæge dig. 


2. Sæt realistiske mål

Når du først har besluttet dig for, at du vil ændre din livsstil, kan du få travlt med at blive bedre på en lang række punkter. Udover at du gerne vil tabe dig, træne 3 gange om ugen, komme i god form, måske stoppe med at ryge og gå 10.000 skridt hver dag, ville det også være dejligt at minimere skærmtid, spise mindre kød og gøre det bedre på jobbet. Tager du først munden for fuld, kan du komme til at demotivere dig selv, fordi du alligevel ikke kan overskue at gennemføre så mange og store forandringer på en gang. 

Udvælg nogle mindre og realistiske mål. Det kan f.eks. være:

  • at komme afsted til træning 2 gange den kommende uge
  • at gå over og hente børn alle de dage du har tid
  • at droppe kagen til eftermiddagsmøde
  • at i gennemsnit 8000 skridt dagligt i næste uge

Lykkes du med de mere konkrete og realistiske mål, vil du bedre kunne bevare motivationen og ikke konstant have dårlig samvittighed over alt det, du ikke fik gjort. 


3. Den bedste træning er den, du kommer afsted til

Når du sætter dig for at påbegynde en mere aktiv livsstil, er det helt naturligt at fejle. Du vil ikke altid komme afsted 3 gange om ugen, cykle på arbejde og tage trappen, selvom du egentlig gerne vil. Det er derfor godt at holde fokus på de ting, du rent faktisk får gjort i stedet. Selvom du ikke kom afsted til styrketræning onsdag, gav du den stadig fuld gas til spinning i mandags. Det kan også være, at du fik gået en lang tur med en veninde i stedet for at løbe, fordi det var det, som du havde lyst til. Du behøver ikke svinge pisken hele tiden, så længe du er bevidst om at en enkelt off-day ikke skal ende ud i et generelt faldende aktivitetsniveau.  

Er det svært at komme ud af døren, kan en hjemmetræning også sagtens være tilstrækkeligt! Selvom du kan lave meget uden redskaber, du kan optimere din træning med en række remedier. Du kan se nogle af de mest populære produkter til hjemmetræning nedenfor.


4. Find din niche

to kvinder ligger i planke og giver highfives

Synes du styrketræning er svært eller keder du dig på en crosstrainer? Du kan dyrke motion på mange andre måder end i et fitnesscenter uden at gå på kompromis med cadio eller opbygning af muskler. Spørg dig selv om, hvad du synes er sjovt eller hvad du kunne tænke dig at prøve. 

I Danmark er vi så heldige at have et fantastisk foreningsliv, hvor mange lokale foreninger også har dans, gymnastik eller seniorfodbold til alle niveauer. Gør brug af gratis prøvetræning i andre foreninger eller klubber end dem, du ellers havde overvejet. Tænk ud af boksen og find ud af hvad der giver dig et smil på læben!

Nogle sjove og udfordrende sportsgrene, du ikke har overvejet, kunne være:

  • Water aerobics
  • Klatring
  • Poledance
  • Kampsport som judo, karate, juitsu, boksning eller krav maga
  • Gymnastik
  • Vandpolo
  • Bowling

5. Plej dine venskaber

En af de bedste måder at holde motivationen oppe på er ved at træne med andre. Du kan måske starte i træningscenter med en ven, men du kan også udfordre dig selv ved at tage med til dine venners fortrukne sportsgrene. Tag med til en crossfittime, brug en søndag på mountainbike med din kollega eller lån din venindes cykelsko til spinning. 

Det er nemmere at prøve noget helt nyt, hvis du er sammen med en, du kender. Du kan desuden overskride dine grænser og lære dig selv bedre at kende, hvis du tør kaste dig ud i en helt ny sportsgren – endda samtidig med at du kan pleje dine venskaber! 

Det bliver også nemmere at komme afsted, når du har en træningsmakker. Når du har aftaler med andre om, hvornår du skal træne, vil du ofte kunne presse dig selv mere og føle et ansvar for at møde op. I stedet for kun at skuffe dig selv, skal du også stå til ansvar for en, som faktisk regner med, at du kommer. 


kvindelig løber justere telefon på arm med24

6. Planlæg din træning

Mange har svært ved at se, hvordan de skal få presset et par timers fysisk aktivitet ind flere gange om ugen. Derfor er det vigtigt, at du planlægger den næste uge eller to, så du får et overblik over, hvad du skal hvornår. 

Dette giver dig mulighed for at opdage, at du faktisk har tid torsdag efter aftensmad eller måske endda tirsdag morgen inden arbejde. Det kan være dejligt at få den daglige motion overstået først på dagen, ligesom mange også er bedre til at komme afsted, hvis de tager direkte til træning efter arbejde. 

Faste tidspunkter giver ro og overblik

Går du fast til en sportsgren eller et hold i fitnesscenteret, ved du, at du skal afsted hver tirsdag og torsdag. Det kan hjælpe dig med at planlægge resten af din uge uden om træningen i stedet for at presse træningen ind i mellem mange andre aftaler. Er du blevet inviteret på en kopkaffe hos en veninde lige oven i den planlagte træning? Invitér hende med og hav en sjov aften sammen! 


7. Just do it!

Sæt det ene ben foran det andet og gør det. Ofte bruger vi lige så meget tid på undskyldningerne, som det tager at gøre det. Overtænkning, overdreven planlægningen eller for meget snak om alt det, du nu vil til at ændre kan vise sig være helt unødvendigt, hvis du bare snører skoene og kommer afsted! Der behøver ikke være langt fra tanke til handling, når du har rig mulighed for at træne både derhjemme og i naturen! Få idéer til sjove aktivitet i naturen her!


Inspiration til en sundere livsstil

Hos Med24.dk har vi ”sunde valg, helt enkelt” som mindset, hvilket går igen overalt i vores produkter, rådgivning fra eksperter, artikler og fantastiske brands, der alt sammen skal gøre det nemmere for dig at leve et sundt og skønt liv! 

Du kan læse mange flere gode råd til træning, kost og livsstilsændringer i vores store univers. Her kan du læse alt om Kost og træning eller finde Inspiration til en sund januar

pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.