Detox - Startskuddet til sundere vaner

Skrevet af
Detox kroppen med lækker grøn juice. Få nye sunde vaner og læg sukkertrangen på hylden

En detox eller “afgiftning” kan være lige det, som du har brug for efter en periode, hvor der måske er røget lidt for mange søde sager og junkfood indenbords. Måske tænker du på grønne juices og vand i store mængder, når du hører ordet udrensning eller detox, men faktisk kan en detox kur lige så godt være et opgør med de dårlige rutiner og starten på en sundere livsstil. En udrensningskur giver dig nemlig mulighed for at starte på en frisk med sund kost og nye, gode vaner.  


Hvad er detox?

Detox er et engelsk ord, som kommer fra detoxification. Oversat til dansk kender vi det som afgiftning, men mange bruger bare ordene detox kur, når de snakker om en udrensning af kroppen.  

Med en detox kur, kan du hjælpe din krop med at blive udrenset. Dette kan du f.eks. gøre ved at omlægge din kost, og undgå fødevarer, som kan have en negativ effekt på din krop.  


Hvad er detox godt for?

En detox kur kan være en hovedrengøring af, og oprydning i dine vaner og din kost, hvis du føler, at din krop på den ene eller anden måde er i ubalance. En stor og vigtig faktor i forhold til kroppens balance er nemlig vores kost. For kostens næringsindhold og ernæringsmæssige sammensætning har stor betydning for vores velbefindende og kroppens funktion. 

Hvis du føler dig træt og umotiveret, har problemer med overvægt eller maven, eller generelt ikke fungerer godt i hverdagen, kan det med stor sandsynlighed hænge sammen med din kost. Så med en udrensning af kroppen, kan du hjælpe den til at komme tilbage i balance. 

Detox kur – Hvad kræver det?

Hvis du gerne vil lave en udrensning af kroppen, kræver det selverkendelse og vilje at gennemføre, fordi du skal ændre på nogle af dine ældre og knapt så gode vaner og samtidig erstatte dem af nye. Oftest handler det om, at der skal ske en udskiftning i valget af fødevarer, så du får flere grove grøntsager, mere fisk, fuldkorn og magre kød- og mejeriprodukter i din kost. Samtidig med at du skruer ned for mængderne af salt, sukker, alkohol og mættet fedt. 

For nogle mennesker er et par dage med udrensningskur en “kold tyrker” fra en tidligere usund livsstil, hvor usunde vaner skæres fra, så man efterfølgende har god mulighed for at komme godt i gang med at etablere nye gode vaner. 

Herunder kan du se eksempler på, hvilke fødevarer du kan udskifte med et bedre alternativ:

Tabel for hvilke fødevarer, som du kan bytte ud med andre sundere fødevarer

Udrensning af affaldsstoffer klarer kroppen selv

Lækre grøntsager til detox og udrensning af kroppen. Spis grove grøntsager med fibre, vitaminer og mineraler

Måske forestiller du dig, at en udrensning eller en detox kur kan rense din krop for en masse affaldsstoffer eller giftstoffer, men faktisk kræver dette slet ikke nogen speciel kur. Kroppen er nemlig i stand til gradvist selv at rense sig for affaldsstoffer – vigtige organer som lever, nyrer og lunger spiller særligt store roller her.

Leveren nedbryder og udskiller rigtig mange affaldsstoffer fra blodet, som efterfølgende udskilles til galdeblæren og videre til tarmene. Derfor er det også vigtigt, at du styrker og behandler dit tarmsystem bedst muligt, så fordøjelsen er velfungerende og effektiv.

Blodet bliver også renset i nyrerne, hvor næringsstoffer føres ubesværet videre ud til kroppen, og hvor affaldsstoffer udskilles til urinen. De affaldsstoffer, som findes i blodet, kommer fra de processer, hvor der bruges næringsstoffer og energi, som er vigtige i forhold til at holde kroppen kørende.

Det er altså vores organer, der helt naturligt står for at rense og “afgifte” sig selv, og hvis du derfor gerne vil hjælpe kroppen på dette punkt, kan du fokusere på at støtte disse organer. Vores tarme har f.eks. særligt godt af en fiberrig kost, som rigtigt sætter dem på arbejde. Derudover er bakteriefloraen i tarmene afgørende for, hvor effektivt tarmene arbejder.

Drik mere vand - og oplev en udrensning af kroppen, så du kan få nye, sunde vaner

Sådan kommer du i gang med din detox kur

Inden du går i gang med din detox bør du overveje, hvilke vaner og dårlige fødevarer, som er skyld i dit behov for og lyst til at lave en detox af kroppen. Hvis du f.eks. gerne vil kickstarte et vægttab, kan du med en detox tage et par dage med en intensiv kostomlægning, hvor du f.eks. helt udelukker sukker, hvidt brød, snacks, kaffe og søde drikke som saft og sodavand. Efter de første dage, vil du højst sandsynligt opleve, at din trang til disse fødevarer bliver mindre, og efterhånden som din detox slutter, er du klar til at starte din nye livsstil, hvor du spiser sundt og varieret og følger de officielle kostråd.

3 dage - Juicekur og suppekur

Lækker farverig gulerodsjuice er sundt og fyldt med vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

En anden form for detox, som mange har haft glæde af, er at tage nogle dage med flydende kost – juice, vand og te. På den måde får du nemlig en pause fra forarbejdede og usunde fødevarer, og du kan lære din sultfornemmelse bedre at kende. Når du lever på en juicekur, vil du højst sandsynligt ikke føle dig rigtigt mæt på noget tidspunkt, selvom der kan være god næring i de forskellige juicer, men dette er meget normalt.

På kuren kommer rigtig mange til at savne fornemmelsen af at tygge almindelig mad – som mange også oplever på f.eks. Nupo kur, men så vil du blot værdsætte en fast kost endnu mere efterfølgende. 

Efter en 3 dages juicekur med grønne, røde og orange juicer, kan du som resultat have oplevet et vægttab og nyt gåpåmod i forhold til at spise flere grøntsager i din daglige kost. Du kan sagtens lave din egen juice til din juicekur, så længe du køber godt ind af forskellige grøntsager og frugter, som du presser saften ud af, og blender med en saftpresser/juicer.

Nogle foretrækker også en detox kur med suppe til de fleste måltider. Her spiser man dog forskellige fødevarer som frugt og grøntsager sammen med supperne på forskellige dage, men overordnet set minder en suppekur meget om en juicekur, hvor man altså lever hovedsageligt af flydende og kalorielet kost i nogle dage, og efterfølgende starter langsomt ud med almindelig sund kost. 

Syre base kost

I din krop er der en særlig syre og base balance, som afhænger af de mange kemiske processer, der sker i kroppen. Du kan risikere, at syrebase-balancen i kropsvæsken bliver for sur, hvilket kan give ubehagelige symptomer som kvalme, opkast og dårlig blodcirkulation i kroppen. Egentlig er det kun i begrænset omfang, hvis overhovedet muligt, at påvirke syrebase-balancen gennem kosten, men alligevel kan du flere steder på nettet finde information om en særlig spisemåde, hvor man angiveligt kan støtte denne syrebase-balance ved at spise overvejende basiske fødevarer og kun lade 1/3 af kosten bestå af syredannende fødevarer som kød, mejeriprodukter og kornprodukter. 


Detox som startskud til en livsstilsændring

Det er de færreste, der kan følge en striks og sund kostplan til enhver tid, og der skal da også være plads til, at vi somme tider nyder et stykke kage eller vælger at spise et lækkert men usundt måltid på en restaurant. Det vigtige efter din detox er, at du har nyt gåpåmod til at leve sundt og varieret ved at spise flere grøntsager, spise økologisk for at undgå unødvendige sprøjtemidler og kemikalier og desuden forsøger at lave mere mad fra bunden, så du slipper for alt for mange tilsætningsstoffer.

Hvis du i løbet af din detox har svært ved at holde modet oppe, kan vi anbefale at du afsætter lidt tid til at forkæle dig selv – f.eks. med en ansigtsmaske, en rolig gåtur i naturen eller lidt nyt til boligen. På den måde kan du give dig selv en belønning for dit hårde arbejde og målrettede indsats - det er nemlig ikke nemt at fralære sig sine dårlige vaner.

Du kan læse meget mere om kost og gode vaner her, eller du kan prøve vores BMI beregner her!

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.