Undersøgelse af barnløshed og frugtbarhed

Skrevet af

Hvornår skal man lade sig undersøge for barnløshed?

Tidspunktet for hvornår man bør lade sig undersøge afhænger af flere faktorer som alder, hvor længe man har forsøgt at få barn, sygdom, livsstil m.m.

Oftest afhænger tidspunktet for undersøgelsen af alderen. For et ungt par i starten af 20’erne er det ofte et spørgsmål om tålmodighed og ventetid, hvorimod et par i 40’erne bør undersøges med det samme. Man siger som hovedregel at et år med regelmæssig ubeskyttet sex, som ikke har ført til graviditet, bør undersøges hos lægen.

Vær opmærksom på noget som uregelmæssige menstruationer, tidligere sygdom eller betændelse i underlivet/kønsdelene. Både mand og kvinde bør dykke ned i deres vaner og livsstil, da det kan have en negativ indflydelse på frugtbarheden.

Undersøgelse af infertilitet hos kvinder

De første spørgsmål hos lægen vil gå på kvindens menstruationscyklus – om den er regelmæssig. Såfremt man har en regelmæssig menstruation, kan man med stor sandsynlighed udelukke et misfungerende hormonelt system.

Man vil sædvanligvis også blive undersøgt for klamydia og teste om man tidligere har haft røde hunde. Hvis ikke man tidligere har haft røde hunde, vil man oftest modtage en vaccination for dette.

I tilfælde af en uregelmæssig menstruation vil man prøve at finde årsagen hertil. Dette undersøges ved hjælp af blodprøver, som kan måle de fire kvindelige kønshormoner (østrogen, progesteron, FSH og LH) eller mængden af mandligt kønshormon (testosteron). Ved prøverne kan man blandt andet tjekke for PCO (hormonel forstyrrelse).

Æggeledernes tilstand er desuden vigtig. Dem kan man undersøge ved hjælp af en røntgenundersøgelse, vandscanning eller HSG. Har man snoede æggeledere, eller er de aflukkede på en vis, kan det påvises på røntgenbillederne.

Ved vandscanning føres et lille kateter op i livmoderhulen, hvor der kan sprøjtes væske igennem. Her kan man se, om der er passage gennem æggelederne.

HSG er derimod en kombination af hysteroskopi og kuldoskopi. Her tjekker man livmoderen for eventuelle polypper ved hjælp af en tynd kikkert. Hernæst kan man føre den ind i bughulen og lade væske påvise, om der er god passage gennem æggelederne.

Ved problemer i æggelederne såsom sammenvoksninger, kan man foretage en diagnostisk laparoskopi (kikkertundersøgelse af bughulen under fuld bedøvelse). Denne kan både påvise om der er sammenvoksninger – om de kan bortopereres, om der er fri passage gennem æggelederne eller om kvinden lider af endometriose.  

Undersøgelse af infertilitet hos mænd

Mandens sæd er det første som undersøges i forbindelse med barnløshed. Såfremt sæden er normal, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser.

Sæden undersøges ved, at der afleveres en sædprøve på et sædlaboratorium. Her bliver prøven undersøgt under mikroskop, hvor man kan danne et indtryk af mængden af sædceller, deres udseende og hurtighed/bevægelighed. Har man en dårlig sædkvalitet foretages en ny procedure, da kvaliteten kan variere fra dag til dag.

Ved en manglende produktion af sædceller eller lav produktion af sædceller påbegyndes en yderligere klinisk undersøgelse af testiklernes størrelse, lejring, form og konsistens. Man tjekker desuden manden for fraførende sædveje (sædstrenge).

Har man en produktion af sædceller under 1 mio. pr. sædproduktion, bør der foretages en undersøgelse for y-deletioner. Dette sker ved hjælp af en blodprøve. Hvis der er mangel på fraførende sædveje, skal der undersøges for cystisk fibrose.  

Ufrugtbarhed hos mænd og kvinder

I løbet af de sidste 50 år er mænds sædkvalitet aftaget. Man ved endnu ikke med sikkerhed hvorfor. Ufrugtbarhed hos mænd kan skyldes flere forhold: 

  • Sædcellers sårbarhed. Ydre påvirkninger kan have indflydelse på sædcellernes udvikling, som strækker sig over 7 uger.
  • Dårlig eller manglende produktion af sædceller, hvor der oftest er tale om defekte og ubevægelige sædceller.
  • Hormonelle problemer eller immunologiske problemer.
  • Anatomiske problemer som årebrok, retrograd ejakulation eller manglende testikel.

Hos kvinder kan ufrugtbarhed skyldes: 

  • Manglende ægløsning (for eksempel forårsaget af hormonproblemer).
  • Æggelederne, som kan have en dårlig eller manglende passage.
  • At der i livmoderen er anatomiske forhold, som gør, at ægget ikke kan sætte sig fast og blive til et barn.
  • Livmoderhalsen, som kan have sejt slim, der gør det svært for sædcellerne at passere.

Undersøgelse af kvindens frugtbarhed

Først tjekkes om kvinden har mulighed for ægløsning. Er dette tilfældet, må man foretage yderligere undersøgelser.

Ved lægen kan man blive instrueret i at føre en temperaturkurve over en 3-måneders periode. Ved hjælp af stigninger i legemstemperaturen, som sker omkring ægløsning og forbliver forhøjet resten af “måneden”, kan man finde frem til, om man har en regelmæssig ægløsning. Læs nærmere om temperaturmetoden og ægløsning.

Ægløsning kan derudover kontrolleres ved hjælp af en blodprøve, hvor niveauet af progesteron måles. Dette vil ligeledes kunne indikere, om en ægløsning har fundet sted.

Som kvinde er det ikke blot ægløsning og hormoner, der undersøges, men også kvindens frugtbarhed kommer til nærmere analyse via æggelederne. Æggelederne kan betegnes som meget tynde rør. De kan meget nemt blive beskadiget. Omkring 50% af alle kvinder, som undersøges for barnløshed, viser sig at have problemer i forhold til æggelederne.  

Undersøgelse af mandens frugtbarhed

Ligesom med kvinder findes der flere metoder, hvorpå man kan undersøge mandens frugtbarhed. For eksempel kan man undersøge sædcellernes evne til at befrugte et æg under mikroskop. Her ses hvordan sædcellerne og sekretet fra kvindens livmoderhals reagerer sammen.

Det er derudover muligt at købe en hjemmetest – en såkaldt sædkvalitetstest. Her kan man selv teste sædens kvalitet. Testen måler antallet af sædceller og kan indikere, om en mand er frugtbar eller ufrugtbar. Det fremgår ikke af analysen, om de enkelte sædcellers mobilitet er dårlig eller om der er andre defekter.  

Derfor er din livsstil pokkers vigtig!

Dine livsstilsvalg kan have en markant indflydelse på din frugtbarhed - negativ som positiv. Blandt andet kan bestemt medicin, rygning, psykiske påvirkninger og kostvaner være medvirkende i en forringet evne til at få børn.

Der findes en lang række faktorer, man selv kan ændre på i forhold til sin livsstil, såfremt man ønsker at skabe de bedste forudsætninger for sin frugtbarhed. Du kan læse om livsstilsvalg og barnløshed her!

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.