Salicylsyre – peeling til uren hud

Skrevet af
salicylsyre peeling til uren hud

Peeling er en effektiv måde at forebygge og fjerne urenheder fra huden. Ved brug af salicylsyre vil din hud efterlades frisk, ren og uden døde hudceller. Forstørrede porer mindskes og din hud vil have en mere jævn og ens overflade. Også pigmentforandringer og farveforandringer i huden mindskes ved brug af salicylsyre.


Hvad er salicylsyre?

Salicylsyre er en betahydroxysyre. Salicylsyre udvindes fra salicin, som er et anti-inflammatorisk middel fra pilebark, derfor bliver det også kaldet ”pile-syre”. Der er fundet ud af, at Salicylsyre er gavnligt i forbindelse med huden, specielt uren hud. Syren har en evne til at korrigere og ensarte huden, samt fjerne urenheder, tilstoppede porer, mindske alderstegn og mindske synligheden af ar.


Hvad er Salicylsyre godt for?

salicylsyre piletræ

Salicylsyre er en syre, der er lokalirriterende og har en let ætsende effekt på huden. Derfor bliver syren ofte brugt som peeling til huden, hvor den fjerner de døde hudceller på hudens hornlag (øverste lag). Salicylsyren, også kaldet BHA, er fedtopløseligt. Det betyder, at syren kan gennemtrænge det ophobede materiale der findes i huden og i hudens porer og opløse det. Salicylsyre modvirker fedtet hud og virker bakteriedræbende, antiseptisk og desinficerende. Det er denne egenskab, der er medvirkende til at få tilstoppede porer til at åbne sig, så huden har mulighed for at fjerne de ophobede bakterier.

Salicylsyre er specielt godt hvis du lider af forstørrede porer, urenheder og hudorme. Da salicylsyre er en kemisk peeling kan den trænge helt ned i huden og fjerne tilstoppede porer og lignende. Dette kan en skrubbemaske ikke, da den kun arbejder på hudens overflade. Har du problemer med akne kan du med fordel bruge Salicylsyre som peeling 1-2 gange om ugen. Syren er antiinflammatorisk og fjerner betændelsestilstande i huden. Den fjerner de døde hudceller, så huden bedre kan ånde og mindsker ardannelse i forbindelse med urenheder. Salicylsyre er dog ikke egnet til at kurere akne, men fungerer godt som et supplement til produkter mod akne f.eks. Basiron.


Hvordan skal jeg bruge Salicylsyre?

Det er ofte mest anbefalelsesværdigt at bruge en peeling frem for en skrubbecreme til eksfoliering af huden. Huden er lige så tynd som en kleenex, så det er vigtigt at behandle den herefter. En skrubbemaske slider på huden, da den indeholder små korn og kan derfor let beskadige det øverste lag af huden. En kemisk peeling med salicylsyre ligger på huden og opløser de døde hudceller uden at beskadige.

Salicylsyre kan bruges dagligt, da det fungerer som en mild kemisk peeling. Salicylsyre skal sidde på huden for at virke, derfor ser du sjældent en rens med indhold af syren. Det er muligt at bruge en rens med indhold af salicylsyre, men effekten af syren vil ikke være lige så virksom.

Når du starter med at bruge et produkt, der indeholder salicylsyre, kan du godt risikere, at du begynder at slå ud og få endnu flere urenheder. Det sker, fordi din hud renser ud og arbejder på at få alle urenheder ud af huden. Dette vil ca. vare et par uger, hvorefter du kan begynde at se en bedring af huden. Det er dog ikke alle, der oplever sådan en reaktion. Det er vigtigt at nævne, at hvis du oplever rødme og/eller udslæt, skal du stoppe behandlingen med det samme. Salicylsyre kan have negative bivirkninger, der gør, at du ikke kan tåle produktet.

Det mest optimale ved brug af salicylsyre er at vaske sit ansigt grundigt, påføre en maske med indhold af salicylsyre, rens af endnu en gang og påfør en plejende dag- eller natcreme evt. også med indhold af salicylsyre. (LINK)


Forskellen på BHA, AHA og fysisk peeling

BHA, salicylsyre, er som nævnt ovenover en meget mild peeling som du kan bruge dagligt i forbindelse med din hudpleje. Salicylsyren ligger sig oven på huden, trænger ned i huden og transporterer betændelsestilstande, døde hudceller og bakterier væk fra huden. Salicylsyren stimulerer celledannelsen i huden og forebygger akne. Salicylsyren har også en effektiv virkning på forstørrede porer og hudorme. Den kan sammen med andre produkter også indgå i akne behandling.

AHA, der også en kendt som en peelende frugtsyre, har en eksfolierende effekt på huden. Den fjerner effektivt døde hudceller, renser porerne i dybden og minimerer uregelmæssigheder i huden. Den korrigerer farveforskellige og mindsker ar. AHA bliver typisk brugt ansigtsmasker og natcremer. AHA frugtsyren sætter også gang i cellefornyelsen og stimulerer hudens produktion af kollagen og elastin, der holder huden fyldig og ungdommelig. AHA syren trænger dybt ned i huden og arbejder aktivt for at opretholde en normalt fungerende hud.

Fysisk peeling betyder, at du peeler din hud med enten en skrubbemaske, en maskine, rensebørste, svampe eller lignende. Der er ingen af disse muligheder der kan fjerne hudorme, da de kun arbejder oven på huden og ikke nede i huden, som en syre gør. Du kan med fordel bruge en fysisk peeling 1-2 gange om ugen som forebyggelse.


Bivirkninger ved salicylsyre

De mest hyppige allergiske reaktioner på Salicylsyre ses ved udslæt og rødme. I meget slemme tilfælde kan huden skalle af. Derfor er det meget vigtigt at du ikke lader et produkt med salicylsyre sidde på huden længere tid end anbefalet af producenten.

Hvis du oplever én eller flere af disse symptomer, bør du stoppe dit indtag/brug af Salicylsyre og kontakte din læge.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.