Sådan anvendes og aflæses en ægløsningstest

Skrevet af

Du kan i denne artikel blive klogere på: 
1) Hvordan en ægløsningstest virker
2) Hvornår du skal teste
3) Testning ved en uregelmæssig menstruationscyklus
4) Hvad der kan påvirke testens resultat
5) Aflæsning af resultat 

Hvordan virker en ægløsningstest?

Først og fremmest sker ægløsning som følge af en forøgelse af kønshormonet LH i kroppen. LH udskilles i urinen, og det er derfor via en urintest, at du bedst kan finde frem til, hvornår du har størst sandsynlighed for at blive gravid.

En ægløsningstest måler altså koncentrationen af LH i din urin. Det er når en stigning af hormonet finder/har fundet sted, at du kan vide dig sikker på, at du har ægløsning. Bliv klogere på ægløsning her

Hvor sikker er en ægløsningstest?
De tests, der findes til hjemmebrug i dag, er alle af meget god kvalitet. Størstedelen af alle ægløsningstest er over 99% sikre, såfremt du har udført testen nøjagtig efter brugsvejledningens instruktioner. Hos Med24.dk finder du desuden nogle af de mest sikre, anerkendte og anvendte ægløsningsteste.

Skal man anvende morgenurin?
Når det gælder en ægløsningstest, er det bedst ikke at anvende morgenurinen. LH dannes tidligt om morgenen, og det kan derfor bedst måles i urinen senere på dagen (gerne mellem kl. 10:00 og 20:00). Således undgår du også et falsk resultat.

Ægløsningstest eller temperaturmetoden?
Forskellen på ægløsningstesten og temperaturmetoden er, at ægløsningstesten viser netop hvornår ægløsningen finder sted, hvorimod temperaturmetoden viser, hvornår du har haft ægløsning. Man kan sagtens og med stor fordel kombinere begge to for at sikre en større chance for befrugtning/graviditet.  


Hvornår skal jeg teste?

Man tester for ægløsning få dage inden den forventede ægløsning - gerne mellem 2-3 dage før. Den forventede ægløsning kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus.

Kender du ikke din cyklus, kan du starte med at teste 11 dage efter begyndelsen af din seneste menstruation. Ofte kræver det flere tests, før man finder sin ægløsning eller mest frugtbare periode.

Ægløsningsberegner og skema 
Den forventede ægløsning kan ligeså beregnes med vores ægløsningsberegner. Du kan derimod også tage udgangspunkt i nedenstående skema, som giver et overblik over, hvornår du bør teste.   

Ved anvendelse af skemaet skal du blot have kendskab til den gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus. Længden af en menstruationscyklus er angivet ved det antal af dage, der går mellem dine blødninger - fra dagen hvorpå din menstruation starter til dagen før begyndelsen på din næste blødning.  

Længden på din menstruationscyklus Tag testen denne dag efter din første blødning (Dag 1 er den første dag med menstruation)
21 dage Dag 5
22 dage Dag 6
23 dage Dag 7
24 dage Dag 8
25 dage Dag 9
26 dage Dag 10
27 dage Dag 11
28 dage Dag 12
29 dage Dag 13
30 dage Dag 14
31 dage Dag 15
32 dage Dag 16
33 dage Dag 17
34 dage Dag 18
35 dage Dag 19
36 dage Dag 20
37 dage Dag 21
38 dage Dag 22
39 dage Dag 23

Har du en KORTERE eller LÆNGERE menstruationscyklus?
Er din cyklus kortere eller længere end angivet i skemaet - altså under 21 dage eller over 39 dage, kan det være en særlig god ide at kontakte egen læge eller fertilitetsekspert for råd og vejledning.  

Hvad gør man, hvis man har en uregelmæssig menstruation?

Hvis din menstruation ikke er regelmæssig eller, at du ikke har kendskab til din cyklus, kan man, som nævnt i ovenstående, starte med at teste på dag 11 efter din første blødningsdag. Her er det en stor fordel af anvende flere ægløsningsteste for at finde frem til din mest frugtbare periode eller ægløsningsdag.

Såfremt du ikke får en positiv test, kan du i den næste periode starte med at teste et par dage tidligere for eksempel på dag 9 eller 8.   

Hvad kan påvirke resultatet?

Husk altid at anvende ægløsningstesten indenfor dens holdbarhedsperiode! Er den gået over den dato, der er angivet, skal du læse resultatet som ugyldigt. Derudover bør du ALTID følge den vedlagte brugsvejledning til punkt og prikke. På denne vis kan du undgå mulige fejlkilder og ugyldige resultater bedst muligt.

Testtidspunktet
Tester man på forskellige tidspunkter hver dag, er der en øget risiko for, at du ikke når at måle den forhøjede koncentration af LH, og derfor ikke får klar besked om, hvornår din ægløsning finder sted. Det er altså bedst at teste samme tidspunkt hver dag!

Væskeindtag inden testning
Inden man tester, er det vigtig ikke at drikke for meget væske, da dette vil mindske koncentrationen af LH, og derfor kunne give et falsk resultat. Sørg derfor for, at du ikke drikker meget/mere end nødvendigt, de sidste 2 timer inden du foretager en ægløsningstest.

Kan lægemidler påvirke resultatet?
Der findes en række lægemidler, som indeholder hormonet LH. Disse er de eneste, der kan påvirke testresultatet. Der er blandt andet flere af de lægemidler, som anvendes i forbindelse med behandling for barnløshed, der indeholder LH.

Hvis du bruger lægemidler, som indeholder LH, eller at du er usikker på, om de gør, bør du kontakte egen læge for yderligere information og vejledning.  

Aflæsning af resultatet

Inden du begynder på testen, er dette værd at vide! Enhver urinprøve varierer i sin kemiske sammensætning, Det samme gælder luftfugtigheden i de omgivelser, hvor testen udføres.

Disse variationer kan forårsage vertikale streger samt en lyserød baggrundsfarve. Dette påvirker dog IKKE testresultatet!

Gør det noget, at der er variation i farven på kontrolstregen?
Svaret er nej. Det er helt normalt, at der er variationer i farven på kontrolstregen. Dette har altså ingen betydning for resultatet. Det eneste afgørende er, om teststregen (T) er lige så kraftig, hvis ikke mere kraftig end kontrolstregen (C).

Man kan inddele resultatet i følgende 3 kategorier:  

Positiv ægløsningstest

Hvis din ægløsningstest viser to streger, hvorpå teststregen (T) er lige så kraftig eller mere kraftig end kontrolstregen (C), indikerer det, at din ægløsning gerne skulle indtræffe i løbet af de næste 24-48 timer. 

Negativ ægløsningstest

Vises der kun én streg i kontrolfeltet (C) eller en tydelig kontrolstreg sammen med en lysere teststreg (T), indikerer det, at du endnu ikke er i eller nær din mest frugtbare periode.  

Ugyldigt resultat

Forekommer der ingen streger eller blot meget lyse (næsten utydelige) streger i zonerne, er det ikke muligt at drage konklusion på resultatet. Testen er altså ugyldig og du anbefales at tage endnu en ægløsningstest. Har du husket at følge brugsvejledningen?

Hvad gør jeg, hvis ingen af mine ægløsningstests er positive?
Har man anvendt 5 tests, har man som regel anvendt nok. Hvis din menstruation for eksempel er uregelmæssig, kan det blive nødvendigt med flere tests for at finde frem til dit ægløsningstidspunkt. Går det ikke som forventet, er det en god idé at kontakte egen læge! 

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.