Probiotika - hjælper mælkesyrebakterier egentlige immunforsvaret?

Probiotika - hjælper mælkesyrebakterier egentlige immunforsvaret?

Probiotika - Med24.dk

Det er nødvendigt, at vores immunforsvar er velfungerende, da det skal være i stand til, at nedbryde bakterier – de dårlige bakterier vel og mærket. Vi har nemlig behov for gode bakterier i vores tarmsystem, for at kunne holde de dårlige på afstand. Probiotika hjælper med at holde din tarm i balance.

Hvad er probiotika?

Probiotika, også kendt som mælkesyrebakterier, er levende mikroorganismer der kan have en gavnlig effekt, hvis de bliver tilført i rigelige mængder. Probiotika er kort sagt, et kosttilskud som indeholder levedygtige, veldefinerede mikroorganismer i tilstrækkelige mængder, som kan ændre tarmfloraen i positiv retning, og bevirker dermed en gavnlig helbredseffekt.

Mælkesyrebakterier har den egenskab, at de er i stand til at omsætte kulhydrater og andet organisk materiale til bl.a. mælkesyre. Heraf kommer navnet mælkesyrebakterier. Mælkesyre og de andre fedtsyrer som f.eks. eddikesyre og myresyre gavner mange funktioner i tarmen. De er bl.a. i stand til at stimulere tarmens bevægelser, stimulere celledelingen på indersiden af tarmen og regulere pH-værdien, så skadelige bakterier og svampe hæmmes eller helt udryddes.

Det kan være svært at kende forskel på de forskellige probiotika og hvad de anvendes imod. Som udgangspunkt skal probiotika opfylde følgende krav:  

  • Probiotika skal være syre- og galderesistent for at kunne modstå mavesyre og galdesafte i mavesækken, så de kan nå frem til tarmen i levedygtig stand.
  • Probiotika består af flere stammer, som skal være i stand til at vedhæfte sig tarmens slimhinde. Det er nemlig i tarmens slimhinde, de skal gøre sit arbejde for at forhindre vækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der ellers vil hæfte sig på tarmslimhinden.
  • Probiotika skal være i stand til at formere sig hurtigt og effektivt.
  • Probiotika skal samtidig effektivt kunne producere antimikrobielle substanser, der er i stand til at bekæmpe skadelige mikroorganismer i tarmen.
  • Deres virkninger skal være veldokumenterede i form af kliniske forsøg af høj kvalitet.


Mange produkter lever op til disse krav – det er dog ikke alle. De fleste producenter vælger at udvikle et produkt med en sammensætning, som passer til ´et bestemt sygdomssegment, de gerne vil dække. Det kan f.eks. være produkter, som udelukkende er til turistmave. Mange danske turister oplever diarré, når kroppen udsættes for ukendte bakterier i fremmede lande. Andre producenter vælger at fokusere bredere for at kunne hjælpe flere dansker med de problemstillinger, der opstår i Danmark. Det kan være lige fra forstoppelse til diarre, de hyppige vekslende afføringer, som ofte er en del af en tarmkatar eller en helt almindelige oppustethed, fordi flere dansker ikke spiser korrekt.

Hvordan virker probiotika?

Probiotika har flere forskellige virkningsmekanismer. De har dog alle en ting til fælles, som er en forudsætning for effekten. Bakterierne skal være i stand til at hæfte sig fast til cellerne i tarmen. Samtidig skal de også være i stand til at forblive i tarmen i længere tid og dermed have tid til at formere sig.

Den probiotiske organisme skal kunne skabe balance i tarmens mikroflora. Dette sker når bakterierne har den rette sammensætning, som er en forudsætning for dennes evne til at fremme sundhed. Samtidig skal den probiotiske organisme være i stand til at minimere tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende bakterier. Dette kan den gøre ved f.eks. at optage den plads, som de skadelige bakterier normalt ville have til rådighed. Det kan også ske ved at danne stoffer som eddikesyre, mælkesyre, hydrogenperoxyd eller bakteriedræbende midler, der hæmmer væksten af bakterier.

Har probiotika egentlig en positiv effekt på sundhed og sygdom?

Vi ved at mælkesyrebakterierne sørger for, at tarmfloraen er i balance og at de fødevarer, vi indtager, optages korrekt. Er der ubalance i tarmens flora, vil den ikke være i stand til at kunne optage de sunde næringsstoffer fra fødevarer og kroppen får ikke den ønskede effekt af en sund og varieret kost.

Flere og flere sygdomme bliver forbundet til ubalance i tarmsystemet. Her nævnes kun en lille del, som f.eks. kan være:

  • Cøliaki, som er en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overflade ødelægges og optagelsen af næringsstoffer derfor reduceres.
  • Irritabel tyktarm, der er en ufarlig tilstand med ændret følesans i tyktarmen og forstyrrelse af dens bevægelser.
  • Fibromyalgi, som er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.
  • Morbus Crohn, en kronisk betændelsestilstand i tarmvæggen, som i perioder giver mavesmerter og diarré samt vægttab.
  • Colitis Ulcerosa, er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, med symptomer med blodige og hyppige afføringer (diarré), almen utilpashed, blodmangel (anæmi) og træthed.
  • Diabetes type 2, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end det normale.
  • Psoriasis, som er en kronisk hudsygdom, der medfører røde og skællende pletter/plamager i huden.
  • Depression, der er en meget almindelig psykisk sygdom.
  • Autisme, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse i barnet evne til at kunne lære at gå, tale, indlæring og begå sig blandt andre mm.
  • Allergier, som er overfølsomhed over for ellers ufarlige ting i omgivelserne.
  • Astma, en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller pibende vejrtrækning.

Sygdommene rammer meget bredt og blandt disse er der også autoimmune sygdomme, hvilket giver teorierne ret i, at mange autoimmune sygdomme starter i en utæt tarm.

På følgende tilstande og sygdomme udviser probiotika en positiv effekt:

Forebyggelse af diarre i forbindelse med antibiotikabehandling
Under en antibiotikabehandling kan der ofte opstå diarré, da antibiotika sandsynligvis også dræber bakterierne i tarmen – også de gode. Derved opstår en ubalance af den normale tarmflora og det giver mulighed for, at andre bakterier, dernormalvis holdes nede af tarmens normale bakterieflora, har mulighed for at formere sig. Særligt bakterien Clostridium difficile kan medføre diarré og i alvorlige tilfælde tarmbetændelse. Flere studier viser, at probiotika forebygger denne tilstand og derved undgås disse gener.

Diarré hos børn
Bakterien rotavirus kan give infektionsdiarré hos børn og spædbørn. Her er det dokumenteret, at probiotika kan have en positiv effekt, da de genskaber den normale tarmflora. Bakterien Lactobacillus acidophilus har ved flere forsøg vist sig, at kunne lindre symptomer på lactoseintolerans. Lactobacillus acidophilus hjælper med at nedbryde mælkesukker i tarmen, så symptomerne på diarré mindskes eller slet ikke opleves. Dette var blot få infektionsdiarreer, hvor probiotika kan have en positiv effekt. Flere studier viser, at probiotika også kan have effekt på andre infektionsdiarreer.

Forebyggelse af rejsediarré
Flere forskningsresultater viser, at probiotika kan være i stand til at reducer risikoen for rejsediarré.

Helicobacter pylori og mavesår
Helicobacter pylori er en bakterie, der er hovedårsagen til udviklingen af sår i maven og tolvfingertarmen. Anvendelse af probiotika i kombination med antibiotika viser sig at give en øget chance for at fjerne Helicobacter pylori og dermed blive hurtigere rask.

Irritabel tarm
Der findes studier, som har antydet, at probiotika kan besidde en god effekt på afføringshyppighed, og de gener man oplever ved irritabel tarm.

Derfor bør du tage mælkesyrebakterier både før og efter antibiotikabehandling

Mælkesyrebakterier er essentielle både som forebyggelse og behandling i forbindelse med en antibiotikabehandling. Rigtig mange af menneskets immunceller befinder sig i tarmen og er særligt afhængig af en velfungerende tarmflora, for at tarmen arbejde optimalt. Når der er ubalance i tarmen, skabes en overreaktion fra immunforsvaret, som giver sig til at angribe egen celler. Det er det samme der sker ved en autoimmun sygdom. Da tarmen er vores vigtigste forsvar i forhold til skadelige bakterier, er det særligt vigtigt, at denne er i balance, når kroppen angribes af en infektion, hvor en antibiotikakur er nødvendig. Antibiotika dræber nemlig alle bakterier - også de gode. Så efterfølgende har tarmen og immunforsvaret ekstra behov for tilskud.

En finsk undersøgelse har vist, at det tager tarmen ca. et år at genoprette tarmfloraen efter en antibiotikakur. Da de færreste mennesker får tilstrækkelig med mælkesyrebakterier gennem kosten, er det særlig relevant med et supplerende tilskud i form af levende bakterier, så kroppen hurtigere kan genetablere et godt forsvar.

Det er et individuelt valg

Det kan være svært at finde ud af, om et kosttilskud indeholder de rigtige mælkesyrebakterier, som lige netop skal gavne din tarm. Følgende oversigt kan give et godt overblik på en af vores bestsellere, Symbioflor+, som har en god sammensætning af mælkesyrebakterier.


Se vores store udvalg af mælkesyrebakterier og probiotika her.


Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/probiotika/

http://sund-forskning.dk/artikler/naar-vores-lange-tarme-skal-fodres-med-de-rette-probiotika/

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.