Hvad er migræne? Typer, symptomer og fakta

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske tilstande – og alligevel er der mange, der ikke kender forskel på migræne og almindelig hovedpine. Migræne er meget mere end kraftig hovedpine: det er en kompleks tilstand med mange former, triggere og symptomer, der varierer fra person til person. Her får du en grundig gennemgang af, hvad migræne er, hvad der udløser det, og hvad der kan hjælpe.

Mange tror, at migræne blot er en kraftig hovedpine, men faktisk er migræne og symptomerne på migræne mere end det. Migræne er en neurologisk tilstand, hvor nervesystemet spiller den centrale rolle. Under et anfald aktiveres bl.a. smertenerver omkring hjernens blodkar, men den præcise mekanisme er ikke fuldt kendt.

Migræne er svær at gøre sig klog på, hvilket også bliver understreget ved, at der findes en masse forskellige migræneformer. De mest velkendte typer er migræne uden aura, migræne uden hovedpine og migræne med aura.

Men faktisk findes der rigtig mange andre typer af migræne, der kan være rare at kende til:

Det kan være en hjælp til at forstå migræne at vide, hvilken type du har. Ovenstående liste er blot nogle af de forskellige typer migræne, der findes.

At have migræne er ret almindeligt, og faktisk får 1 ud af 7 personer et migræneanfald regelmæssigt. Der er flere kvinder, der lider af migræne, end mænd, og migræne kan opstå i alle aldre – også hos børn.

Et af de mest stillede spørgsmål om migræne er, hvad der egentlig adskiller det fra almindelig hovedpine. Svaret er, at migræne er en selvstændig neurologisk tilstand – ikke blot en særlig kraftig udgave af den hovedpine, de fleste kender fra en stressfuld dag eller et glas vin for meget.

Almindelig hovedpine opstår typisk som et strammende tryk eller en doven smerte i hele hovedet og aftager som regel med hvile eller håndkøbsmedicin. Migræne derimod er karakteriseret ved en dunkende, ofte ensidig smerte, der ledsages af yderligere symptomer som kvalme, opkast og udtalt følsomhed over for lys og lyd. Mange oplever desuden, at selv let fysisk aktivitet forværrer smerterne markant under et migræneanfald.

En anden vigtig forskel er varighed og intensitet. Et migræneanfald varer typisk fra 4 timer op til 3 døgn og kan gøre det svært at fungere normalt. Har du regelmæssigt kraftig, ensidig hovedpine kombineret med kvalme eller synsforstyrrelser, kan det være tegn på migræne – og det er en god idé at tale med din læge om det.

Årsagen til migræne er ikke fuldt kendt, og der findes ikke ét entydigt svar på, hvad der udløser et migræneanfald.

Oftest bliver migræne udløst af nogle triggere/faktorer, der kan være forskellige fra person til person. Nogle oplever migræner i forbindelse med stress, mens det hos andre kan være en bestemt kost, der udløser migrænen. Måske har du hørt om sammenhængen mellem migræne og chokolade, eller at du kan få migræne af rødvin? Chokolade og rødvin er nemlig nogle af de fødevarer, der nævnes i forbindelse med migræne.

Andre årsager til migræne kan være:

Derudover kan hormonforandringer også være en udløsende faktor for et migræneanfald hos piger og kvinder. Flere kvinder oplever en sammenhæng mellem p-piller og migræne, da de fleste p-piller indeholder østrogen, der påvirker hormonbalancen. Har du migræne med aura, frarådes p-piller med østrogen, så tal med din læge om valg af prævention. Nogle oplever, at denne påvirkning kan forbedre migrænen, mens p-pillerne hos andre giver øget migrænesymptomer. Samtidig oplever nogle også en forbindelse mellem menstruation og migræne, hvilket ligeledes er knyttet til hormonforandringerne i kroppen – denne form for migræne kaldes også for menstruel migræne eller hormonel migræne.

Kost og livsstil spiller en vigtig rolle for mange med migræne. Selvom der ikke findes én universel kostplan, der passer til alle med migræne, er der en række faktorer, det kan betale sig at være opmærksom på.

Dehydrering kan være en trigger hos nogle. At drikke tilstrækkeligt med vand gennem dagen kan for nogle være en fordel, når man vil holde øje med sine anfald. Ligeledes kan det at springe måltider over eller have lange pauser mellem måltiderne sænke blodsukkeret og dermed udløse et migræneanfald hos nogle.

Ud over chokolade og rødvin, som nævnes andetsteds, er der andre fødevarer og drikkevarer, der hos nogle kan forværre migræne:

På livsstilssiden er regelmæssig søvn, moderat motion og stresshåndtering centrale elementer. At gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag kan bidrage til at skabe en mere stabil hverdag for kroppen. Mange oplever, at en mere regelmæssig hverdag – selv i weekenden – føles mere stabil over tid.

Ligesom hvorfor man får migræne, er migrænesymptomer og hvordan migræne føles også meget varierende fra person til person. Oftest oplever personer med migræneanfald følgende symptomer:

Nogle kan også opleve at have migræne uden hovedpine, hvilket oftest skyldes den type migræne, der kaldes migræne med aura.

Et migræneanfald kan for nogle personer vare et par timer, mens andre kan have migræne i flere dage. Migræneanfaldene varierer også i sværhedsgrad, hvor man ved de lette anfald godt kan klare hverdagens gøremål, men ved de kraftige anfald er det oftest svært overhovedet at bevæge sig ud i sollys. Det er altså meget forskelligt, hvor længe man kan have migræne, og hvordan migrænen rammer.

Et migræneanfald forløber typisk i fire faser. Ikke alle oplever alle fire faser ved hvert anfald, men det kan give en bedre forståelse af, hvad der sker i kroppen – og hjælpe dig med at reagere tidligt.

1. Prodromefasen (varselsfasen)Op til et døgn eller to inden selve hovedpinen kan kroppen sende tidlige varselssignaler. Disse kan inkludere træthed, humørsvingninger, øget tørst, stivhed i nakken eller øget gaben. Mange lærer med tiden at genkende disse signaler som tegn på, at et anfald er på vej.

2. AurafasenIkke alle med migræne oplever aura, men for dem der gør, opstår denne fase typisk kort inden eller i starten af hovedpinen. Aura kan give synsforstyrrelser, prikkende fornemmelser i hænder og ansigt samt i sjældne tilfælde talevanskeligheder. Aurafasen varer som regel fra et par minutter op til en time.

3. HovedpinefasenDette er den fase, de fleste forbinder med migræne. Den dunkende, ofte ensidige smerte kan vare fra et par timer til flere dage og ledsages typisk af kvalme, opkast og udtalt følsomhed over for lys og lyd. Fysisk aktivitet forværrer som regel smerterne i denne fase.

4. Postdromefasen (efterfasen)Når selve hovedpinen aftager, er anfaldets fjerde fase ikke nødvendigvis overstået. Mange oplever i timerne eller dagene efter en udtalt træthed, koncentrationsbesvær og en generel følelse af at være «tømmermænd» – selv uden at have drukket alkohol. Det er vigtigt at give kroppen ro i denne fase.

Migræne med aura er én af de mest velkendte typer af migræne. Ved migræne uden aura får du en kraftig og dunkende hovedpine, men ved migræne med aura oplever du først en aurafase, inden hovedpinen rammer – faktisk er der også nogle, der oplever aura-migræne uden hovedpine.

Aura-migræne opstår på grund af nogle ændringer i hjernebarken – det yderste lag af hjernen. Disse forandringer medfører nogle neurologiske symptomer, der kan vare fra et par minutter til en time. Symptomerne udvikler sig gradvist, og de mest hyppige aura-migræne symptomer er:

Første gang man oplever aurasymptomer, kan det godt virke meget skræmmende. Men det er vigtigt at huske på, at synsforstyrrelserne, den summende fornemmelse og svimmelheden er forbigående.

De store spørgsmål er, hvad man kan gøre ved migræne, og hvordan man håndterer det igen. Når først hovedpinen rammer, eller synsfeltet begynder at ændre sig, vil man gerne have migrænesymptomerne til at aftage. Der findes endnu ikke medicin mod migræne, der påvirker årsagen til, at migræne opstår i første omgang. I stedet findes der lægemidler, der kan bruges til at dæmpe nogle af de ubehagelige symptomer.

Når det kommer til medicin ved migræne, er der to forskellige former: forebyggende medicin mod migræne og akut medicin.

Akut medicin er til, når migræneanfaldet rammer, og den kan bruges mod hovedpinen eller nogle af de andre symptomer, fx kvalme. Denne form for medicin er smertestillende, som kan købes både på recept og i håndkøb, samt kvalmestillende medicin.

Forebyggende medicin mod migræne er, modsat akut medicin, til at tage regelmæssigt for at reducere antallet af anfald. Det er din læge, der skal vurdere, hvilken behandling du skal have. Størstedelen af den forebyggende medicin mod migræne, der findes i dag, er ikke oprindeligt udviklet til migræne. Det har vist sig, at fx depressionsmedicin og blodtrykssænkende medicin kan have en effekt på migræne. Derudover findes der nyere lægemidler (CGRP-hæmmere), der er udviklet specielt til at forebygge migræne.

Der findes også alternative måder at håndtere migræne på, hvor der ikke anvendes medicin. Du kan selv afprøve de alternative metoder og finde ud af, om en af dem fungerer for dig. Nogle af de alternative metoder, som nogle mennesker bruger ved migræne, er:

Hvis ingen af de ovenstående metoder hjælper på dine migræneanfald, og du stadig spørger dig selv, hvad der kan hjælpe, så har du måske hørt om piercing, der er blevet en populær alternativ metode. Piercingen kaldes for daith piercing, og den placeres inderst i øret, hvor den trykker på det samme punkt, som der trykkes på ved akupunktur. En daith piercing kan godt være smertefuld at få, og det er vigtigt, at den holdes ren. Om den er det værd, må du vurdere selv sammen med din læge.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at daith piercing virker mod migræne, og det er ikke en medicinsk behandling.

Et godt råd ved migræne er at holde en migrænedagbog, hvor du kan holde styr på:

Med en migrænedagbog kan du prøve at forstå dine anfald, og samtidig gøre det nemmere for dig og din læge at finde frem til, hvilken form for behandling du skal have.

Hvad er forskellen på migræne og almindelig hovedpine?

Almindelig hovedpine giver typisk et diffust tryk eller en stram fornemmelse i hele hovedet og aftager som regel med hvile eller håndkøbsmedicin. Migræne er en neurologisk tilstand med dunkende, ofte ensidig smerte, der ledsages af symptomer som kvalme, opkast og udtalt følsomhed over for lys og lyd. Et migræneanfald kan vare fra et par timer til flere dage og påvirker hverdagen langt mere end en almindelig hovedpine.

Er det farligt at have migræne?

For de fleste er migræne ikke farlig, men den kan være meget generende og belastende. Det er dog vigtigt at søge læge, hvis du oplever pludselig og meget kraftig hovedpine, som du aldrig har haft før, eller hvis dine migræneanfald ændrer karakter markant. Ligeledes bør du kontakte din læge, hvis du oplever neurologiske symptomer som lammelse, talebesvær eller synstab, der ikke fortager sig som ved normal aura. Din læge kan hjælpe med at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser.

Hvad hjælper hurtigt på migræne?

Mange oplever, at hovedpinen føles mindre generende, når de tager smertestillende håndkøbsmedicin tidligt i anfaldet – helst så snart de første symptomer mærkes. At trække sig tilbage til et mørkt og stille rum, lægge en kold klud på panden og hvile kan ligeledes være en hjælp. Kvalmestillende medicin kan ordineres af lægen. Brug ikke smertestillende håndkøbsmedicin på 15 dage eller mere om måneden (for migrænemedicin som triptaner er grænsen 10 dage), da hyppigt forbrug i sig selv kan give hovedpine (medicinoverforbrugshovedpine). Har du hyppige eller svære anfald, bør du tale med din læge om receptpligtig migrænemedicin eller forebyggende medicin.

Hvad forværrer migræne?

En række faktorer kan forværre et igangværende migræneanfald eller øge risikoen for nye anfald. Fysisk aktivitet, stærkt lys, høje lyde og kraftige lugte er hyppige forværrende faktorer under selve anfaldet. På længere sigt kan uregelmæssig søvn, stress, dehydrering, sprungne måltider og visse fødevarer og drikkevarer bidrage til, at migrænen bliver hyppigere og kraftigere. En migrænedagbog kan hjælpe dig med at identificere dine personlige forværrende faktorer.

Har du lyst til at blive endnu klogere på forskellige helbredsproblemer? I vores artikelunivers finder du lige det, som du vil vide mere om! Læs fx om forstoppelse eller ledsmerter.