Er det en håndvorte?

Skrevet af

Sådan opstår håndvorter

Vorter er forårsaget af en smitsom virusinfektion, som sker i huden. De almindelige vorter vi kender på hænder og fødder skyldes én ud af mere end 60 vortevirusser, som kun smitter mellem mennesker. Vorterne er heldigvis ikke farlige, men kan volde gener uanset, hvor de rammer, eller hvem de rammer.

Hvordan ser de ud?
Modsat fodvorter, der ofte er flade, vokser håndvorten udad fra huden. En håndvorte kan beskrives som en lille klump, der til dels minder om et blomkålshoved. Hyppigst er de lokaliseret omkring fingrene og fingerneglene. Fodvorter har også en tendens til at være ømme, mens håndvorter sædvanligvis kun bliver ømme, såfremt de støder mod forskellige genstande, eller der bliver pillet meget ved dem.

Nogle gange kan der opstå små, sorter prikker i vorten. Det skyldes blot blødninger, som følge af tryk eller stød og er derfor ikke vortens rødder, som mange fejlagtigt tror.  

Smitter håndvorter?

Vortevirus er meget smitsomt. Vorter er derfor hyppige, men stadig godartede og ofte selvbegrænsende. De er typisk lokaliseret på hænder og fødder, som både har direkte og indirekte kontakt med hudceller, virus og bakterier. Det er her, at vortevirussen får adgang til at trænge ind gennem alt fra små rifter og skrammer til revner i huden.

Selvom vorter kan ramme voksne som børn, ses de hyppigst hos skolebørn og teenagere i alderen 13-16 år, hvor bare fødder i svømmehallen, omklædningsrummet og idrætshallen baner en nem vej for smitte.  

Undgå vorter på hænderne

Det kan være svært at undgå smitten, da man i offentligheden aldrig kan vide sig sikker på, om et håndtag på en håndvask har været i kontakt med inficeret væv. Rådet er overordnet, at du altid bør sørge for at holde en god håndhygiejne. Det kan være en stor fordel at undgå sprækkede eller tørre hænder, da disse er særligt modtagelige overfor bakterier og virus - køb hertil en god og beskyttende håndcreme.

Når først du har fået en vorte, vil hudcellerne på vorten frigive tusindvis af virusser. Det er både vorten og dens afstødte celler, som kan give smitte på en selv såvel som andre. Hvis du eller dit barn har fået en håndvorte, er det derfor også vigtigt at tage hånd om problemet med det samme.

Behandling af håndvorter - dette kan du selv gøre!

 Det er først og fremmest vigtigt at behandle håndvorten, så snart du opdager den, da den ellers kan sprede sig til flere dele af kroppen eller andre personer. Med tiden vil størstedelen af alle vorter forsvinde af sig selv, men det kan tage alt fra få måneder og op til flere år.

Der findes flere midler, som behandler vorten ved at virke destruktivt på det inficerede væv. Nogle af de mest populære vortemidler er Vortex og Wartner Vortepen. Hos Med24.dk finder du alt behandling mod vorter her!

Behandling hos lægen

Håndvorter, som er særligt generende og ikke forsvinder efter behandlingsforsøg, kan henvises til hudlægen, ellers kan man afhjælpes hos lægen med følgende behandlingsmetoder:

Frysning
Ved frysning destrueres det inficerede væv. Behandlingen skal som regel gentages, kan være smertefuld og skal helst undgås hos yngre børn.   

Ætsende midler
Lægen kan ligeså behandle med ætsende midler, der minder om dem, du kan få på håndkøb, som sammen med specielle plastre kan dryppes på vorten. Det vil efterfølgende være nødvendigt at fjerne de sidste rester af vorten med en kniv, skraber eller saks.

Kirurgisk behandling
Metoden anvendes sjældent, da det giver anledning til ar og en lang helingsproces.

Laserbehandling
Ved laserbehandling af en vorte, kan der rettes selektivt mod blodkar i håndvorten. Effekten af laserbehandling er endnu ikke afklaret og er desuden ikke velegnet til behandling hos børn.  

Du kan blive klogere på andre vorter som fodvorter og behandlingen af dem i denne artikel!

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.