Couscous opskrift

Couscous er en nordafrikansk råvare lavet af hvedegryn, der tilberedes på få minutter ved at hælde kogende vand over. Den er et alsidigt alternativ til ris og pasta og passer både i kolde salater og varme gryderetter. I denne guide finder du tilberedning, typer og information om gluten.

Couscous er en nordafrikansk råvare, der i århundreder har været en basisfødevare i lande som Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Den traditionelle tilberedning foregik ved dampning i en særlig gryde kaldet en couscousgryde, men den forbehandlede couscous, der sælges i dag, er langt hurtigere at arbejde med.

Couscous er lavet af semulje, som er groft formalet mel fra durumhvede. Semuljen fugtes og rulles til små kugler, der dampes og tørres. Resultatet er lyse korn med en mild, let nøddeagtig smag og en blød, luftig konsistens.

Den mest udbredte type er den finkornede, lyse couscous. Den sælges typisk forbehandlet og kræver kun opbløding i kogende vand. Smagen er neutral, så den passer til både krydrede retter og friske salater.

Fuldkornscouscous er lavet af hele hvedekerner. Den har en mørkere farve, en mere markant smag og en lidt sejere konsistens. Den indeholder mere kostfiber og kræver typisk lidt mere væske samt en smule længere hvile.

Perlecouscous, også kaldet israelsk couscous, har runde korn, der er markant større end almindelig couscous. Den tilberedes ved kogning i vand ligesom pasta. Konsistensen er blødere og mere elastisk, og den passer godt til varme retter og mættende salater.

Quinoa, hirse og risgryn har en lignende anvendelse som couscous og kan bruges i mange af de samme retter.

Ja, couscous indeholder gluten, fordi det er lavet af hvede. Det gælder alle de klassiske varianter: finkornet, mellemkornet og fuldkorn. Har du cøliaki eller glutenintolerance, bør du undgå almindelig couscous. Der findes glutenfrie produkter, som typisk er lavet af majsgryn eller rismel. De minder om couscous, men er ikke couscous i traditionel forstand.

De fleste af disse kan bruges i opskrifter, der normalt kræver couscous. Justér dog tilberedningstid og vandmængde.

En lille smule olie eller smør inden hvileperioden giver en luftigere konsistens og forhindrer klumper.

Forholdet er typisk 1 del couscous til 1,5 del kogende vand. Til 1 dl couscous bruges altså ca. 1,5 dl kogende vand. Bouillon i stedet for vand giver mere smag. Fuldkornscouscous kan kræve lidt mere væske, så prøv dig frem med 1:1,75 første gang.

Nej. Forbehandlet couscous er allerede dampet og tørret og kan bruges direkte fra pakken. Skylning kan gøre kornene for våde og klæbrige. Perlecouscous kan dog med fordel skylles inden kogning, ligesom pasta.

Kog vand med lidt salt, tilsæt perlecouscous, og lad det simre i 8–10 minutter, indtil kornene er møre, men stadig har lidt bid. Hæld vandet fra, og vend couscousen med lidt olie. Perlecouscous kan også ristes let i en tør pande inden kogning for en mere nøddeagtig smag.

Se udvalget af couscous i kategorien for korn og gryn.

Tilbered couscous efter grundopskriften, og lad det køle lidt af. Bland det med cherrytomater, agurk, rødløg og frisk persille. Tilsæt feta for salthed og avocado for fylde. Dressingen laves af olivenolie, citronsaft, salt og peber, eller du kan tilsætte lidt dijonsennep og honning. Salaten kan laves i forvejen og holder sig godt i køleskabet.

Marokkansk couscous serveres traditionelt med en krydret grøntsagsgryde eller lammekød. Typiske krydderier er spidskommen, koriander, kanel, gurkemeje og harissa. Gulerødder, squash, kikærter og løg simres i en krydret tomatsauce, som hældes over dampet couscous. Server med en klat yoghurt og frisk koriander.

Couscous passer godt til gryderetter, grillede grøntsager og stegt kylling. Smag det til med bouillon, lidt smør og friske krydderurter som mynte eller persille. Couscous suger til sig af saucen fra gryderetten, og det er et hurtigt alternativ til ris.

Couscous og bulgur forveksles ofte, men det er to forskellige produkter. Bulgur er forkogte, knuste hvedekerner med en mere kornet og tyggefast konsistens. Den kræver 15–20 minutters tilberedning i kogende vand, mens couscous er klar på få minutter. Begge er lavet af hvede og indeholder gluten. Bulgur har generelt lidt mere kostfiber.

Ris er naturligt glutenfrit, mens couscous indeholder gluten. Ris kræver 15–20 minutters kogning, mens couscous er klar på 5 minutter. Couscous indeholder lidt mere protein end hvid ris. Fuldkornsvarianter af både couscous og ris indeholder mere kostfiber end de lyse versioner.

Couscous er primært en kulhydratkilde. Per 100 gram tilberedt couscous indeholder det typisk:

Couscous indeholder mindre mængder B-vitaminerne niacin (B3) og thiamin (B1) samt mineraler som selen, mangan og fosfor. Fuldkornscouscous bevarer flere af hvedekernens naturlige næringsstoffer, fordi klid og kim ikke fjernes under forarbejdningen.

Til 1 dl couscous bruges typisk 1,5 dl kogende vand eller bouillon. Dæk til, og lad det hvile i 5 minutter. Fuldkornscouscous kan kræve ca. 1,75 dl.

Couscous kan bruges i friske salater, som tilbehør til grydetter og grillretter eller som base i varme, marokkansk inspirerede retter med krydderier og kikærter.

Simr grøntsager som gulerødder, squash og kikærter i en krydret tomatsauce med spidskommen, koriander og kanel. Hæld saucen over dampet couscous, og server med frisk koriander og eventuelt yoghurt.

Nej. Forbehandlet couscous kan bruges direkte. Perlecouscous kan dog skylles inden kogning.

Couscous er lavet af semulje fra durumhvede. Det indeholder gluten og er derfor ikke egnet til personer med cøliaki eller glutenintolerance.

Couscous er en kulhydratkilde med et moderat proteinindhold og lavt fedtindhold. Fuldkornscouscous indeholder mere kostfiber end den lyse variant og passer godt ind i et varieret kostmønster.

Bulgur indeholder lidt mere kostfiber, mens couscous er hurtigere at tilberede. Begge indeholder gluten. Valget afhænger af smag og anvendelse.

Couscous og hvid ris har nogenlunde samme næringsindhold. Couscous indeholder lidt mere protein, mens ris er naturligt glutenfrit.