Forkølelse - læs alt om symptomer og behandling her

Skrevet af
Forkølelse

Hvad er forkølelse?

Forkølelse er en virus, der sætter sig i blandt andet luftveje, bihuler og næse. Forkølelse viser sig ved løbende næse, nysen, hovedpine, hoste og nedsat energi. Efter ca. 1 uge begynder symptomerne at forlade kroppen og energiniveauet begynder at stige igen. Du kan ikke helbrede forkølelse, men generne kan mindskes, så det er nemmere at komme igennem sygdommen. Forkølelse er i sig selv ganske ufarligt, men i nogle tilfælde kan forkølelse ende ud i et mere kompliceret forløb i form af betændelsestilstande.


Myten om kulde og forkølelse

Ofte forbinder man forkølelse og kulde sammen. Slimhinderne der sidder i næsen, hvor virussen samles, har dårligere gennemstrømning af blod, når der er koldt. Blodet indeholder røde blodlegemer, der er med til at styrke immunforsvaret. Når der ikke er så mange røde blodlegemer til stede, sætter en forkølelse sig bedre fast og vi bliver syge. Det er dog vigtigt at tilføje, at du skal være meget nedkølet før, du bliver forkølet af kulde. Almindelig kulde og frisk luft er derimod sundt for immunforsvaret.


Hvornår smitter forkølelse?

Forkølelse er en virus, som er en mikroorganisme, der kan være årsag til smitsomme sygdomme som for eksempel forkølelse. En virus fungerer som en parasit, den er ikke skadelig i sig selv, men når den finder en ”vært” kan den formere sig og resultere i sygdom. Den virus der oftest giver forkølelse er rhinovirus, men der findes over hundrede forskellige forkølelsesvirusser. Grundet antallet af virusser der forårsager forkølelse, har det endnu ikke været muligt at lave en vaccine mod forkølelse.

Forkølelse opstår gennem smitte fra andre, der bærer på virussen. Smitten er luftbåren, det vil sige at det smitter gennem små partikler i luften forårsaget af nys, host og lignende. Forkølelse kan også smitte via hænder. Forkølelsesvirussen kan leve på hænderne i flere timer og du bør derfor huske at vaske dine hænder grundigt og ofte når du er forkølet.

Smitten opstår, hvis du rører ved en forkølet person, og derefter rører dig selv ved munden eller næsen. Brugte lommetørklæder og papir bør smides ud umiddelbart lige efter det er brugt, da bakterierne lever videre på papiret og føres videre i luften. Du smitter så længe din forkølelse er aktiv og gerne dagen efter dine forkølelsessymptomer er endt.

Hold derfor en høj håndhygiejne og brug eventuelt mundbind og håndsprit for at mindske risikoen for smitte.


Symptomer på forkølelse

Fra du bliver smittet, til forkølelsen bryder ud, går der ca. 2-5 dage. De første symptomer på forkølelse er ofte, at du er øm i svælget og har let løbende næse. I løbet af 1-2 dage vil symptomerne dog blive mere kraftige og du kan have tilstoppet næse, propper i ørerne, ondt i halsen osv. Sekretet fra næsen vil i begyndelsen af forkølelsen være gennemsigtigt og letflydende, men efterhånden bliver det mere tykt og gulligt. Symptomvarigheden er på ½-1 uge, selvom hoste kan blive ved et stykke tid efter.


Gode råd mod forkølelse

Da forkølelse er en virussygdom, går den væk af sig selv med tiden. Det er meget sjældent, at den behøver yderligere lægehjælp. Der findes ingen kur mod forkølelse, men det er muligt at mindske generne mens sygdommen står på. Listen med midler mod forkølelse er lang, men ikke alle virker hensigtsmæssigt.

Hvile er en af de bedste ting du kan gøre for dig selv, når du er syg. Kroppen har brug for ekstra hvile, da den arbejder på højtryk sammen med immunforsvaret for at komme af med forkølelsen. Da din næse ofte er stoppet. når du er forkølet, kan det være en god idé at have en stor pude under hovedet for at mindske tætheden i næsen. Drik masser af væske. Væske forebygger dehydrering og kroppen har brug for væske for at fungere optimalt. I sidste ende er masser af væske, hvile og tålmodighed den bedste kur mod forkølelse.


Forebyggelse af forkølelse

C vitamin bidrager til vedligeholdelse af kroppens immunforsvar, så du kan med fordel tage et dagligt tilskud på 200mg vitamin C. Du bør undgå tobaksrygning, da det kan fremkalde symptomer på forkølelse. Rygning irriterer slimhinderne og efterlader dem tørre. Rygning svækker samtidig immunforsvaret, så du ikke er lige så modstandsdygtig som en ikke-ryger.

En multivitaminpille hver dag, kommer du langt med. Hvis dine vitamin- og mineralniveauer er i balance, vil din krop og immunforsvar også være det. Et stærkt immunforsvar beskytter kroppen bedre mod forkølelse.

Du bør som udgangspunkt undgå andre mennesker. der er forkølede, hvis ikke du vil risikere at blive smittet. Dog er forkølelse, som skrevet ovenover, en luftbåren virus, så det er svært fuldstændig at undgå. Husk at vaske hænder regelmæssigt og brug evt. hånddesinfektion. Vand og sæbe er altid at foretrække, da hænderne bliver mere rene af dette end desinfektion.

Ved forebyggelse af forkølelse hos babyer, er modermælk den bedste kur. Modermælk er fuld af antistoffer og antioxidanter. Barnets immunforsvar bliver boostet af moderens mælk og chancen for. at barnet bliver forkølet, reduceres meget.

Uanset hvor meget Du prøver at forebygge forkølelse, er det ikke muligt at undgå sygdommen. Vi bliver i gennemsnit forkølede 2-4 gange om året, uanset alder og helbred.


Baby og forkølelse

Baby forkølelse

Babyer og små børn, der bliver oftest ramt af forkølelse. Den simple grund til dette er institution, leg og svagt immunforsvar. Små børn der leger sammen, er ofte meget tættere på hinanden, end større børn og voksne er, så smitten bliver nemmere sendt videre. Samtidig er børns immunforsvar endnu ikke fuldt udviklet, hvilket gør dem mere sårbare for virusser og infektioner. For hver forkølelse dit barn får, desto mere modstandsdygtige bliver deres immunforsvar, da de danner antistoffer overfor den virus, de netop har haft.

Det er ikke ualmindeligt, at dit spædbarn bliver forkølet op til 8 gange inden for deres 1. leveår. Og de bliver ofte mere syge end voksne eller større børn. Feber forekommer ofte hos små børn i forbindelse med forkølelse og de er også gerne syge et par dage mere end voksne.

Feber, hoste, røde øjne, tilstoppet næse, nedsat appetit og ondt i halsen er helt almindelige symptomer hos børn der er ramt af forkølelse. Det er, ligesom med voksne, ikke nemt at komme af med en forkølelse. Du kan dog hjælpe dine små børn med at gøre sygdomsforløbet nemmere. Barnets krop kan nemmere bekæmpe forkølelsen, hvis det får masser af ro og hvile. Masser af væske er vigtigt for barnets velbefindende. Barnet har måske ikke lyst til noget at spise, så væske skal tilbydes oftere end normalt.

Det kan være svært for barnet at trække vejret gennem næsen på grund af tilstoppet næse og de er ikke i stand til at pudse næse på samme måde som voksne. Her er det anbefalelsesværdigt at bruge en næsesuger. Saltvandsdråber er gode til at løsne snottet i barnets næse. Saltvandet får slimhinderne i næsen til at trække sig sammen, så barnet bedre kan trække vejret. Mødre der ammer deres børn, kan med god samvittighed bruge modermælk i stedet for saltvand. Dette har samme effekt på slimhinderne.

Babyer og børn kan nemt under søvnen komme til at overføre snottet fra næse til deres øjne. Dette resulterer ofte i øjenbetændelse, som kan være meget smitsomt. Saltvand anbefales at bruge på en ren vatrondel ved behov for at fjerne overskydende puds fra øjet. Hvis øjet fortsat er irriteret og rødt, bør du kontakte lægen med henblik på at få nogle receptpligtige øjendråber.

Da dit barn har større risiko for at få feber under forkølelsen, kan du give Panodil Junior for at nedsætte feberen.


Graviditet og forkølelse

Under en graviditet påvirker hormonerne slimhinderne så de bliver hævet, hvilket resulterer i at næsen lukker til. Det er ikke altid en egentlig forkølelse men en følelse af at være forkølet. Man føler sig tilstoppet og kan ikke trække vejret ordentligt gennem næsen. Mange typer til at bruge næsespray. Her er det vigtigt, at det er en næsespray med saltvand, da en almindelig næsespray udtørrer slimhinderne yderligere. For nogle hjælper det også med et afslappende dampbad med pebermyntedråber for at genåbne næsen og få en bedre vejrtrækning.


Præparater mod forkølelse

Der findes mange forskellige præparater mod forkølelse, men få har dokumenteret effekt.

- Naturlægemidlet EchinaForce har dokumenteret effekt til lindring af forkølelsessymptomer.

- Strepsils har en bakteriedræbende effekt, der anvendes mod øm og irriteret hals.

- Otrivin og Zymelin er begge næsespray egnet til stoppet næse i forbindelse med en forkølelse. Præparaterne virker ved at trække de hævede slimhinder sammen, så du nemmere kan trække vejret.

Kur mod forkølelse

Tips mod forkølelse

  • Hvile, søvn og ro
  • Brug engangsservietter når du pudser næse
  • Smid brugte lommetørklæder ud
  • Vask hænder ofte
  • Desinficer eller vask dine hænder efter du har pudset næse
  • Luft ud (smitte florerer i luften)
  • Drik masser af væske
  • Undlad tobaksrygning

Mulige følgesygdomme ved forkølelse

Der findes flere følgesygdomme ved forkølelse.

  • Bihulebetændelse
  • Mellemørebetændelse
  • Halsbetændelse
  • Lungebetændelse

Årsagen til bihulebetændelse kan være forkølelse. Alle forkølelser påvirker bihulerne og lukker næsen på grund af hævede slimhinder. Når næsen er lukket, kan luft, bakterier og sekret ikke passere gennem næsen og der kan opstå en betændelsestilstand. I nogle tilfælde kan kroppen selv komme over sygdommen, men hvis du har ondt i længere tid, bør du kontakte din læge.

Mellemørebetændelse opstår, når slimhinderne i øret bliver påvirket af forkølelsen. Virus og bakterier spredes fra polypperne i næsen til mellemøret, hvor der dannes pus og inflammation.

Halsbetændelse kan forårsages af en almindelig forkølelse. Virussen sætter sig fast i halsen og forværres over 2-5 dage. Lægen bør kontaktes, hvis du har fået halsbetændelse med henblik på penicillin.

Lungebetændelse er en betændelsestilstand i lungevævet. Dette forårsages af f.eks. en almindelig forkølelse, hvor mikroorganismer fra næsen og svælget overføres til lungerne og udvikler sig til inflammation.

Faktisk kan forkølelse og det deraf svækkede immunforsvar være med til at fremprovokere udbrud af HSV-1 i form af forkølelsessår, hvis man har været udsat for smitte med HSV-1 tidligere. Du kan læse mere om forkølelsessår og mulighed for forebygning og behandling her.

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.