Atopisk hud – fakta og gode råd til egenomsorg

Atopisk hud – fakta og gode råd til egenomsorg

Atopisk hud

Hvad er atopisk hud?

Atopisk hud, også kaldet atopisk dermatitis, astmaeksem eller børneeksem, er en tilstand som oftest ses hos børn og viser sig med tør og kløende hud, som er rød. Med tiden kan der opstå væskende blærer, som i værste fald kan udvikle sig til en betændelsestilstand, der ligner børnesår.

Det er typisk for atopisk hud, at udslættet befinder sig forskellige steder på kroppen alt afhængig af alder:

  • Hos spædbørn viser det sig som regel med små væskende blærer på kinder og hænder. Udslættet kan også forekomme på arme og ben. Udslæt i bleområdet er ikke typisk i den alder.
  • Hos småbørn vil eksemet være mere tørt og ofte med kradsemærker. Udslættet vil oftest vise sig på krop, arme og ben – gerne knæhaser, ankler, albue- og håndled.
  • Hos unge og voksne er huden tør og kløende og nogle steder kan huden være fortykket, pga. massiv kløe. Udslættet vil oftest vise sig på overkroppen, i bøjefurerne og i ansigtet – særligt omkring øjnene.

Hyppighed og årsager

Atopisk hud på børn

Atopisk eksem er en delvis arvelig sygdom og er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Sygdommen kan ikke helbredes, men det er muligt at lindre symptomerne med cremer, lægemidler og kosttilskud. Sygdommen udvikles oftest (90%) hos børn i alderen 0-4 år. Dette er årsagen til at sygdommen ofte omtales som børneeksem. I de fleste tilfælde af børneeksem forsvinder sygdommen igen ved 7-11 år. Dog er der stadig risiko for at udvikle andre former for eksem eller at få tilbagefald senere i livet – også som voksen. Dette sker for ca. 25% af alle børn med børneeksem. Børneeksem karakteriseres som et vedvarende, kløende eksem med symptomfri perioder afbrudt af eksemudbrud af varierende sværhedsgrad.

Atopisk hud kan både være arveligt og miljøbestemt og derfor kendes den præcise årsag til sygdommen ikke. Dog ved man, at ingen børn fødes med børneeksem, men sygdommen udvikler sig inden for de første leveuger. Samtidig er det påvist, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksemet.

Desværre er sygdommen i en rivende udvikling og antallet af tilfælde stiger markant. Stigningen ses alene i den vestlige verden, mens antallet i det tidligere Østeuropa slet ikke er tilsvarende. Derved har forskere knyttet sygdomsudviklingen sammen med den vestlige verdens livsstil, uden at kunne nævne hvilke faktorer der spiller ind. Stigningen kan skyldes øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider samt et stort fald i børn, der bliver ammet. Ca. 70 % af eksemtilfældene skyldes arvelige faktorer, som kan vise sig, hvis den ene forælder har en atopisk sygdom (børneeksem, astma, høfeber eller allergi). Hvis begge forældre har en atopisk sygdom, stiger risikoen til 80 %. Samtidig har klimaet en væsentlig betydning for børneeksem. Oftest forværres sygdomme markant i vinterperioden, hvor luftfugtigheden falder. I forårs- og sommerperioden ses ofte en forbedring, da den øgede mængde sollys og saltvand har en positiv effekt på sygdommen.

I dag er det videnskabeligt bevist, at personer med atopisk hud har en ændring i immunsystemet, da deres hud ikke er i stand til at bekæmpe udefrakommende bakterier og vira på samme vis som raske personer. Dette har desværre stor betydning for disse patienter, da nyere forskning viser, at tilstedeværelse af bakterier på huden kan give en markant forværring af sygdomsforløbet. Samtidig er patienternes hornlag i huden ændret, da sammensætningen af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Det resulterer også i, at vandet i huden har lettere ved at fordampe og udtørring af huden opstår.

Hos ca. 50% af alle patienter med atopisk eksem, kan man påvise en gendefekt i det gen, som styrer produktionen af et protein der kaldes filaggrin. Filaggrin er med til at holde hudens barrierefunktion i balance og ved forandringer i filaggrin-genet, vil der opstå en nedsat hudbarrierefunktion.


Sygdomsudvikling og symptomer

Hos spædbørn (0-12 mdr.) ses børneeksemet oftest på kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme. Efter 1½-2 års alderen ændrer eksemet ofte karakter til "klassisk" børneeksem, som er lokaliseret i bøjefurer, f.eks. knæhaser og albuebøjninger, men kan også ses ved håndled og ankler. Hos voksne forekommer børneeksem oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Det viser sig, at 75% af de voksne desuden også har håndeksem. Eksemet er her hovedsagelig lokaliseret på håndryggene og mellem fingrene.

Børn med børneeksem vil opleve kløe, ekstrem hudtørhed, et tilbagevendende eksem og evt. vil der være familiemedlemmer med atopiske sygdomme. Pga. deres defekte hudbarriere, har huden svært ved at holde på fugt, vandet fra huden vil fordampe og efterlade huden tør og ekstra modtagelig for bakterier og allergener, som kan fremprovokere eksem. Det er derfor yderst vigtigt, at beskytte huden med fede cremer for at reducere risikoen for fordampning samt øge hudens beskyttende egenskaber. Det anbefales, at anvende cremer, som er tilpasset huden - jo tørrere hud, jo federe creme. Det anbefales også at cremen er helt uden parfume og farvestoffer.

Når huden er meget tør, kan der let opstå åbne sår efter kraftig kløe. Når der er hul på huden, er den meget modtagelig for infektioner og virus, som kan brede sig eksplosivt. Børn med børneeksem vil derfor være særligt modtagelige for f.eks. herpes (forkølelsessår) og stafylokokinfektioner.


Sådan stilles diagnosen

Sædvanligvis stiller egen læge diagnosen ud fra sygdomsforløbet, samt ved at kigge på udslættet – placering og udseende. 


Allergi og atopisk eksem

Som udgangspunkt, kan man ikke skabe en direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Det betyder, at børneeksem IKKE medfører astma. Dog er patienter med børneeksem i øget risiko for at udvikle andre atopiske lidelser, f.eks. astma, høfeber og allergi - ca. 1/3 af børn med eksem udvikler astma.

Nærmere forskning har vist, at visse forhold eller fødevarer kan udløse kløe, irritation og opblussen af eksem. Heriblandt er f.eks. tomat- og appelsinsaft, som let kan irritere huden og svie, når det kommer omkring munden eller på kinderne. Dette giver dog ikke grund til at tro, at barnet har allergi overfor disse fødevarer, da fødevarerne normalvis vil irritere huden – også hos raske personer. Det ses derfor sjældent, at børn med børneeksem udvikler allergi over for fødevarer. Udvikles der allergi, kan det kun bekræfte, at børn med børneeksem har et immunforsvar, som ikke er udviklet som andres. Det vil dog overvejes at undersøge for fødevareallergi, hvis spæd- og småbørn med udbredt eksem, som ikke forsvinder eller reduceres ved standardbehandling, og som er til stede hele året uden forbedring om sommeren.


Behandling

Hudpleje med fugtighedscreme

Det er meget vigtigt at undgå udtørring af huden. Fedtcreme, fugtighedscreme eller olie bør anvendes mindst 2 gange dagligt og altid efter bad. Badene skal helst være så korte som muligt og i lunkent vand – meget varmt vand udtørre yderligere. Sæbe udtørrer også huden, men holder også bakterier væk, så infektioner forebygges. Derfor kan det anbefales at vaske eksemområdet med en vaskegele eller vaskeolie og i lunkent vand for at opnår den korrekte behandling. Oliebade er ikke mere effektive end smøring med fedtcremer eller fugtighedscremer. Hos Med24.dk har vi samlet alle vores produkter til atopisk hud, så det gør det lettere at vælge de korrekte produkter.

Behandling med lægemidler

Hvis tilfældet af eksem er meget voldsomt, kan det være nødvendigt at anvende et glukokortikoidholdigt/binyrebarkhormonholdigt lægemiddel til huden. Cremerne eller salverne finder i 3 forskellige styrker. F.eks. Hydrokortison som er svagt virkende, Locoid som er middelstærkt og Elocon som er stærkt virkende. Hvis cremen anvendes korrekt, kan denne behandling være tilstrækkelig dog altid sammen med en fedtcreme, fugtighedscreme eller olie. I dag vælger flere og flere ikke at anvende binyrebarkhormon, da der i de senere år er kommet et andet behandlingstilbud. En immunmodulerende behandling med enten tacrolimus (salve) eller pimecrolimus (creme) kan være et alternativ, hvis behandlingen med binyrebarkhormoncreme ikke er tilfredsstillende eller der opleves bivirkninger. Immunmodulerende creme/salve er ikke mere effektiv end binyrebarkhormoncreme, men denne behandling har ikke bivirkningen, som gør huden tynd.

I et eksem kan der let opstår betændelse og hvis det er inficeret med bakterier, kan det være nødvendigt at anvende bakteriedræbende midler. Dette kan f.eks. være en binyrebarkhormoncreme, som er tilsat antibiotika (Brentacort), alternativt kaliumpermanganat-bad (røde bade) eller afvaskning med desinficerende sæbe. Dette skal altid være efter aftale med egen læge.


Egenomsorg - undgå forværring af atopisk eksem?

Mange forældre til børn med børneeksem søger gratis råd og vejledning hos eksemskoler, som er tilknyttet alle hudafdelinger i Danmark. Her tilbydes undervisning i forhold til forebyggelse og behandling af eksem. Undervisningen ruster forældre/patienter til at varetage behandlingen, så sygdomsforløbet bliver så kort som muligt.  

• Som oftest oplever flere bedring i sommerperioden, da sol har en positiv effekt på eksem. Solbadning og lysbehandling hjælper på eksemet, men bør dyrkes med måde og selvfølgelig med en høj solbeskyttelse.

• Hvis der er mistanke om at visse fødevarer ikke tåles og eksemet ikke forsvinder ved behandling eller hvis der er symptomer som nældefeber, astma eller maveproblemer, kan man i samarbejde med egen læge få foretaget undersøgelse for fødevareallergi.

• Det anbefales ikke at opstarte en speciel diæt hos børn med eksem. Dette bør kun igangsættes, hvis der er påvist allergi og efter aftale med egen læge. Dette gøres på baggrund af, at børn behøver en varieret, sund og sammensat kost for at vokse og udvikle sig normalt.

• Indeklimaet kan have en stor betydning for atopisk eksem. Sved kan forværre eksemet øjeblikkeligt. Derfor anbefales det at holde soveværelset køligt.  En luftrenser kan være en god hjælp, for at skabe et sundt indeklima. Samtidig kan støv og husdyr forværre sygdommen. Derfor bør tæpper og andet indbo, som samler støv bortskaffes og kæledyr med pels (kat, hund, kanin mm) bør ikke anskaffes.

• Tobaksrøg i hjemmet bør undgås for at forebygge udvikling af astma som komplikation.

• Påklædningen har også betydning. Bomuld inderst mod huden giver de bedste betingelser for udslættet, hvorimod uld kan give kløe og irritation.

• Hudens barrierefunktion kan bedres ved at behandle med fedtcreme eller fugtighedscreme flere gange dagligt - dette kan forebygge nye eksemudbrud

• Huden bør holdes ren med et dagligt bad (gerne kort og køligt)


De vigtige fedtsyrer – har de en positiv effekt?

Der er meget, der tyder på, at personer med allergi ikke optager og omdanner de livsvigtige (essentielle) fedtsyrer korrekt, som har stor og vigtig betydning for huden. Det drejer sig først og fremmest om fiskeolier og gammalinolensyre (GLA), som anbefales at indtage oralt (olie eller kapsler). Gammalinolensyre kan også påsmøres huden direkte, hvor den også har en rigtig god effekt. Kæmpenatlysolie indeholder den essentielle fedtsyre, gammalinolensyre, der har en række vigtige indvirkninger i kroppen og blandt andet er vigtig for hudens trivsel. I vores krop dannes gammalinolensyre ud fra linolensyre, der findes i diverse planteolier. Det er dog ikke alle personer, som er i stand til at danne nok GLA, bl.a. ved mangler i kosten. Det kan derfor være nødvendigt med et kosttilskud, for at få dækket dette behov og derved opleve en bedring i huden.

En undersøgelse viser, at over 50% af eksempatienter oplever en markant bedring i sygdommen, efter opstart med et tilskud af gammalinolensyre, som bl.a. findes i Livets Olie og Udo´s Choice - kæmpenatlysolie og hørfrøolie. Fiskeolie kan også have en gavnlig effekt på eksem. Det kan være en fordel, at kombinere fiskeolie (omega-3 fedtsyrer) med gammalinolensyre og hørfrøolie (omega-6 fedtsyrer), da det giver den bedste balance.

Et alternativ kan være EPA-GLA fra Biosym, som er en blanding af gode fedtsyrer, som også har en positiv effekt på huden.

Følgende faktorer kan modvirke dannelsen af gammalinolensyre:

•    For meget kolesterol.
•    Indtag af for store mængder mættet fedt.
•    For stort indtag af industrielt forarbejdet olie.
•    Transfedtsyrer – disse dannes, når fedtstoffer gøres faste, f.eks. ved fremstilling af margarine N6 (omega-6)
•    Olier, der har været opvarmet til stegetemperatur (undtagen olivenolie)
•    Fritureolie
•    Alkohol
•    Alder
•    Virusinfektioner, ofte som følge af dårlig ernæring
•    Sukkersyge og tilstande før sukkersyge (10-20 pct. af befolkningen)
•    Højt sukkerforbrug


Kilder:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/atopisk-eksem-boerneeksem/atopisk-eksem-oversigt/
https://atopiskeksemforening.dk/atopisk-eksem
http://www.naturli.dk/artikel/eksem/

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.