Triatlet Camilla Pedersen & Med24.dk

Triatlet Camilla Pedersen

Vi er stolte over at have indgået et samarbejde med triatlet Camilla Pedersen. Med sit positive livssyn, sunde indstilling til sin sport og ikke mindst sit sideløbende arbejde med at hjælpe andre, repræsenter hun værdier, som vi hos Med24.dk meget gerne vil støtte op om.

Nedenfor kan du læse mere om Camilla og om samarbejdet

Ambassadør for SMILFonden og Hjerneskadeforeningen

Efter et voldsomt styrt på cykel tilbage i 2013 med efterfølgende 19 dage i kunstig koma mærkede Camilla Pedersen på egen krop hvor hurtigt livet kan vende. Ulykken og erfaringerne derefter bruger hun i dag til at hjælpe og inspirere andre i en udsat situation.

- Jeg har lige lavet en aftale med en kommune der arbejder med hjerneskadede unge mennesker, hvor jeg skal forbi og besøge dem og tale med dem om de mén og problemer jeg selv har. Det hjælper meget at tale med nogle der har stået eller står i samme position med skader man ikke kan se. Det er mega fedt, og inspirerende for mig, at kunne hjælpe andre.

Camilla er også ambassadør for SMILFonden og Hjerneskadeforeningen og holder desuden foredrag og workshops om sundhed, kost og motion.

Camilla Pedersen - Med24.dk

Danmarks mest vindende triatlet - med ambitionerne intakte

"Du kommer aldrig til at kunne gå igen", var den umiddelbare dom fra lægerne efter at Camilla vågnede op fra koma efter sit styrt. Men med en ukuelig vilje og med hjælp fra blandt andet Hammel Neurocenter kæmpede hun sig mod alle odds tilbage til toppen i sin sport. Efter kun 6 måneder gjorde hun comeback og ikke engang et år efter uheldet vandt hun VM-guld i langdistance triatlon.

Camilla har siden samlet på flere sejre og kan i dag kalde sig Danmarks mest vindende triatlet. Men ménene fra ulykken påvirker stadig og giver en del udfordringer.

- Jeg har stadig en del mén efter min ulykke, herunder problemer med at optage energi. Særligt på de lange distancer er det en stor udfordring i forhold til at kunne præstere optimalt. Sammen med eksperter på området arbejder jeg på at finde løsninger og jeg er løbende til diverse tests.

Trods sine mén og fysiske udfordringer er ambitionerne stadig høje. Årets store stævner bliver Ponteverda (VM-langdistance), Challenge Herning (DM-mellemdistance), EM halv Ironman i Helsingør, Ironman København. Endelig stiller Camilla til start til verdensmesterskabet i Ironman på Hawaii til oktober.

Samarbejde med udgangspunkt i fælles værdier

I Camilla har vi fundet en samarbejdspartner der deler samme værdier som os og vi er derfor super glade for at Camilla har valgt at indgå et samarbejde. Vi glæder os rigtigt meget til at støtte op om Camillas arbejde med at fremme sundhed og hjælpe andre, ligesom vi naturligvis også vil støtte hende mod hendes sportslige mål. 

Følg og læs mere om Camilla Pedersen

Du kan læse mere om Camilla Pedersen på hendes hjemmeside og hun kan ligeledes følges på de sociale medier. Her kan du få et indblik i både hendes triatlonliv og hendes øvrige aktiviteter.

Facebook: CamillaTri
Instagram: camilla_pedersen_tri

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.