Hjemmelavet body scrub – eksfoliering med naturlige ingredienser


Forkæl dig selv med en lækker hjemmespa og lav din egen bodyscrub. Det er både nemt og billigt, og mange af ingredienserne har du måske i forvejen i køkkenet. En hjemmelavet body scrub er mindst lige så god, som dem du køber, og du har fuld kontrol over ingredienslisten. Ved at lave din bodyscrub selv undgår du nemt unødvendig kemi og mikroplast. Få inspiration og opskrifter på de bedste hjemmelavede bodyscrubs her.

Bodyscrub med kaffe | Bodyscrub med havre | Bodyscrub med vanilje 


Hvorfor bruge en hjemmelavet body scrub?

Når du bruger en bodyscrub, fjerner du døde hudceller, og giver din hud en smuk glød. En bodyscrubs eksfolierende effekt kan stimulere blodcirkulationen og samtidig regenere din hud.

Når du laver en hjemmelavet body scrub, har du fuld kontrol over, hvilke ingredienser du kommer på din hud, og kan derfor nemmere styre udenom kemi og for grove eksfolierende korn. Du kan blande lækre, 100% naturlige dufte i, og skabe en perfekt scrub til lige præcis din hud.  

Hjemmelavet bodyscrub betyder ingen ekstra emballage

Du kan med fordel lave en hjemmelavet bodyscrub i et syltetøjsglas eller en anden glasbeholder, og dermed undgå unødvendig plastik og anden emballage. Hjemmelavede bodyscrubs kan typisk holde sig i en måned, og du kan genbruge glasset gang på gang. Så hvis du vil reducere dit affald, og hvis bæredygtighed betyder noget for dig, er der kun fordele ved en DIY bodyscrub. 


Ingredienser til din hjemmelavede bodyscrub

kvinde bruger bodyscrub

I din bodyscrub behøver du egentlig kun to ingredienser: Et skrubbende middel og et bindemiddel. Det skrubbende middel eksfolierer huden, mens bindemidlet sørger for, at det glider nemmere på huden og efterlader den blød. 

Som skrubbende middel kan du bruge mange ting, men de mest populære er f.eks. sukker, kaffegrums, brun farin og salt. Du skal dog være opmærksom på, at salt være en anelse grovere ved huden. 

Som bindemiddel kan du benytte mange slags olier, herunder mandelolie, olivenolie og kokosolie. Du kan altså lade køkkenskabet bestemme eller købe en ny, lækker olie til lejligheden. Husk at bruge økologiske ingredienser, så du undgår at pesticider bliver optaget gennem huden.

Tilføj skønne dufte

Selvom du sagtens kan lave en god bodyscrub med kun to ingredienser, kan du også blande andre ting i. Æteriske olier er 100% naturlige, og giver en dejlig duft efter, du har vasket din bodyscrub af. Olierne kan dog også bruges til meget mere end bare en hjemmelavet body scrub. Du kan læse om DIY duftpinde her eller se vores mest populære, æteriske olier nedenfor. 



Opskrifter på 3 lækre hjemmelavede body scrubs

Der findes et hav af opskrifter med mange af de samme ingredienser. Her har vi udvalgt nogle af vores favoritter, der med forskellige ingredienser efterlader din hud blød, strålende og ren. 

Den klassiske – DIY body scrub med kaffe

Mange bruger kaffe i deres bodyscrub på grund af dets flotte farve og dets effektive eksfoliering. Huden efterlades silkeblød, men det kræver dog en grunding skylning i badet efter brug. 

Det skal du bruge:

  • 2 dl kaffegrums
  • 6 spsk rørsukker
  • 15 dråber appelsinolie
  • 3 spsk. kokosolie

Hjemmelavet body scrub med havre – perfekt til sensitiv hud

Havre i hjemmelavet hud- og kropspleje er til alle hudtyper, og mange med sensitiv hud kan bruge havre uden gener. Havre virker antiinflammatorisk og beroliger irriteret hud.  

Det skal du bruge:

  • 1 dl sukker
  • ½ dl havregryn
  • 1 dl. mandelolie

Bodyscrub med vanilje og sukker – velduftende og nem

Sukker efterlader din hud silkeblød, mens de lækre dufte af honning og vanilje giver dig følelsen af at komme hjem fra en dag i en eksklusiv spa. 

Det skal du bruge:

  • Korn fra 1/2 vaniljestang
  • 2 dl sukker
  • 1 dl mandelolie
  • 1 spsk honning

Find ingredienser til en hjemmelavet body scrub her – økologiske og naturlige! 



Det optimale resultat

Vil du have mest muligt ud af din bodyscrub? Brug den max 2 gange om ugen, så din hud kan nå at regenerere, og du ikke slider for meget på den. Det er også vigtigt, at du fugter din hud efter badet, så den bliver blød og smidig. Se hele vores udvalg af cremer til kropspleje her

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.