7 must-have forårsfavoritter

Skrevet af
Stort billede - Kvinde går mellem kirsebærtræer med sin solhat i hånden

Foråret er en tid til fornyelse og opgradering af skønhedsrutinerne. Når vejret bliver varmere og solen titter frem, ændrer vores behov sig, og vi har brug for produkter, der beskytter og plejer vores hud og hår på en anden måde end om vinteren.  

Det gode vejr er for mange lig med kjoler, shorts og nederdele. Derfor skal vi bl.a. til at fjerne vinterpelsen på benene, optimere den blege hud, samt beskytte vores hud mod solens stråler. 

I denne artikel vil vi præsentere 7 must-have forårsfavoritter, der vil hjælpe dig med at få en frisk og opdateret skønhedsrutine, der passer perfekt til forårets særlige krav. Fra neglelak til solcreme, vil disse produkter give dig en følelse af genfundet velvære og hjælpe dig med at se og føle dig fantastisk hele sæsonen. Så lad os komme i gang med at udforske disse 7 must-have produkter, der vil gøre dit forår endnu mere strålende, for forår er nemlig tiden til fornyelse.  



1) Neglelak - Giv dine negle farve

Neglelak er en nem og billig måde at tilføje farve og liv til dine negle. Der er mange farver at vælge imellem, og du kan skifte farve hver uge for at matche din stil og dit humør. 

Du kan vælge en neglelak med glimmer, en mat farve eller en, hvor der er fuld knald på shine. Når vi går ind i foråret, kan vi også se frem til lysere dage. Så mange forbinder foråret med lyse pastelfarver. Men lige meget om du er til lyse eller mørkere farver, så findes der et utal af forskellige nuancer. Så du helt sikkert kan finde en, som passer til dit forårshumør. 

Når du bruger neglelak, er det vigtigt at bruge en base- og topcoat for at forhindre misfarvninger af stærke farver, samt for at give en langt bedre holdbarhed.  



2) Solcreme til ansigtet - Beskyt din hud mod solens stråle

Foråret byder på rigtig mange gode ting, og det betyder deriblandt også at vi ser mere til solen og mærker dens varme stråler, som vi har savnet hele vinterhalvåret. Men ved mere sol er der også en større risiko for at få solskader. Solcreme til ansigtet er derfor afgørende for at beskytte din hud mod solskader og for at forebygge tidlige aldringstegn.  



3) Fodfil - Gør dine fødder klar til sandalerne

Med de varmere grader, som foråret fører med sig, kommer muligheden for at iføre dig sandaler og vise dine fødder frem. Her vil neglelak igen være en perfekt partner, så du også kan sørge for at dine tæer har farve på sig.  

Men hvis du har tør og hård hud på dine fødder, kan det være lidt af en udfordring, og det er hermed ikke sikkert, at du har lyst til at skulle vise dine fødder frem. En fodfil er den perfekte løsning til at få bløde og smukke fødder, som er frie for tør og hård hud, så du atter kan trække i sandalerne. De fleste fodfiler kan fjerne hård hud på blot få minutter, og hvis du supplerer med en god fodcreme, er du sikret et mere langtidsvarende resultat, så du ikke skal bruge en fodfil så ofte. 



4) Selvbruner - Få en sund og smuk glød

Hvis du vil have en solbrun glød uden at udsætte din hud for skadelige UV-stråler, så er en selvbruner den perfekte løsning. Med en selvbruner kan du nemlig selv nemt opbygge en smuk glød til huden på bare få timer. Mange bruger selvbruner hele året rundt, så de slipper for, at deres hud bliver vintertrist og bleg. 

Når du gerne vil bruge en selvbruner, er det vigtigt at forberede din hud inden. Det er en rigtig god ide at skrubbe din hud dagen før påføringen af selvbrunere. Dette gør, at du får fjernet alle de døde hudceller, så din selvbruner ligger mere pænt og jævnt. 

Barbering eller andre former for hårfjerning skal foregå minimum 24 timer inden brugen af selvbruner, da farven ellers kan lægge sig i porerne og give små mørke prikker.  

Når du har været i bad, er det også en rigtig god ide at påføre en fugtighedscreme, så du sørger for at din hud er fugtmættet. Dette vil mindske risikoen for, at selvbruneren sætter sig i plamager der, hvor din hud er tør. Dette handler især om albuer og knæ. 

Det er forskelligt fra selvbruner til selvbruner, hvor lang tid der går, før den giver farve. Nogen giver farve med det samme, mens andre først giver farve efter nogle timer. 



5) Skrabere til at barbere ben - Få bløde og glatte ben

Nederdele og shorts giver muligheden for at få lidt luft til huden, og er derfor rart, når vejret bliver varmere. Men det betyder så også at det er slut med vinterpelsen, mange fortrækker nemlig glatbarberet ben, når stængerne skal vises frem.  

En skraber er en nem løsning til at få bløde og glatte ben. På den måde kan du hurtigt få glatte ben, når du alligevel står under bruseren.  

For at sikre det bedste resultat er det vigtig at skrive din skraber ud regelmæssigt, så du altid sikre et skarpt skrabehoved. Dette vil gøre at dine ben bliver endnu blødere, og at du mindsker risikoen for røde knopper og indgroede hår. 



6) Parfume - Tilføj en ny duft til din forårsgarderobe

En ny parfume kan være en fantastisk måde at opgradere din forårsgarderobe på. Om vinteren har mange en tendens til at bruge lidt tungere dufte, men når det så begynder at blive forår og sommer, vil vi gerne have en let frisk duft, som passer til årstiden. 

Når du vælger en ny parfume, skal du selvfølgelig vælge en, der passer til din personlige stil, men også overveje, hvor lang tid, du gerne vil have den til at holde. Her kan du ofte vælge imellem EDP og EDT. Eau de parfume er den af disse to, som holder i længst tid, da koncentrationen er højere. Eau de toilette er mildere da koncentrationen er lavere, og den vil derfor virke meget mere frisk og let. Når der bliver lavet nye sommerdufte, er de ofte EDT for at give en let, frisk og mild tone til foråret og sommeren. Så måske du skal overveje at en ny EDT, så du rigtig kan gå foråret i møde. 



7) Antihistamin mod allergi - Lindre dine allergisymptomer

For de fleste byder foråret kun på gode ting, men for andre betyder foråret også starten på allergisæsonen med kløende øjne, løbende næse og en masse nysen. Dette kan bl.a. komme af pollen- og græsallergi og føre til, at mange undgår at være lige så meget udendørs, selvom du måske bare gerne vil ud at nyde det gode vejr.  

Hvis du lider af allergi, kan et antihistamin være en effektiv måde at lindre og holde dine symptomer nede på, så du kan komme ud at nyde foråret. 

Med disse 7 must-have forårsfavoritter er du godt på vej til at gå både foråret og sommeren i møde. 

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.