Miso

Miso stammer fra Japan og er en ”pasta” bestående af fermenterede sojabønner med andele af ris, byg eller andre korn. Miso bruges i den klassiske japanske misosuppe, men kan også bruges som smagsgiver i madlavningen eller til dip og dressinger. 

Hvad er Miso? | Hvad er Miso lavet af? | Hvad smager Miso af? | Hvordan bruger man Miso? | Hvad kan Miso erstatte?

18 Produkt(er)

Hvad er Miso?

Miso er en traditionel japansk pasta, som hovedsageligt består af fermenterede sojabønner. Miso indeholder både proteiner og fiber, samt enzymer, vitaminer og mineraler. Samtidig har miso en super god smag, og indgår derfor stadig i stor grad i det japanske køkken, hvor den populære pasta bruges i både det traditionelle og i det moderne køkken. På det seneste har miso også indvundet stor interesse fra resten af verden, på grund af de smagsmæssige fordele.


Hvad er Miso lavet af?

Miso fås i mange forskellige varianter, hvor de fermenterede sojabønner kan være blandet med varierende andele af byg, ris og andre korn. Bønnerne og kornene er gæret med salt og svampekultur. Der kan anvendes forskellige arter af svampekultur, typisk anvendes arten Koji-kin (aspergillus oryzae). Køb japanske madvarer her!


Hvad smager Miso af?

Miso giver en lækker fyldig umamismag til din madlavning, samt tilfører maden salt. Umami hjælper til at fremme andre fødevares smag.
Der findes mange forskellige varianter af miso, som smager forskelligt fra hinanden, men der skelnes hovedsageligt mellem brun og hvid miso. De mørkere varianter af miso modnes i længere tid end de hvide – de brune kan modnes i helt op til to år, imens den lyse modnes i langt kortere tid. Derfor kan den hvide miso også blive mørkere med tiden grundet den naturlige modningsproces. Smagen forbliver dog den samme!

Brun Miso:
Brun miso har en god umamismag og virker som en god erstatning til bouillon.
Et eksempel på brun miso er Clearspring Miso Barley – denne økologiske miso er hovedsageligt lavet på byg, sojabønner og havsalt. Miso Barley er især god til misosuppe, wokretter og sovs, da den har en mere kraftig umamismag.

Hvid Miso:
Hvid miso har stadig umamismagen, men den er lidt sødere i det i forhold til brun miso. Her er sojabønnerne fermenteret med en stor procentdel af ris. Hvid miso kan især anbefales til misomayo, salatdressinger eller til en let sovs.
Et eksempel på en hvid miso er Clearspring Miso Sweet White – Denne økologiske miso er hovedsageligt lavet på ris, sojabønner og havsalt. Den har en let og cremet smag og kan fx anvendes som erstatning for fløde i madlavning.
Det er svært at sige, hvilken miso der smager bedst, da det kommer an på hvordan du vil anvende den. Den hvide er den med mildest smag, og derfor også den mest alsidige, hvorimod de mørkere varianter giver en mere kraftig smag. 


Hvordan bruger man Miso?

Mest populært anvendes miso til misosupper – en super simpel suppe, hvor pastaen blot skal blandes sammen med kogende vand – og det er faktisk det. Spis den som den er, eller bland med grøntsager og eventuelt kylling, for at lave det til et helt måltid.
Det fantastiske ved miso er at det kan anvendes til så meget forskellig slags madlavning, også udover misosuppe, fx:

 - Smagsgiver til wokmad
 - Miso dip
 - Miso dressing
 - Miso mayo
 - Smør (Bland i smør for velsmagende smørepålæg)
 - Sovs

Da miso har fået så stor international interesse, er det let at finde spændende opskrifter med miso på nettet og blive inspireret af de mange forskellige anvendelsesmuligheder. 
Bemærk at miso er drøj i brug og kan holde sig i flere måneder i køleskabet!


Hvad kan Miso erstatte?

Miso kan i de fleste tilfælde med fordel anvendes i retter, hvor du ellers ville have brugt bouillon og salt. Hvid miso kan også være mild nok til at bruge som erstatning for mælkeprodukter i fx dressinger, dip og lette saucer. Miso er til gengæld en svær størrelse at erstatte, da smagen er meget unik. Det fungerer bedst at erstatte andre ting med miso, da du derved ofte vil få en mere rig smag.

Hvor kan man købe Miso?

Hos Med24.dk kan du købe mange forskellige slags miso, både som ren miso-pasta eller som suppeblandinger med forskellig smag og ingredienser.
Du kan vælge mellem miso-varianter med brun ris, byg, lys ris og diverse grøntsager, samt enzymrige versioner (upasteuriserede), økologisk, brun, hvid – mulighederne er mange!

Gå til top

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.