Træningsudstyr - Kom i form i hjemmet

Kom i form i hjemmet

Det er de færreste, der har råd, plads og lyst til at opbevare de store træningsmaskiner fra fitnesscenteret i hjemmet. Fejlagtigt bilder vi os tit ind, at den eneste måde, vi kan tabe os på, er gennem et dyrt medlemskab til et forkromet fitnesscenter.

Men der skal ikke nødvendigvis de store maskiner fra fitnesscentreret til for at komme i form. Faktisk kan du med simpelt træningsudstyr komme i form hjemme i din egen dagligstue.

Her på siden tilbyder vi en bred vifte af træningsudstyr. Fra sjippetorv over måtter og elastik til Redondo bolde. Få en kort introduktion til funktion og effekt til nogle af produkterne.


Sjippetovet

Sjippetovet er billigt, tidsbesparende, let at transportere og så er det ca. tre gange så effektivt som at løbe. Der er altså en god grund til, at boksere sjipper, når de skal i form. Når du sjipper, sætter du nemlig alle kroppens muskler i gang på én gang. Det er ikke blot et hop, for både dine arme, skuldre og midterkrop holder tovet i bevægelse. Hjertet pumper for at forsyne alle musklerne med ilt, hvilket sætter gang i kredsløbet og dermed din kondition. Og så er sjippetovet billigt og nemt at have med sig.


Massagebold

Massagebold, tænker du. Er det ikke noget, der hører trompetbukser, pagehår og 70’erne til? Grin du bare, men massagebolden kan både give dig motion, massage og udrensning i én. Når du triller på bolden styrkes og masseres dine muskler, mens blodomløbet stimuleres. Og så får du altså også udviklet både balance og koordination. Læg den på gulvet eller brug den op af en væg - på den måde får du også styrket lårene. Massagebolden er især god mod ømme muskler, og den kan derfor også bruges mod eks. en øm nakke i sofaen om aften.


Togu Redondo Ball

Med en Redondobold kræver det ikke meget andet end et stuegulv og en måtte. Redondobolden er særlig god til at arbejde med de dybe muskler og bækkenbunden. Du arbejder med en lille og bevægelig bold, der tvinger dig til at aktiverer de små og indre muskler i ryggen. Derfor er bolden også ideel til dig, der eks. skal genoptrænes efter en rygskade. Øvelser med bolden øger samtidig kropsbevidstheden og skaber en bedre kernemuskulatur. En heldig ”bivirkning” ved en stærkere indre muskulatur er en bedre kropsholdning og en fladere mave. Hænger du med overkroppen, hænger du også med maven, hvorimod maven trækker sig automatisk ind, når din holdning bliver mere rank.  


Elastik

Med en elastik findes der et hav af variationer og muskelgrupper, du kan træne. Elastikkerne fås i flere forskellige farver, der symboliserer hårdhedsgraden af en elastik. Fra Gul (1), der anvendes til meget skånsom genoptræning, op til blå(4), der retter sig mod almindelig styrketræning, mens sølv(6) er rettet mod hård styrketræning. Elastikken er både praktisk og tidsbesparende. Du kan let have den med dig, og på små tyve minutter kan du med de rette øvelser få trænet alle de centrale muskelgrupper.


Yogaudstyr

Kom godt i gang med hjemmetræningen med en behagelig yogasession på en måtte i stuen eller i haven. Her på siden finder du alt det yogaudstyr, som du har brug for til at udføre yoga derhjemme eller i fitnesscenteret. En god måtte er fundamentet for en god yogasession, for yogamåtten skal sikre dig en god jordforbindelse og samtidig være blød, behagelig og skånsom overfor dine hænder, knæ og fødder. 
Du kan desuden inddrage brugen af yogablokke, ringe, bånd og bælter i din yogasession, som kan gøre det lettere at få et optimalt udbytte af dine øvelser, hvis du er forholdsvis ny på yogamåtten. Yogablokke kan fx tage lidt belastning af dine håndled, og med elastikker kan du opnå et stræk i øvelser, som du ellers ikke ville kunne udføre korrekt på grund af manglende smidighed. 

Gå til top

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.