Lækker grød med appelsin, sød tahin og Puoris Plante Protein Booster

Skrevet af

Lækker plante protein grød med appelsin og sød tahin

Kunne du også godt tænke dig at få lidt ny inspiration til din morgenmad? Så er denne nye og lækre grød med appelsin, sød tahin og Puoris veganske Plante Protein Booster måske lige noget for dig. 

Opskriften er nem og ligetil, og giver dig en god start på dagen. Bag opskriften står populære Green Kitchen Stories, der også har været med til at udvikle lige netop Plante Protein Boosteren. Har du også fået lyst til at prøve grøden? Opskriften finder du lige herunder.


Portioner: 2

Ingredienser: 

Grød
2 ½ dl havregryn
2 ½ dl plantemælk
3 ½ dl vand
En stor knivspids salt
½ tsk. stødt kanel

Topping
1 dl tahin
2 tsk. ahornsirup
1 appelsin eller klementin
1 håndfuld saltede mandler
2 spsk. mandelsmør (valgfrit)
Granatæblekerner
Plantemælk


Fremgangsmåde:

Sæt havregryn, mælk, vand, salt og kanel over i en lille gryde og lad det simre på
medium til lav varme. 
Rør, indtil vandet er absorberet, og grøden er fortykket - ca. 4-5 minutter.

Hæld tahin i en skål og brug et elektrisk piskeris til at piske den luftig og let. Tilsæt ahornsirup og rør den godt ud i din tahin. 
Skræl appelsinen og skær den i små stykker.

Del grøden i to skåle. Top grøden med den søde tahin, appelsinstykkerne, de saltede mandler (samt et ekstra drys af mandelsmør for at gøre det ekstra luksuriøst). Afslut med at drysse granatæblekerner ovenpå og en lille smule plantemælk langs kanten.

Velbekomme!

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.