Nikotin Tabletter

Nikotintabletter er en smart og diskret løsning, til når rygetrangen mærkes under et rygestop. Se her vores udvalg af tabletter med nikotin eller læs mere om nikotin tabletter her. 

En hurtig hjælp

Nikotintabletter er oplagte at bruge som rygestoppræparat, hvis ikke du bryder sig om eller har mulighed for at tygge tyggegummi, når du mærker nikotintrangen. Nikotintabletterne er lette og diskrete at anvende, da de er små i størrelsen og findes i praktiske indpakninger, som er lette at have med på farten i lommen eller i håndtasken.

En nikotintablet bruges ved at placere tabletten i munden og suge indtil du oplever en intens smag, hvorefter tabletten placeres mellem tandkødet og kinden og flyttes fra side til side med kort tids mellemrum. Her frigiver den nikotin til blodet gennem mundens slimhinder, og sugetabletten bliver langsomt opløst undervejs.

Du bør undgå at tygge tabletten eller at indtage mad og drikke mens tabletten ligger i munden, hvis du vil have de bedste resultater. Det tager som regel omkring 20 minutter før tabletten er helt opløst, men dette kan variere alt efter tablettens størrelse og hvor intenst du suger på tabletten.

Du vil rimelig hurtigt opleve effekten af nikotinen, som vil lindre rygetrangen og kroppens behov for nikotin. Du kan også bruge nikotintabletter jævnt en gang hver eller hver anden time for at forebygge en voldsom rygetrang eller abstinenser fra nikotinmangel.  


Køb nikotin tabletter hos Med24.dk

Hos Med24.dk kan du finde nikotintabletter fra Nicorette og Nicotinell i forskellige styrker og pakninger. Nicorette tilbyder sugetabletter med 2 mg og 4 mg nikotin pr. tablet og Nicotinell har tabletter med 1 mg og 2 mg nikotin pr. tablet.

Hos Nicorette anbefaler man at starte med tabletterne med 2 mg, hvis du ryger mindre end 20 cigaretter om dagen og modsat benytte dig af tabletterne med 4 mg, hvis du er vant til at ryge mere end 20 cigaretter inden rygestoppet. Tabletterne med 4 mg kan købes i pakninger af 80 stk. og tabletterne med 2 mg findes i pakninger med 20 stk., 80 stk. og 160 stk. Tabletterne kan fås med frisk frugtsmag, men mange foretrækker også den kølende smag af Icy mint.

Fra Nicorette kan du også finde en tablet, som skal ligge under tungen og langsomt opløses over 20 – 30 minutter. Dette er Nicorette Microtab, som kan findes i en pakning med 90 stk., hvor hver enkel tablet indeholder 2 mg nikotin.

Nicotinells sugetabletter med 1 mg nikotin er anbefalet til de personer, som ryger mindre end 20 cigaretter om dagen, og som derfor har en forholdsvis lav afhængighed. Hvis du ryger mellem 20 og 30 cigaretter om dagen inden rygestoppet, anbefales det fra Nicotinell at vælge mellem tabletterne med 1 mg og 2 mg alt efter hvor stærk en rygetrang du har.

Til rygere med en stærkere afhængighed, som er vant til at ryge mere end 30 cigaretter om dagen anbefales sugetabletterne med 2 mg nikotin pr. stk. Både tabletterne med 1 mg og 2 mg nikotin kan findes i pakninger af 36 stk. og 204 stk., så du enten kan få til et par dages forbrug eller til længere perioder.

Du kan ved brug af sugetabletter med nikotin risikere at opleve bivirkninger som øget spytproduktion, irritation i halsen, hovedpine, kvalme, svimmelhed eller lettere forstoppelse.

Tabletter med nikotin kan købes her hos Med24.dk som håndkøbslægemiddel, og det kan være en god hjælp på vejen mod et rygestop. Du kan evt. kombinere brugen af sugetabletter med et længerevarende nikotinpræparat som et nikotinplaster, som giver en jævn tilførsel af nikotin i løbet af dagen, og hvor tabletterne kan mildne den akutte og hurtigt opståede trang til at ryge. Hvis du er i gang med eller overvejer et rygestop, kan du finde mere hjælp og information i denne artikel.

 

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.