Urinvejsinfektion – forebyg blærebetændelse i stedet for at behandle
Hvad er en urinvejsinfektion?
Urinvejsinfektion er en hyppig tilstand – specielt hos kvinder, hvor infektionen oftest skyldes bakterier fra mave-tarm-kanalen. Bakterierne trives nemlig rigtig godt i urinblæren, hvor de formerer sig hurtigt pga. kropstemperaturen på ca. 37 grader og det fugtige miljø. Efter kort tid vil bakterierne danne en betændelsestilstand i den slimhinde, som er på indersiden af urinblæren. Når en infektion opstår, vil man opleve rødme, irritation og øget trang til toiletbesøg, da urinblæren trækker sig sammen, selvom den ikke er fuld. Derfor oplever mange symptomer med hyppige, små vandladninger, som kan være meget smertefulde.
Risikogruppen for urinvejsinfektion
Ca. halvdelen af alle kvinder bliver ramt af en urinvejsinfektion mindst én gang i livet. Ca. halvdelen af de ramte, vil få en ny infektion inden for et år, da sygdommen ofte vender tilbage. Statistisk set rammes kvinder af urinvejsinfektion fire gange hyppigere end mænd. Dette skyldes hovedsageligt anatomiske forskelle. Kvinder er i større risiko for at få en urinvejsinfektion end mænd, da kvinders urinrør kun er 4-5 cm langt, hvorimod mænds er 14-15 cm. Derfor har bakterier, som lever på huden, meget lettere ved at trænge op i urinrøret og komme i kontakt med blæreslimhinden.
Blærebetændelse ses meget sjældent hos børn, da hyppigheden stiger med alderen. Især ældre kvinder har en øget risiko, da de ofte får tørre slimhinder. Hos ældre mænd med forstørret blærehalskirtel ses blærebetændelse også ofte.
Pga. anatomiske forandringer og ændret hormonmiljø, har gravide lettere ved at få urinvejsinfektioner end andre. Livmoderne, som vokser kraftigt, kan trykke på urinlederne og føre til, at nyrebækkenet tømmes dårligere for urin. Samtidig kan urinrørets lukkemuskel blive slap og bakterier har derved lettere ved at trænge op.
Derfor er nogen mere ramt end andre
Det ses ofte, at de bakterier man finder i urinen ved en blærebetændelse, typisk er kolibakterier, som kommer fra mave-tarm-kanalen. Følgende faktorer kan også øge risikoen for en infektion i blæren:
- Utilstrækkelig hygiejne. Det er vigtigt, at tørre væk fra urinrøret efter hvert toiletbesøg.
- Kulde
- Samleje - særligt analt samleje.
- Honeymoon cystitis. Ordet betyder blærebetændelse efter hyppig samleje, som typisk er med ny partner.
- Anatomiske forhold som f.eks. udposninger på urinrøret eller dobbeltanlæg af urinveje kan medføre en urinrest i urinvejene.
- Dårlig blæretømning, som kan være forårsaget af f.eks. selskabsblære, nedsunken blære hos kvinder eller forstørret blærehalskirtel hos mænd, kan urinrest forekommer og dette fremmer bakterievæksten.
- Hormonelle ændringer, hos kvinder som har passeret overgangsalderen, danner mindre østrogen - kvindeligt kønshormon, som vedligeholder slimhinderne i urinrør og skede.
- Ved brug af blærekateter hvor et kateter (plasticrør), indføres i urinrøret og bryder den beskyttende barriere mellem hud og blære.
- Operation i underlivet eller på urinvejene hvor den beskyttende barriere mellem hud og blære også brydes.
Kend symptomerne på en urinvejsinfektion
De mest velkendte symptomer på en urinvejsinfektion er:
- Svie ved vandladning
- Hyppig vandladning
Mange oplever også symptomer som:
- Alment ubehag
- Kvalme
- Smerter nedadtil i maven
- Feber (sjældent over 38,5 grader)
- Blodig eller uklar urin
- Urininkontinens
Hos børn kan en urinvejsinfektion give andre symptomer, som f.eks.:
- Nedsat appetit
- Opkastninger og dermed kan mavesmerter også opstå
- Dårlig trivsel
Sådan stilles diagnosen
Ved symptomer på blærebetændelse, bør egen læge kontaktes. En urinprøve kan med fordel medbringes hjemmefra i et urinprøveglas – gerne morgenurin, da den er mere koncentreret.
Egen læge har mulighed for straks, at teste urinen for indhold af hvide blodlegemer, blod og nitrit. Samtidig kan lægen mikroskopere urinen for bakterier/mikroorganismer.
Mange læger vælger dog alligevel at indsende urinen til undersøgelse på en mikrobiologisk afdeling, hvor urinen kan blive dyrket. Dette gøres for at få af- eller bekræftet, om der er bakterier til stede og i givet fald hvor mange og hvilken type. En standardbehandling påbegyndes altid for at lindre symptomerne.
Sygdomsforløbet
I de fleste tilfælde forløber en blærebetændelse uden problemer og uden varige mén. For at sikre sig den korrekte effekt af behandlingen bør egen læge kontroldyrke en ny urinprøve, som typisk foretages én uge efter endt behandling.
Nyrebækkenbetændelse
I nogle sjældne tilfælde, kan en blærebetændelse udvikle sig til infektion i nyrebækken. Symptomerne på dette kan være smerter i lænden, høj feber og almen utilpashed. Nyrebækkenbetændelse behandles også med antibiotika - dog af anden type end ved blærebetændelse.
Gentagende blærebetændelse
Det kan være svært at klarlægge, om man har gentagende blærebetændelse. Som en hovedregel siger man, at kvinder med mere end tre tilfælde årligt har gentagende blærebetændelse. Mænd og/eller børn med mere end et årligt tilfælde af blærebetændelse siges at have gentagende blærebetændelse.
Hvis du lider af gentagende blærebetændelse, bør du undersøges yderligere for finde årsagen til dette og derefter kan lægen behandle for det påviste. Typisk starter lægen med at give en forebyggende behandling i ca. 3 måneder med en speciel type antibiotika i lav dosis.
Pga. overgangsalderen
Har du gentagende urinvejsinfektioner som kvinde og har passeret overgangsalderen, kan infektionerne forebygges med det kvindelige kønshormon – østrogen. Denne behandling findes i flere former f.eks. tablet eller vaginaltablet. De fleste læger anbefaler den forebyggende behandling lokalt i skeden med en vaginaltablet, som føres op i skeden hver anden dag eller med en lokalvirkendecreme, som påsmøres området omkring skede og skedeåbningen. Fordelen ved lokal behandling er at man normalt kan undgå blødning fra skeden. Samtidig kan det nedsætte den hormonberoende risiko for livmoder- og brystkræft.
Behandling af blærebetændelse
Sulfonamider anvendes som en standardbehandling af urinvejsinfektion. Forsvinder bakterierne ikke ved denne behandling, kan det være nødvendigt at dyrke urinen. Dette gør man for at kunne vælge den helt korrekte behandling og fordi det ikke er alle bakterier, som medfører blærebetændelse, der reagerer på en behandling med sulfonamider.
Vær ekstra opmærksom
- Gravide kvinder med tusind bakterier pr. milliliter urin eller mere skal i behandling, selvom de ikke oplever symptomer. Det gøres for at forebygge risikoen for nyrebækkenbetændelse, som vil være en komplikation under graviditet. Antibiotika som fx ampicillin, mecilinam og nitrofurantoin kan anvendes under hele graviditeten og i forbindelse med amning. Sulfametizol kan anvendes i visse dele af graviditeten.
- Hvis der opstår en urinvejsinfektion hos patienter i kateterbehandling, kan de behandles med Haiprex, som kan købes i håndkøb på Med24.dk, for at gøre urinen mere sur og nedsætte forekomsten af bakterier. En forebyggende behandling med antibiotika bør undgås hos denne patientgruppe.
Egenomsorg ved blærebetændelse
- Undgå kuldepåvirkning som kan forårsage en infektion.
- Opleves de første symptomer på en blærebetændelse, kan det hjælpe at drikke meget vand.
- En urinvejsinfektionstest kan hurtigt og nemt give dig svar på, om der er tale om en infektion.
- Vær omhyggelig med den intime hygiejne. Anvend evt. Vivag intimsæbe og/eller Vivag intimservietter.
- Undgå stramtsiddende tøj.
- Tis efter samleje, besøg i svømmehallen og generelt når trængen melder sig.
- Tør forfra og bagtil, efter toiletbesøg, for at undgå tarmbakterier.
- Anvend trusser som er fremstillet af 100% bomuld.