Forkølelse - Øvrige medicare

En forkølelse skyldes som regel virus, som angriber de øvre luftveje, og en forkølelse kan give gener og ubehag i hverdagen. Som regel går en forkølelse over af sig selv, men hvis du gerne vil slippe hurtigere af med den løbende næse, nys og hoste, findes der flere midler, som kan mindske generne og hjælpe dig igennem forkølelsen. 

Forkølelse - smitte og varighed | Midler mod forkølelse  

Forkølelse - smitte og varighed

Mange af os har oplevet at være forkølede én eller flere gange i vores liv, og det er en ret udbredt tilstand blandt befolkningen – typisk om vinteren og i de kolde måneder, hvor vi fryser. Forkølelsen er egentlig en infektion i luftvejene, som skyldes et virus – fx et rhinovirus. Når du én gang har været smittet med et virus, er du immun overfor det pågældende virus, men da der findes flere hundrede undertyper af virus, der kan give forkølelse, kan du blive ved med at blive forkølet hele livet igennem. En forkølelses varer typisk ikke mere end 7 døgn, og du vil være mest generet af symptomerne efter 3 – 4 døgn. Der går almindeligvis mellem 2 og 3 dage fra du er smittet, til symptomerne begynder at vise sig, og du kan derfor godt nå at smitte andre i denne periode, hvis ikke du opretholder en god håndhygiejne.  


Symptomer på forkølelse

De mest almindelige symptomer på forkølelse er ondt i halsen, let feber og en generel følelse af at være syg. Senere i forløbet følger løbende og/eller tilstoppet næse samt hoste, der kan gøre det svært at sove om natten.  

Hvis du vil vide mere om symptomer ved forkølelse samt gode råd til behandling, kan du læse artiklen “Forkølelse - læs alt om symptomer og behandling her” 



Midler mod forkølelse

Til at lindre dit ubehag samt hjælpe dig bedre igennem din forkølelse, findes der mange forskellige midler, der har til formål at mindske ét eller flere af symptomerne. Dette er blandt andet næsespray, bløde lommeletter og hostesaft. 


Mundspray

En mundspray eller halsspray kan både bruges forebyggende og behandlende. Hvis du kan mærke, at en forkølelse er på vej eller er i sit tidlige stadie, kan du bruge en mundspray til at stabilisere den fugtgivende beskyttelsesfilm på slimhinderne i munden og mundhulen. På den måde forbliver filmen på slimhinderne i længere tid, og du er bedre beskyttet mod ydre påvirkninger som virus, så virus ikke så let kan gøre dig syg.  

Du kan fx vælge Viruseptin Mundspray 20 ml, der kan bruges til børn helt fra 1 års-alderen og ældre. Derudover findes ColdZyme Mundspray, der indeholder hele 55 doser og desuden er fri for sukker og konserveringsmidler.  


Næsespray

Med en næsespray mod forkølelse som Viruseptin næsespray kan du gøre det sværere for virus at få adgang til cellerne, fordi næsesprayen indeholder carrageenan fra rødtang. Carrageenan danner en fugtgivende beskyttelsesfilm over slimhinderne, så du ikke så let får en infektion fra virus.  

Til behandling af en helt tilstoppet næse er en næsespray som Klaricare næsespray et godt valg. Denne næsespray indeholder en hypertonisk havvandsopløsning med 2,3% NaCl, som gennem det naturlige fænomen osmose lindrer en tilstoppet næse. På grund af saltindholdet i næsesprayen vil der gennem osmose blive “trukket” overskydende væske ud af næsevævet, så du lettere kan trække vejret gennem næsen. Næsesprayen indeholder derfor heller ingen lægemidler eller konserveringsmidler, og den kan bruges af både gravide og ammende.  

En næsespray som ColdyStop næsespray kan hjælpe til at undgå en forkølelse, idet den skaber et surt miljø i næsen, som gør det svært for virus at overleve og formere sig. Derudover virker den plejende på slimhinderne i næsen, så du oplever mindre irritation af slimhinden under en forkølelse. 


Næsedråber

Mange nyfødte og babyer er udsatte overfor forkølelser, og det kan forstyrre søvnen at have en tilstoppet næse. Til at lindre den tilstoppede næse og trykket i bihulerne, kan du med éngangspipetter fra Klaricare dryppe et par dråber hypertonisk havvandsopløsning i hvert næsebor, som via osmose trækker det overskydende væske ud af næsevævet på samme måde som næsesprayen fra Klaricare. Næsedråberne er 100% naturlige, og de egner sig til babyer mellem 0 og 6 måneder gamle, som endnu ikke kan bruge næsespray. 


Kleenex og lommeletter

Ved forkølelse er det meget normalt at opleve en tilstoppet næse, som til tider løber. I starten af forkølelsesforløbet vil væsken fra næsen typisk være tynd som vand, og efter lidt tid bliver det et tykt og mere gulligt sekret – snot. Næsen løber mange gange i løbet af en dag, og hvis du pudser næse ofte, kan det være rigtig hårdt for den sarte hud i ansigtet at blive gnubbet med papir som køkkenrulle. Derfor kan det være en god idé at pudse næse i blødt papir fra Kleenex, som både kan fås i en samlet boks eller i små pakker lommetørklæder. Hos Kleenex er de specialister i hygiejneartikler og særligt bløde papirservietter, der er skånsomme overfor huden, og som har god sugeevne overfor væsker og snot. Du kan både vælge klassiske og stærke papirservietter uden parfume eller balsam, men du kan også finde ekstra plejende papirservietter med balsam af morgenfrue, aloe vera, e-vitamin samt frisk menthol.  

Med Kleenex undgår du skadet, irriteret og rød hud, når du pudser næse, og selv når det er nødvendigt at pudse næse ofte, kan du tage ekstra hensyn til den sarte hud i ansigtet.  


Hostesaft

Et meget generende symptom på forkølelse er hoste, som i starten af forkølelsen typisk er en tør hoste, der senere kan udvikle sig til en hoste, hvor du kan hoste slim og andet op fra halsen.  

Uanset om du lider af tør hoste eller en hoste med slim, kan du have glæde og gavn af en hostesaft som ColdyHoney hostesaft, som lindrer og dæmper hoste hos voksne og børn fra 1 år. Hostesaften indeholder honning, glycerol og æterisk citronolie, og den virker ved at smøre og fugte slimhinden i halsen og dermed lindre hosten.  


Næseskyl og næsesuger

For at rense og skylle dine næsebor og selve passagen mellem næse og svælg for overflødigt slim, kan du bruge en næseskyller som Nasaline næseskyller, Flo Sinus care næseskyl eller Rhino Horn til næseskylning. Ved at skylle din næse kan du reducere næseirritationer samt fugte slimhinden, så du får ro i næsen for slim og irriterende og uvedkomne partikler.  

Til helt små børn bør du anvende Otri-baby næsesuger fremfor en næseskyl, da næsesugeren skånsomt kan fjerne den slim, der giver tilstoppet næse og generer spædbørn, så vejrtrækningen er besværet.  

Du kan blive meget klogere på, hvordan du kan forebygge forkølelse i vores artikel her

Gå til top

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.