Honning

Honning er slutproduktet af en biologisk proces, der begynder, når honningbier samler nektar fra blomster. Det er et produkt med en sammensætning af sukkerarter, vand, enzymer og aromastoffer, som varierer afhængigt af, hvilke blomster bierne har besøgt.

Vil du vide mere? Læs guiden: Honning til børn.

Læs guiden om krystalliseret honning og bliv klogere på emnet.

Når en honningbi besøger en blomst, suger den nektaren op og gemmer den i sin honningmave, en særlig beholder i kroppen, der er adskilt fra fordøjelsessystemet. I honningmaven tilsættes enzymer, som begynder at nedbryde nektarens sukkermolekyler. Tilbage i bistadet overdrager bien nektaren til andre bier, som fordeler honningen i vokstavlerne. Bierne vifter aktivt med vingerne for at fordampe vandindholdet, indtil det kommer under 20 %. Når vandindholdet er lavt nok, forsegler bierne tavlen med bivoks, og honningen er klar.

Biavleren høster honningen ved at fjerne vokstavlerne og slynge honningen ud ved hjælp af centrifugalkraft. Efterfølgende sættes erstatningsføde ind til bierne, så kolonien kan overleve vinteren.

Honning består primært af fruktose og glukose samt en mindre mængde vand, enzymer, mineraler og aromastoffer. Den lave vandprocent og det sure miljø gør honning til en meget holdbar fødevare. Uåbnet og korrekt opbevaret kan honning holde sig længe. Det er vigtigt, at honningen ikke udsættes for fugt, da vand kan starte en gæringsproces. Direkte sollys og høje temperaturer kan nedbryde aromastoffer og ændre farven, men honningen forbliver spiselig.

Der findes mange forskellige typer honning, og de adskiller sig i smag, farve, konsistens og oprindelse. Typen afhænger primært af, hvilke blomster bierne har hentet nektar fra.

Manuka honning produceres i New Zealand og Australien af bier, der besøger den vilde manuka-busk (Leptospermum scoparium). Den adskiller sig fra andre honningtyper ved sit indhold af methylglyoxal, forkortet MGO, som dannes naturligt i honningen ud fra et stof i manuka-blomsternes nektar. MGO-indholdet angives på etiketten, og jo højere tal, desto mere MGO. Manuka honning har en mørk, kraftig farve og en intens, let bitter smag, der er markant anderledes end mildere honningtyper. Den bruges ofte i te og andre drikke. Se vores udvalg af manuka honning for at finde den rette MGO-styrke.

Akaciehonning er en af de mest kendte og efterspurgte honningtyper i Europa. Den udvindes fra nektar fra akacietræets blomster og kendes på sin lyse, næsten gennemsigtige farve og milde, delikate smag. Akaciehonning er naturligt flydende og krystalliserer meget langsomt sammenlignet med andre honningtyper, hvilket skyldes det høje indhold af fruktose i forhold til glukose. Den er velegnet som topping på yoghurt, ost og desserter, og den milde smag gør den populær i te og andre drikke, hvor man ikke ønsker en dominerende honningsmag.

Lynghonning er en dansk klassiker, der produceres af bier, der besøger lyng, primært hedelyng (Calluna vulgaris). Den har en markant mørkere farve end akaciehonning og en kraftig, let bitter og aromatisk smag. Lynghonning er thixotrop, hvilket betyder, at den er gelignende i konsistensen, men bliver flydende, når den røres. Den er særligt populær til rugbrød og stærke oste.

Rapshonning og kløverhonning er to af de mest udbredte danske honningtyper. Rapshonning er lys og mild i smagen og krystalliserer hurtigt til en fast, cremet konsistens, en naturlig proces. Kløverhonning er ligeledes lys og mild, men med en let blomsteragtig aroma. Begge typer er alsidige i køkkenet og fungerer godt til bagning, marinader og som pålæg.

Rå honning er honning, der ikke har været opvarmet over biernes naturlige bistadetemperatur og ikke er filtreret kraftigt. Koldslyngning er en skånsom metode, der bevarer honningens aromastoffer og pollen. Resultatet er en honning med en mere kompleks smag og en mere uensartet konsistens end industrielt behandlet honning. Rå honning kan indeholde små mængder bivoks og pollen, hvilket er naturligt.

Honning og hvidt sukker består begge primært af glukose og fruktose. Hvidt sukker er næsten 100 % kulhydrat, mens honning typisk indeholder ca. 75–80 % kulhydrater og resten vand samt spormængder af enzymer, mineraler og pollen. Honning er sødere i smagen end sukker, så du ofte kan bruge en mindre mængde for at opnå samme sødme. Honning er dog sukker, og hvis du holder øje med dit sukkerindtag, bør mængden tages med i betragtning.

Fast honning og flydende honning er begge naturlige og af samme kvalitet. Forskellen handler om kemien i honningen.

Krystallisering er en naturlig proces, der sker, når glukosen i honningen udfælder sig som krystaller. Honning med højt glukoseindhold, som rapshonning, krystalliserer hurtigt og bliver fast eller cremet. Honning med højt fruktoseindhold, som akaciehonning, forbliver flydende i lang tid. Krystallisering er ikke et tegn på, at honningen er gået ud. Ønsker du at gøre fast honning flydende igen, kan du forsigtigt varme glasset i et vandbad ved lav temperatur. Undgå at overophede honningen, da det kan ændre smagen.

Honning opbevares bedst ved stuetemperatur i et tørt, mørkt skab med låget godt lukket. Køleskabet fremskynder krystallisering uden at forlænge holdbarheden, så det anbefales ikke. Undgå direkte sollys og varme over længere tid. Brug altid en ren, tør ske, når du tager honning op af glasset, da fugt kan starte en gæringsproces. Korrekt opbevaret har honning reelt ingen udløbsdato i traditionel forstand.

Honning er en alsidig ingrediens, der kan bruges i langt flere sammenhænge, end de fleste tænker. Den karakteristiske smag og naturlige sødme giver dybde til både søde og salte retter.

Honning kan erstatte sukker i de fleste bageopskrifter, men kræver en lille justering. Honning er sødere end sukker, så du kan bruge ca. 75 % af den mængde sukker, opskriften angiver. Fordi honning indeholder vand, bør du reducere den øvrige væske i opskriften en smule. Honning giver bagværket en fugtig krumme og en let karameliseret smag. Det fungerer særligt godt i rugbrød, kager, müslibarer og cookies.

En skefuld honning i te er en klassiker, men honning fungerer lige så godt i kold lemonade, smoothies og kefir. I varme drikke er det en god idé at lade drikken køle lidt af, inden du tilsætter honning, da meget høje temperaturer kan nedbryde nogle af aromastofferne. Akaciehonning er populær i drikke på grund af sin milde smag, mens manuka honning giver en mere markant smag.

Honning er en god ingrediens i marinader til kød og grøntsager. Kombineret med sennep, hvidløg, sojasauce eller citronsaft giver honning en sød-syrlig balance, der karameliserer under tilberedning. Det fungerer godt til kylling, svinekød og rodfrugter. Honning kan også bruges som dressingbase til salater eller som glasur til ovnbagte grøntsager. Lynghonning og manuka honning er særligt velegnede til salte retter, da deres kraftige smag holder sig mod stærke smagsgivere.

Dansk honning produceres af bier, der samler nektar fra lokale blomster, afgrøder og vilde planter. Det giver en honning med en smag, der afspejler den danske flora, fra milde kløver- og rapshonninger til den kraftige lynghonning fra de jyske heder.

Når du køber honning, er der nogle ting, det er værd at kigge efter på etiketten:

Honning er produceret af bier og er dermed et animalsk produkt. Mange veganere vælger at undgå honning, mens andre sætter grænsen anderledes. Valget er personligt.

Ønsker du et plantebaseret alternativ til honning som sødemiddel, kan agavesirup, ahornsirup eller rissirup bruges i mange af de samme sammenhænge. De har dog en anderledes smag og konsistens end honning, og resultatet i opskrifter kan variere. Vil du udforske andre sødemidler, kan du se vores side med sukker og sødemidler.

Vigtigt: Honning må aldrig gives til børn under ét år. Honning kan indeholde sporer af bakterien Clostridium botulinum, som er ufarlig for voksne og større børn, men kan udgøre en risiko for spædbørn, hvis fordøjelsessystem endnu ikke er fuldt udviklet.