Har du brug for B vitamin? Læs med her

Har du brug for B vitamin? Læs med her

b vitamin

Hvad er B vitamin?

B vitaminer er nogle af de mest essentielle vitaminer for kroppen. B vitaminer bidrager til kroppens normale funktion og medvirker til, at vores nervesystem, psyke og indre organer fungerer.

B vitaminer er en meget kendt vitaminkilde. B vitaminerne spiller en vigtig rolle for kroppen funktion; energiproduktion, mentale tilstand, knogler, hud, hår, negle, graviditet osv. Behovet for B vitamin stiger, når du bliver udsat for stress, dårlig ernæring og overdreven brug af stimulanser, f.eks. sukker. Vitaminet er vandopløseligt, hvilket betyder, at det overskydende B vitamin kroppen ikke har brug for, udskilles med urinen. Alle B vitaminer har en antioxiderende virkning og modvirker derfor ældning og beskytter mod de frie radikaler. 

Der findes 6 forskellige slags B vitaminer:

  • Thiamin B1
  • Riboflavin B2
  • Niacin B3
  • Pantotensyre B5
  • Pyridoxin B6
  • Cobalamin B12
B vitamin - Med24.dk

Hvad er B vitamin godt for?

Selvom du ofte ser B vitamin som ét vitamin, findes der som nævnt ovenover, 6 forskellige. De har alle forskellige funktioner og virkninger. Her er en liste over deres funktioner:

B1 (Thiamin)

B1 vitaminet har en positiv betydning for tarmfunktionen, leverfunktionen og specielt nervefunktionen. B1 bidrager til at kulhydrater omdannes til druesukker. Druesukker skaber energi til blandt andet hjernen, hjertet og musklerne. Vitaminet er også medvirkende til at opretholde en normal psykisk balance.

B2 (Riboflavin)

B2 vitaminet medvirker, ligesom B1, til at opretholde et fungerende nervesystem. Samtidig opretholder det en normal funktion af slimhinderne, normal hud, hår og negle. B2 vitaminet opretholder også produktionen af de røde blodlegemer, samt et velfungerende syn.

B3 (Niacin)

B3 vitaminet bidrager til en normal psykisk funktion, et normalt fungerende nervesystem, opretholdelse af normal hud, normale slimhinder og medvirker til at mindske udmattelse og træthed.

B5 (Pantotensyre)

Dette vitamin bidrager til en normal psykisk ydeevne og mindsker træthed og udmattelse. Vitaminet medvirker også til en normalt energigivende metabolisme, som er cellernes stofskifte.

B6 (Pyridoxin)

Vitaminet B6 kaldes også for kvindernes vitamin og består af 3 kemiske forbindelser kaldet, pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. Vitaminet bidrager til produktion af hormonerne adrenalin og insulin, udvinder energi af det mad vi spiser og bidrager til beskyttelsen af nerveceller og nervernes signalstoffer.

B12 (Cobalamin)

B12 vitaminet bidrager til dannelsen af røde blodlegemer og et velfungerende nervesystem.


Symptomer på B vitaminmangel

Mangel på B vitaminer kan have flere forskellige årsager. Hvis du spiser en meget ensidig kost eller spiser for lidt mad, er du i risiko for at få B vitaminmangel. B vitaminmangel ses også ofte hos alkoholikere og personer med en længerevarende sygdom. Du kan nemt få taget en blodprøve hos lægen, hvis du er i tvivl om du lider er B vitaminmangel.

Nedenfor kan du læse mere om mangelsymptomerne på de enkelte B vitaminer:

B1 (Thiamin)

Søvnløshed, appetitløshed, depression, uro og nervøsitet, angst, lavt blodtryk, transportsyge og hukommelsesproblemer. Tit ses samme symptomer ved overdrevet indtagelse af koffeinholdige drikke, sukker og stress.

B2 (Riboflavin)

Hårtab, skøre negle, revner og sår i mundvigen og øjenkrogene, mundbetændelse, herpes udbrud, rød og kløende tunge, eksem, udslæt omkring næsen, øjenproblemer og lysfølsomhed.

B3 (Niacin)

Diarré, dårlig hud, dårlig hukommelse og depression. Mangel på B3 vitamin kan også vise sig ved hovedpine, søvnløshed, dårlig appetit oh fordøjelse.

B5 (Pantotensyre)

På grund af B5 vitaminets antioxiderende virkning vil mangel have indflydelse på for tidlig aldring, slap hud, hårtab og rynker. Specielt fastfood og stimulanser (sukker og koffein), kan medvirke til B5 vitaminmangel. Lavt blodsukker, svimmelhed, muskelsvækkelse og kramper er også tegn på mangel af B5 vitamin.

B6 (Pyridoxin)

Træthed, uoplagt og dårlig koncentration. Mere udtalte mangler ses svære psykiske problemer.

B12 (Cobalamin)

Ofte mangler specielt veganere og vegetarer B12 vitamin. Kramper, hudforandringer og blodmangel er tegn på mangel af B12 vitamin.


Hvem har brug for B vitamin?

Ved spiseforstyrrelse, rygere, ældre, gravide, ammende, sportsudøvere, kroniske syge, alkoholikere og ved fysisk og psykisk stress, bør du indtage et tilskud af B vitamin. Også dem der har problemer med hårtab, skøre negle og dårlig hud kan have en positiv effekt af B vitamin.


Hvor meget B vitamin må jeg tage?

Den anbefalede daglige tilførsel (ADT) af B vitaminer er forskellige for hvert enkelt B vitamin. Her kan du se et skema:

Er du nysgerrig på at læse mere om de andre vigtige vitaminer for vores kroppe? Find vores artikler lige her:

- A vitamin
- C vitamin
- D vitamin
- E vitamin
- K Vitamin

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.