B-vitamin: Behandling ved mangelsygdomme

B-vitamin: Behandling ved mangelsygdomme

b vitaminmangel

Hvad er B vitamin?

B vitaminer er nogle af de mest essentielle vitaminer for kroppen og bidrager til kroppens normale funktion og medvirker til, at vores nervesystem, psyke og indre organer fungerer. B vitaminer er en meget kendt vitaminkilde og spiller også en vigtig rolle for kroppen funktion; energiproduktion, mentale tilstand, knogler, hud, hår, negle, graviditet osv.


Hvad er konsekvenserne af og årsagen til underskud af B1-vitamin?

Det er meget sjældent nødvendigt at tage megadoser B-vitamin. Nedenfor kan du læse om, hvornår det alligevel kan blive aktuelt.

Langvarig mangel på B1-vitamin medfører den klassiske mangelsygdom "beri-beri". Sygdommen ses ofte i asiatiske lande, hvor vitaminet er fjernet fra hovedbestanddelen i kosten, nemlig polerede ris. Beri-Beri viser sig ved, at hjertets pumpefunktion er dårlig (hjertesvigt) og/eller at der kommer betændelse i nervebanerne.

Herhjemme er et længerevarende større alkoholforbrug den største årsag til underskud af B1-vitamin. Mennesker som drikker meget alkohol, får dels mindre B-vitamin med kosten, og dels har kroppen sværere ved at optage vitaminet.

Ca. én ud af ti alkoholikere har eller udvikler:

  • Nervebetændelse
  • Hjernelidelser (encefalopati)
  • Forvirring
  • Koordineringsbesvær
  • Øjenlammelser (ataksi)- det såkaldte Wernicke-Korsakoff syndrom.

Nervøs spisevægring (anorexia nervosa) kan også give B1-vitaminmangel. Behandlingen består i at give B-vitamin som injektion og derpå fortsætte behandlingen med tabletter på 300 mg B1-vitamin om dagen. Behandlingen skal gives sammen med andre B-vitaminer. Trods hurtig behandling vil mere end halvdelen få livslange gener, som koordineringsbesvær og hukommelsesbesvær. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, om behandling af ødelagte nerver virker hos diabetikere (polyneuropati) med thiamin.


Hvornår er der behov for ekstra folsyre/folinsyre?

En gennemgang af flere undersøgelser har antydet, at symptomerne ved præmenstruelt syndrom kunne mindskes ved at tage 100 mg pyridoxin dagligt. Der er nogen, men utilstrækkelig viden om, hvorvidt behandling af beskadigede nerver hos diabetikere (neuropati) kan bedres med højdosis pyridoxin.

Derimod har man ikke fundet effekt af pyridoxin ved Downs syndrom, autisme, graviditetskvalme, feberkramper og gener i håndmuskler (karpaltunnelsyndrom).


Hvornår er der behov for ekstra folsyre/folinsyre?

Folsyre, også kaldet folinsyre eller folat, er sammen med B12-vitamin nødvendig for, at kroppen kan optage visse aminosyrer. Ved en særlig form for blodmangel (megaloblastær anæmi) er det nødvendigt at få folsyre i høje doser. Nogle mennesker kan desuden få folsyremangel efter længerevarende større alkoholforbrug. Det skyldes, at kroppen ikke optager så meget som normalt, og at der udskilles mere fra kroppen.

Risikoen for at føde et barn med en rygmarvslidelse (neuralrørsdefekt) er 75% mindre, hvis kvinden tager et kosttilskud med folsyre. Det betyder, at kun én ud af fire kvinder vil få et barn med neuralrørsdefekt, hvis hun tager et folsyre-tilskud. Kvinder anbefales derfor at tage 400 mikrogram (µg) daglig til 2-3 måneder ind i graviditeten, fra det tidspunkt de planlægger at blive gravide eller netop er blevet gravide. Kvinder bør tage5 mg folsyre dagligt, hvis de tidligere har født et barn med neuralrørsdefekt.

Mange befolkningsundersøgelser har vist, at risikoen for hjerte-kar-sygdom er større, når man har mere end et normalt indhold af stoffet plasmahomocystein i blodet. Mængden af plasmahomocystein mindskes, når man spiser op til omkring 400 mikrogram (µg) ekstra folsyre pr. dag. Det undersøges dog stadig, om personer med risiko for hjerte-kar sygdom bør tage en ekstra dosis folsyre, da resultaterne har været usikre.

Der er ikke dokumentation for, at ekstra folsyre forbedrer symptomerne ved demens. Enkelte lodtrækningsforsøg har vist, at folsyretilskud kan lette depressive symptomer ved en form for depression, hvis vitaminet gives som supplement til anden antidepressiv behandling.


Hvornår er der behov for ekstra cyanocobalamin (B12-vitamin)?

Cyanocobalamin (B12-vitamin) bruges til at forebygge og behandle en særlig form for blodmangel (perniciøs anæmi). Her bruges medicin med depotvirkning, som virker over længere tid. Behandling for lave blodkoncentrationer og perniciøs anæmi kan ske med 1 mg B12-vitamin-tablet dagligt.

Nogle forskere mener, at en lav mængde af B12 vitamin kan medføre demens-lignende symptomer hos hver tiende ældre. En gavnlig virkning af forebyggende doser af B12-vitamin har dog ikke kunnet vises. Der er derfor ikke i øjeblikket grund til at bruge B12-vitamin for at forebygge eller helbrede demens.


Skal man tage ekstra doser af andre B-vitaminer?

Nej ikke normalt. I dyreforsøg med et af B-vitaminerne har nicotinamid (B3-vitamin) vist en effekt på udviklingen af sukkersyge (diabetes). I store internationale undersøgelser undersøges det for tiden, om vitaminet har en tilsvarende effekt hos mennesket. Foreløbige resultater tyder dog ikke på det. Nicotinamid i doser på mere end 100 gange det normale indtag gennem kosten kan dog bevare funktionen af insulindannende celler i bugspytkirtlen (betaceller) bedre end uvirksom medicin hos personer, der lige havde fået konstateret type 1-sukkersyge (diabetes mellitus type 1). Kun meget sjældent er det nødvendigt at behandle med øvrige B-vitaminer, riboflavin, panthotensyre og biotin.

Kilder: Institut for Rationel Farmakoterapi: medicinmedfornuft.dk

Fri fragt over 499 kr.

Med GLS/DAO PakkeShop

14 dages returret

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Spar endnu flere penge på dine sunde indkøb!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive tilbud, gratis fragt kampagner og eksperttips til en sund livsstil.