Æteriske olier

Æteriske olier er rene, velduftende olier, der har en lang række anvendelsesmuligheder. Læs mere om æteriske olier her!
Hvad er æteriske olier? | Hvordan bruger man æteriske olier? | Forstå faresymbolet og advarslen

Hvad er æteriske olier?

Æterisk olie er olie, der nænsomt er udvundet fra lægeplanter, bær, blade, kogler, frugtskaller, blomster eller barken fra forskellige træer enten ved vanddamp-destillation eller direkte presning af skallen. Der er stor forskel på, hvor meget æterisk olie planter indeholder, og man bruger derfor forskellige metoder til udvindingen alt efter plantens indhold.

De æteriske olier er 100% naturlige og indeholder ikke alkohol eller er fortyndede. Æterisk olie må derfor aldrig bruges rent direkte på huden, fordi det er så koncentreret, men det er ideelt til at blande med fx andre olier som kropsolie og massageolie. De fleste æteriske olier kan også blandes med vand, men du skal være opmærksom på, at ikke alle olier kan eller må indtages. Læs altid på oliens etiket, om den skal blandes med vand eller olie, og om den er egnet som levnedsmiddel.

Æteriske olier er kendetegnede ved, at de fordamper meget let ved kontakt med luft, fordi de har en meget kompleks sammensætning. Måske har du også hørt ordene essentielle olier nævnt i forbindelse med æteriske olier, og dette er blot to navne for samme produkt og type af olie. I Danmark omtaler vi mest olierne som æteriske olier, men mange steder i udlandet kendes de som essentielle olier.  


Urtegaarden

Urtegaarden har et stort udvalg af æteriske olier og mange af dem kan også findes i økologiske udgaver. Urtegaardens æteriske olier kan bruges til mange forskellige ting, og de har de mest fantastiske dufte og smage, hvis man bruger dem til madlavning. Husk at kontrollere, om olien er i levnedsmiddelkvalitet, inden du kommer den i dit slik.


Hvordan bruger man æteriske olier?

Æteriske olier er fantastiske på grund af deres mange forskellige anvendelsesmuligheder. De æteriske olier her på siden har forskellige mærkninger og godkendelser, og inden du anvender olien, bør du tjekke, om olien er egnet til fx indtagelse eller påføring på huden. 


Vasketøj og duft i hjemmet

Mange æteriske olier er perfekte til at give vasketøjet eller strygetøjet en fantastisk duft. Ved at dryppe et par dråber æterisk olie i skyllevandet får vasketøjet en fantastisk duft – og du kan vælge lige den æteriske olie, som du synes bedst om. Til sengetøj er beroligende dufte som lavendel og cedertræolie gode, og så har cedertræolie en afskrækkende effekt overfor myg, som ellers kan være en irriterende gæst i soveværelset.

At tilføje duft til vasketøjet med æteriske olier er en naturlig og skånsom metode fremfor brug af kemikaliefyldt og miljøskadeligt skyllemiddel. Hvis du skifter skyllemidlet ud med æteriske olier, kan du spare miljøet for mange slemme stoffer, og du undgår samtidig at bringe kemikalierne tæt på huden og ind i hjemmet. De æteriske olier er dog stadig duftstoffer, og selvom de er 100% naturlige kan der stadig være problemer med parfumeallergi.

Det er også en mulighed at blande en duft-diffuser til hjemmet af lidt vegetabilsk olie og et par dråber æterisk olie, som kan sprede fantastisk duft. Her kan du også vælge lige præcis din yndlingsduft, eller du kan blande et par dråber af forskellige æteriske olier, så du får en unik sammensætning af duftnoter.  


Æteriske olier i slik

Du kan prøve kræfter med hjemmelavet slik, som er en fornøjelse for både børn og voksne. Her kan æteriske olier, der er levnedsmiddelgodkendte, være gode smagsgivere. Du kan lave de klassiske “Kongen af Danmark”-bolcher eller dameskrå med anisolie fra Urtegaarden, og andet slik som hjemmelavet vingummi eller bolcher kan få smag af pebermynte, appelsin, eukalyptus, ingefær eller bergamot.

Hvis du er mere til chokolade, findes der også et væld af lækre kombinationer mellem chokolade og fyld med smag fra forskellige æteriske olier. Dette kan både være klassisk flydende mint-fyld men også fondant med appelsin. I konfekt kan æterisk olie også give variation, fx i kombination med kokos eller saltkaramel.  


Kosmetik

Æteriske olier kan også bruges til at give forskellige kosmetiske produkter lækker duft og ekstra gode egenskaber. De forskellige olier kan have mange virkninger, og under hvert produkt kan du se, hvordan olien kan bidrage med noget ekstra til lige præcis din hudplejerutine. De gavnlige egenskaber kan fx være en opstrammende, afslappende, cellefornyende, rensende, lindrende eller antiseptisk effekt. Det er dog vigtigt at holde øje med, hvor meget olien skal fortyndes inden brug, for æteriske olier må aldrig bruges direkte på huden. Fx kan olien blandes op i vand eller i en lotion, som efterfølgende kan fordeles på kroppen.  


De mest populære dufte

Her på siden kan du finde et væld af forskellige olier, og nedenfor kan du kort læse om vores kunders absolutte favoritter.  

Lavendel

En af de mest populære og velkendte dufte er æterisk lavendelolie. Den beroligende og dejlige duft kan give vasketøjet eller hjemmet et frisk pust, og den er perfekt til massageolie eller i badet. Hos Med24.dk kan du finde den populære lavendelolie i mængderne 5 ml, 10 ml, 30 ml eller 100 ml, og både i økologisk og ikke-økologisk udgave.

Rikke Eriksen har prøvet Urtegaardens lavendelolie, som hun giver 5 stjerner, men også Unique og Redo tilbyder ren, naturlig og fantastisk duftende lavendelolie. 

Citrus

Både økologisk citronolie og appelsinolie fra Urtegaarden er forfriskende dufte og fremragende smagsgivere til fx bolcher og vingummi. Citrusolierne kan også bruges til kosmetik, hvor de virker rensende, opfriskende og hvor de stimulerer blodcirkulationen. Citronolien har en syrlig duft af citron, og den kan også bruges i aromaterapi. Appelsinolien kan lede tankerne hen på jul med sine mere søde og varme citrusduft, og både appelsinolien og citronolien er af levnedsmiddelkvalitet, men de er samtidig koncentrerede olier, som skal fortyndes inden indtagelse. 

Pebermynte

I en anden boldgade har vi perbermynteolie, som har en stærk og gennemtrængende duft af mynte. Pebermynteolie har både varmende og kølende egenskaber, alt efter hvordan den anvendes, og de levnedsmiddelgodkendte olier er fantastiske smagsgivere i bolcher eller effektive som mundskyl.

Perbermynteolie kan bruges i kosmetik, hvor det virker kølende og rensende, og så kan den virke afskrækkende på insekter. Hvis du har ømme muskler, kan olien virke kølende og løsnende i en creme, eller du kan rense og løsne lukkede luftveje med et dampbad med et par dråber pebermynteolie. Pebermynteolies anvendelsesmuligheder er mange, og på grund af de mange gode egenskaber er den særligt populær blandt kunderne. Find den i både 10 ml, 20 ml, og 50 ml. 


Faremærkning og advarsel på æterisk olie

På din æteriske olie vil du kunne se et farepiktogram og signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger. Dette kan måske virke skræmmende og voldsomt, men så længe du følger brugsanvisningerne for olien og altså ikke bruger olien ufortyndet, behøver du ikke være bange. Hvis du sidder med spørgsmålet “Er æteriske olier farlige?”, kan du her læse en forklaring af de æteriske oliers mærkninger og advarselssymboler.

Faremærkningen er nødvendig, fordi de æteriske olier i deres rene form er klassificeret som kemikalier i forhold til lovgivningen, og at etiketten derfor følger de regler, som glæder i Danmark og resten af Europa. Faresymbolerne i forhold til indtagelse, miljøforurening og irritations-reaktioner retter sig altså mod den ufortyndede æteriske olie, men de mister betydningen, når olien blandes op og fortyndes.

Nogle af de farer, som kan være forbundet med de æteriske olier, er risiko for irritation af hud og øjne ved direkte kontakt eller giftig virkning, hvis man indtager olierne ufortyndet. På de æteriske olier, som kan anvendes i kosmetik, kan du også se en oversigt over de parfumestoffer, som olien indeholder. Dette kan ligne, at olien er tilsat kemikalier, men de æteriske olier er 100% naturlige, og stofferne findes altså helt naturligt i olien – de skal bare fremhæves på etiketten, så man har mulighed for at undgå allergiske reaktioner.

Så du behøver ikke blive helt skræmt af de æteriske oliers mærkning på etiketten. De æteriske olier er stærke, kraftfulde og koncentrerede, men ved at blande et par dråber i en basisolie, kan deres fantastiske egenskaber udnyttes og nydes uden nogen fare på færde.  


Køb æteriske olier hos Med24.dk

I de store udvalg af æteriske olier kan du finde den duft, som du synes bedst om, eller som passer bedst til det formål, som du har i tankerne. Her på siden kan du finde et væld af billige æteriske olier af fineste kvalitet, som har et væld af anvendelsesmuligheder.

Æterisk olie kan max findes i flasker med 100 ml, men da de æteriske olier er så koncentrerede, bruger man dem kun langsomt op, fordi man bruger dem et par dråber ad gangen. Selv de små størrelser holder altså længe, men hvis du alligevel står uforberedt en dag uden mere olie tilbage, har vi hos Med24.dk heldigvis lynhurtig levering, så du snart igen har helt naturlig æterisk olie lige ved hånden. 

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.