Digital termometer

Hos Med24.dk finder du et stort udvalg af termometre. Udvalget rummer både pandetermometre og øretermometre, der har infrarød temperaturmåling. Du kan blive klogere på temperaturmåling, hvilket termometer, der er bedst, samt meget mere på denne side. 

Læs mere: Temperaturer & Feber | Hvilket termometer er bedst? | Pandetermometer | Øretermometer | Almindeligt termometer 

29 Produkt(er)

Hvad er et termometer og hvordan virker det?

Et termometer er et måleinstrument, der nemt måler temperaturer. I gammeldags febertermometre brugte man bl.a. kviksølv, hvilket er blevet erstattet i de moderne, digitale termometre. Et digitalt termometer skal indføres i kroppen ved mistanke om feber. I dag findes der mange forskellige slags termometre, herunder pandetermometer, øretermometer, infrarødt termometer og mange andre. 

Ifølge sundhedsmyndighederne er rektal temperaturmåling, altså målingen af temperatur i endetarmen, den mest nøjagtige metode. Her benyttes et lille, digitalt termometer. Mange er i tvivl om, hvor langt et termometer skal ind i kroppen. Ved temperaturmåling i endetarmen skal spidsen af termometeret 2-5 centimeter indenfor åbningen. 

Du kan desuden måle din temperatur:

  • På panden - Kan bruges til at udelukke feber men ikke til at bestemme den præcise temperatur
  • I øret - Måler 0,2-0,5 grader for lavt og er velegnet til børn. Den mest benyttede metode udover endetarmsmåling, samt det er en nemt og mere behageligt for nogle personer
  • I munden - Måler normalt 0,3-0,6 grader for lavt og er uegnet til mindre børn
  • I armhulen - Usikkert måleresultat og anbefales ikke af sundhedsmyndighederne

Temperaturer - hvornår har man feber?

Din temperatur varierer gennem døgnet, f.eks. ægløsning og fysisk aktivitet kan forhøje din kropstemperatur, så det er meget normalt at den kan svinge en smule. Normalt vil din temperatur være lavest om morgenen og højest om aftenen. 

Kroppens normale temperatur afhænger af målestedet, så bruger du dit elektroniske termometer forskellige steder, vil du få forskellige resultater. 

Almindelige kropstemperaturer målt forskellige steder på kroppen:

Område på kroppen Normal temperatur
Endetarmen (rektalmåling) 36,6 – 38,0°C
Panden 35,8 – 37,6°C
Øret 36,0 – 37,8°C
Munden (oralmåling) 35,5 – 37,5°C
Armhulen (aksil måling) 34,7 – 37,3°C

Feber bliver defineret som temperatur over 38 grader i endetarmen. For voksne er denne temperatur dog ikke farlig, men stiger den til over 41 grader, kan temperaturforhøjelsen være farlig i sig selv. 

Feber hos børn

Mange forældre bliver bekymrede, når deres børn får høj feber. Børns temperaturregulering er ikke lige så god, som hos voksne, da kroppen ikke er fuldt udviklet endnu. Dette betyder, at børn ofte har lettere ved at få feber end voksne. Feber er ofte et tegn på infektion og efter mange infektioner opbygger kroppen et forsvar. Derfor er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis dit barn oplever hyppig feber, da infektionerne er med til at gøre kroppen mere modstandsdygtig. Kontakt altid din læge, hvis du er bekymret eller nervøs for dit barns helbred.  


Hvilket termometer er bedst?

Det store udvalg af termometre kan gøre det svært at vælge det rette. I dag findes der mange mere eller mindre avancerede termometre til at måle feber. Det er vigtigt, at du finder et termometer, som passer til dit behov. De mest præcise målinger af din temperatur, er målinger i endetarmen og mundhulen. Målinger med et øretermometer er en smule mere upræcise, og viser ofte en lavere temperatur.  

Du bør derfor overveje, hvem der oftest skal benytte dit termometer. Har du mindre børn? Vil du gå på kompromis med den præcise temperatur for en hurtigere og mere komfortabel måling? Hvor ofte skal du benytte det?
Svarene på disse spørgsmål har indflydelse på, hvilket termometer, der passer til dig. Bliv klogere på temperaturmåling forskellige steder på kroppen nedenfor. 


Pandetermometer

Et pandetermometer, eller et såkaldt berøringsfrit termometer, er meget populært til børnefamilier. Det smarte termometer giver en hurtig og præcis temperaturmåling af barnet – helt uden at virke forstyrrende eller ubehageligt. Mange børn bliver nemlig utrygge og kede af det, hvis de skal have målt temperatur i endetarmen, hvorfor et pandetermometer kan være at foretrække. 

Du kan med fordel benytte pandetermometeret, når barnet sover. En anden fordel ved et pandetermometer er, at målingen bliver foretaget på få sekunder. Det smarte termometer bruger infrarødteknologi, der måler varmen på panden og i det omkringliggende væv. Du kan desuden benytte mange berøringsfrie termometre til temperaturmåling af badevand og rumtemperatur. 

Pandetermometer bedst i test 

Flere af Beurers termometre har tidligere vundet bedst i test. Pandetermometrene viser med enten farve eller smiley hvorvidt personen, væsken eller objektet, der måles, har en temperatur på over 38 grader. Du finder også gode pandetermometre fra bl.a. Microlife. 


Øretermometer

Ligesom et pandetermometer er et øretermometer et infrarødt termometer, der måler varmen, som genereres i øret og vævet omkring det. Et øretermometer kan hurtigt blive snavset, da det skal indsættes i det yderste af øret, hvor der ofte er både ørevoks og døde hudceller. Derfor kan du købe beskyttelseshætter, der gør brugen af øretermometer nemt.  

Det er nemt og hygiejnisk at måle temperaturen med et øretermometer, og det giver en hurtig indikation af temperaturen. Men det er dog ikke den mest præcise metode, så du skal derfor gøre op, om du ønsker en mere præcis metode, eller om du vægter højere, at metoden er hurtig og behagelig.

De fleste elektroniske øretermometre kan gemme mellem 20 og 30 målinger, så du nemmere kan holde øje med temperaturudviklingen. Et øretermometer er ligesom pandetermometeret velegnet til temperaturmåling af børn, da det elektroniske termometer gør temperaturmålingen nem og skånsom.  

Øretermometer - Hvor meget skal man lægge til?

Ofte skal du lægge en halv varmegrad til, når du bruger et øretermometer, men det er ikke altid. Det er vigtigt at du læser vejledningen, da det allerede er indbygget i nogle termometre, mens andre stadig kræver at du selv husker at lægge den halve varmegrad til. Det vil dog altid fremgå i vejledningen.

Her finder du bl.a. Braun øretermometer, som laver øretermometre til sikker måling og i høj kvalitet. Du kan også få små hætter til dit øretermometer for en mere hygiejnisk oplevelse. 

Fejlkilder til unøjagtige målinger kan være:

  • Hvis sensoren på termometret er blokeret – Rens forsigtigt sensoren med en vatpind fugtet med desinfektionsmiddel eller varmt vand.
  • Hvis man har forsnævret øregang: Personer med forsnævret øregang kan ikke bruge et øretermometer, da temperaturen skal tages ved at måle temperaturen fra trommehinden
  • Hvis øregangen er blokeret – f.eks. af ørevoks.
  • Hvis trommehinden er skadet
  • Hvis man har ligget ned med øret mod puden – dermed er øret blevet opvarmet, og det kan give anledning til fejlmåling, hvis du måler i det opvarmede øre. Vent 20 minutter og lad øret køle ned, før du tager en måling.
  • Hvis du har målt temperaturen flere gange i træk i det samme øre. Øregangen er dermed blevet varmet op, og misvisende resultater kan forekomme.
  • Ørets temperatur kan blive påvirket af varme og kulde, men også af svømning eller hvis barnet har været i bad. Er en af de ting tilfældet, bør du altid vente 20 minutter, før du foretager en måling.
  • Hvis barnet er ikke gammelt nok til at bruge øretermometer. Hos børn under 6 måneder, bør man altid måle temperaturen rektalt.
  • Hvis du skifter mellem, hvilket øre du måler på. Det anbefales at måle på samme øre, når du vil følge temperaturudviklingen, da resultater fra de to ører ikke kan sammenlignes.

Digitale termometer

Det klassiske, digitale termometer er det mest populære og præcise. Termometeret kan benyttes på både spædbørn, børn og voksne til temperaturmåling i munden og endetarmen. Det digitale termometer indeholdt tidligere kviksølv, hvilket i dag er udskiftet med andre stoffer. Husk at desinficere termometeret efter brug, så du ikke overfører bakterier fra eksempelvis endetarm eller mund. 

Hvorfor skal jeg vælge et almindeligt termometer til febermåling?

  • Det digitale, almindelige termometer er anbefalet af sundhedsmyndighederne
  • Du får den mest præcise temperaturmåling - målepræcision på ned til 0,1 grad
  • Kan bruges i endetarmen hvor den mest præcise temperatur findes
  • Nem at have med på ferie og rejse

Hvilket termometer til baby med feber? 

Har du at gøre med et barn mellem 0 og 6 måneder anbefales den rektale måling altid, da denne målemetode er mest præcis. 


Fertilitetstermometer

Beurer har skabt et avanceret fertilitetstermometer med Bluetooth, der kan hjælpe dig med at planlægge dine familieforøgelse på en naturlig måde. Termometeret kan nemlig være et vigtigt redskab, når du skal holde øje med din cyklus og fastslå tidspunktet for ægløsning. Din temperatur som kvinde ændrer sig gennem cyklussen, hvorfor temperaturen kan fortælle hvornår ægløsningen indtræffer. 


pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.