Ipren - til lindring af svage smerter som f.eks. muskelsmerter eller tandpine
Ipren er et smertestillende håndkøbslægemiddel, som tilhører gruppen nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID). Det aktive lægemiddelstof er Ibuprofen.
Anvendelse og virkning
Ipren anvendes til smertelindring af svage smerter som f.eks. hovedpine, tandpine, rygsmerter, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
Ipren kan også anvendes ved visse gigtsygdomme, da det dæmper inflammationen i leddene. Inflammation giver symptomer som hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Ipren® kan begynde at lindre smerte inden for 30 minutter.
Dosering
Svage smerter
Voksne: Sædvanligvis 200-400 mg efter behov, højst 3 gange i døgnet.
Stærke menstruationssmerter
Sædvanligvis 400 mg. Dosis gentages evt. med 6-8 timers mellemrum.
Gigtsygdomme
Voksne: Sædvanligvis 1200-1800 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Dosis kan evt. øges til højst 2400 mg i døgnet i højst 4-6 uger.
Børn over 6 mdr. og over 7 kg: 20-30 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3- 4 doser.
Graviditet og amning
Ipren må kun anvendes under visse forudsætning, hvis du er gravid og bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten. Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.
Ipren kan anvendes under amning, hvis dette er nødvendigt.
Bivirkninger
Flere end 10 ud af 100 personer oplever træthed, blødning fra mave-tarmkanalen, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmen, mavesmerter eller opkastning af blod. Læs mere om bivirkninger i indlægssedlen nedenfor.
Forholdsregler
Ipren bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Præparatet bør heller ikke anvendes ved mavesår, frisk maveblødning, generel tendens til blødning, meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever, stærkt forhøjet blodtryk.
Ipren kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende) og kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
Ipren må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon. Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her.
Dette håndkøbslægemiddel er ifl. Lægemiddelstyrelsens udleveringsbestemmelser, kategoriseret som en udlevering HX18. Dette betyder, at håndkøbslægemidlet ikke må sælges til personer under 18 år. Alle kunder over 18 år, må højst købe 1 pakke dagligt, med samme aktive lægemiddelstof som dette.
Pligttekst:
Ipren® filmovertrukne tabletter, 200 mg (ibuprofen). Anvendelse: Til kortvarig behandling af lette til moderate smerter såsom hovedpine (inklusive migræne), menstruationssmerter, tandsmerter, feber og ved forkølelse. Dosering: Voksne og børn over 12 år (≥40 kg): 1-2 tabletter ved smerter, op til 3 gange dagligt med 4 6 timers interval. Højst 6 tabletter i døgnet. Kontakt lægen hvis du har brug for Ipren i mere end 3 dage eller hvis symptomerne forværres. Advarsler og forsigtighed: Brug lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Tag ikke Ipren, hvis du er allergisk over for ibuprofen eller nogle af indholdsstofferne. Kontakt lægen hvis du tager anden NSAID medicin eller acetylsalicylsyre, har hjerteproblemer, har haft nogen form for slagtilfælde, forhøjet blodtryk, sukkersyge, eller forhøjet kolesterol, hvis der er nogen i din familie, der har eller har haft hjertesygdomme eller slagtilfælde, du ryger, har allergier, høfeber, astma, kronisk hævelse af næseslimhinderne, bihuler har eller har haft en tarmsygdom har en nyre- eller leversygdom, nedsat hjertefunktion, bindevævssygdom (SLE), er ældre, er i behandling med vanddrivende medicin eller medicin, der påvirker nyrerne, har den medfødte sygdom porfyri, har problemer med den normale blodstørkningsmekanisme, næsepolypper, eller kronisk obstruktive påvirkninger af luftvejene (KOL), for nylig har haft en større operation. Må ikke anvendes hvis du har haft blødning fra mave-tarmkanalen, hul på tarmen, mavesår, blødning fra mave-tarmkanalen, sår på tolvfingertarmen, blødende tyktarmsbetændelse eller Crohn’s sygdom, astma eller vejrtrækningsbesvær, væskeophobning under huden især ved læber og hals, nældefeber eller en allergisk reaktion efter du har været i behandling med acetylsalicylsyre eller andre NSAID lægemidler; har tendens til blødninger; har en aktiv blødning (inklusiv hjerneblødning); er blevet eller snart skal opereres i hjertet; lider af betydelig dehydrering; har svært nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion; hvis patienten er et barn under 12 år (≥40 kg). Ipren kan maskere tegn på infektion. Når Ipren anv. i forbindelse med infektion, bør infektionen overvåges. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes til kvinder der prøver på at blive gravide. Ipren bør kun anvendes på tvingende indikation under 1. og 2. trimester af graviditeten. Må ikke anvendes i graviditetens 3. trimester. Overdosering: Livstruende forgiftning kan opstå. Søg straks læge, kontakt Giftlinjen. Bivirkninger: Sort, tjæret afføring eller blodfarvet opkast, halsbrand, mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning, luft i maven, forstoppelse, sår i mave-tarmkanalen, betændelse og/eller forværring af betændelse i tarmen og fordøjelseskanalen, hovedpine, søvnighed, svimmelhed, træthed, ophidselse, søvnløshed, irritabilitet. Stop øjeblikkeligt med at tage Ipren, hvis du oplever nogle af disse tegn: vejrtrækningsbesvær, hævelse af ansigt, tunge eller svælg og brystsmerter, allergisk reaktion med åndenød, alvorligt udslæt med blærer på huden, sløret syn, synsforstyrrelser, overfølsomhedsreaktioner eller vand i lungerne. Pakninger: Blister, 20 stk. Læs omhyggeligt indlægssedlen før brug. Ved tvivl, kontakt læge eller apotek. McNeil Denmark ApS, tlf. 00800-55522000. Medicinske produkt spørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: Consumer-dk@kenvue.com Juni 2026.
Indhold:
20 tabletter
