Nicorette Tyggegummi (Freshmint), 4 mg - 30 stk




Nicorette Tyggegummi Freshmint - en hjælpende hånd på rejsen mod at kvitte rygning
Vil du gerne gennemføre et rygestop, men plages af rygetrang? Så kan nikotintyggegummi være din hjælpende hånd i jagten på en røgfri livsstil. Et nikotintyggegummi virker ved at frigive en bestemt mængde nikotin, som er med til at lindre din rygetrang. Nikotinen fra tyggegummiet optages hurtigt gennem slimhinderne i munden, så din krop føler en lindring af de abstinenser, der følger med afhængighed af nikotin. Nicorette Tyggegummi Freshmint indeholder 4 mg nikotin pr. tyggegummi. Varianten har en behagelig og frisk smag af mint
Du finder nikotintyggegummi fra Nicorette i to forskellige styrker. Dit valg af styrke afhænger af, hvor mange cigaretter du er vant til at ryge dagligt. Hvis du normalvis ryger mindst 20 cigaretter om dagen bør du bruge varianterne med 4 mg. Er du derimod vant til at ryge mindre end 20 cigaretter dagligt, anbefales nikotintyggegummi med 2 mg.
Egenskaber:
- Nikotintyggegummi
- Med 4 mg nikotin
- Frisk smag af mint
- Giver lindring af rygetrang
- Til rygestop og rygereduktion
- Perfekt at have med på farten
Anvendelse:
Nikotintyggegummi anvendes ikke som et traditionelt tyggegummi. Start med at tygge langsomt på tyggegummiet i ca. 1 minut, indtil smagen bliver intens. Lad nu tyggegummiet hvile mellem kinden og tandkødet, så nikotinen kan blive optaget i din krop. Når smagen forsvinder, skal du endnu engang tygge, indtil smagen bliver intens igen. Gentag denne proces indtil din rygetrang er lindret.
Herunder kan du læse hvilken behandling, der anbefales ud fra den effekt, du ønsker.
Ved rygestop
Stop fuldstændigt med at ryge ved behandling med nikotintyggegummi. Tyg 8-12 stykker tyggegummi om dagen i de første 3 måneder - du må maksimalt tygge 24 stykker dagligt. Herefter skal forbruget langsomt nedsættes over de næste 3 måneder. Efter ca. 6 måneder burde du være i stand til at holde helt op med at bruge nikotintyggegummi.
Ved rygereduktion
1 stykke tyggegummi ved rygetrang for at forlænge de røgfrie intervaller så længe som muligt og dermed reducere det daglige cigaretforbrug. Der bør anvendes et tilstrækkeligt antal tyggegummi, men maksimalt op til 24 stykker daglig. Du bør have reduceret dit cigaretforbrug og indledt et totalt rygestop inden 6 måneder.
Anvendelse af Nicorette Tyggegummi Freshmint længere end 1 år anbefales generelt ikke. Nogle kan dog have behov for længere tids behandling for at undgå at begynde at ryge igen.
Graviditet og amning
Kontakt din læge hvis du er gravid eller ammer, så han eller hun kan afgøre, om du kan bruge Nicorette nikotintyggegummi. Risikoen ved brugen bør nemlig afvejes over for risikoen ved fortsat rygning.
Bivirkninger
Ved for hurtig tygning kan der opstå irritation i halsen, svimmelhed og utilpashed, hikke, luft i tarmene og en brændende fornemmelse i spiserøret eller i maven. Kontakt din læge, hvis der opstår andre bivirkninger end de her nævnte. Nikotintyggegummi bør ikke bruges af børn under 15 år eller ved tilstande, hvor rygning frarådes - dvs.. af personer med alvorlige hjerte/karsygdomme. Som ved rygestop i øvrigt kan der forekomme forbigående småblærer i munden. Desuden kan der opstå en løsning af tandplomber.
I alle pakninger ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Er du i tvivl, kontakt da egen læge.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her.
Indhold:
30 stk.