Benadryl - Antihistamin mod allergiske symptomer
Benadryl er et antihistamin mod allergi. Det aktive lægemiddelstof er Acrivastin.
Anvendelse og virkning
Benadryl anvendes ved overfølsomhedsreaktioner f.eks. nældefeber, høfeber eller gener ved insektstik. Præparatet virker ved at modvirke effekten af histamin på kroppens celler. Histamin er et stof, som frigives ved allergiske reaktioner og giver kløe, øget slimdannelse og rødme i huden m. fl.
Benadryls begyndende virkning ses i løbet af 15-25 min. og maksimal virkning i løbet af 1½-2 timer. Virkningen varer i 8-12 timer.
Dosering
Voksne: 1 kapsel efter behov, d.v.s. når symptomerne opstår, højst 3 gange dagligt.
Graviditet og amning
Benadryl bør ikke anvendes under graviditet eller amning pga. utilstrækkelig data. Læs mere i indlægssedlen.
Bivirkninger
Det er almindeligt at opleve døsighed, ved anvendelse af Benadryl.
Forholdsregler
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved meget dårligt fungerende nyrer.
- Hvis man skal have lavet en priktest, skal behandlingen stoppes 3 dage før.
Indhold: 48 kapsler.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her
Pligttekst:
Benadryl hårde kapsler 8 mg (acrivastin). Anvendelse: Lindrer symptomer på allergiske sygdomme, især nældefeber, høfeber og helårsallergi. Dosering: 1 kapsel (8 mg) ved behov, højst 3 gange daglig. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Bør ikke anv. ved overfølsomhed over for det aktive stof og/eller indholdsstofferne eller triprolidin. Indeholder lactose. Kontakt lægen, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion. Kan forstærke den sløvende virkning af alkohol og andre lægemidler som virker dæmpende på centralnervesystemet. Bør kun bruges under graviditet eller til børn under 15 år efter lægens anvisning. Bør ikke anv. når du ammer. Bivirkninger: Døsighed, svimmelhed, hjertebanken, tørhed i munden, hududslæt. Pakninger: 12, 24, 48 eller 96 stk. Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, tlf. 00800-55522000. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: Consumer-dk@kenvue.com Juli 2026.
Indhold:
48 kapsler
