Stort udvalg af yogaudstyr

Kom godt i gang med yoga i træningscenteret eller derhjemme med det bedste yogaudstyr. Find både yogamåtter, yogablokke og diverse bånd, bælter, ringe og ruller til at få det bedste ud af din yogatime. 

Få en god hjemmetræning | Trænings- og yogamåtter | Yogablokke | Ringe, bånd og bælter 

Få en god hjemmetræning

Hvis du gerne vil have en god rutine op at køre med hjemmetræning, er det en god idé at finde nogle øvelser, som du synes er sjove og givende, så du har en god motivation for at komme i gang med træningen. Derudover er lækkert udstyr en stor del af en god oplevelse med træningen, og her på siden finder du alt det, du har brug for til en god yogasession. Hvis du har flot udstyr i høj kvalitet, bliver øvelserne mere behagelige at udføre, og du kan få et større udbytte ved at inddrage forskellige hjælpemidler, der kan gøre øvelserne mere udfordrende. 

Hvis du er forholdsvis ny på yogamåtten kan det desuden være en stor hjælp at benytte yogablokke, yogabælter eller andet udstyr, der kan gøre det lettere at opnå det korrekte og optimale stræk og modstand i de forskellige øvelser, så du kan blive helt komfortabel med udførelsen af dem.  


Træningsmåtter og yogamåtter

Til yogatræningen er det essentielt at have en behagelig og stabil måtte, der er utrolig behagelig at ligge på, og som kan absorbere stød effektivt. Yogamåtten er et godt hjælpemiddel til at stå stabilt på gulvet, og yogamåtten sørger både for at gøre yogastillinger, hvor fx knæene er i gulvet behagelige, og samtidig er det vigtigt, at du stadig har en god forbindelse til gulvet, så du ikke så let mister balancen. Yogamåtterne her på siden er lette at rulle sammen og transportere, så du kan dyrke yoga både derhjemme, i et center, i parken eller hvor end du har lyst til at dyrke yoga.  

Yogamåttens overflade er afgørende for, hvor fast du står på måtten, og yogamåtterne her på siden har en riflet overflade, som gør den mere skridsikker. Det bløde og holdbare materiale er fri for latex, og så har måtterne vand- og skidtafvisende effekt, så de kan benyttes udendørs såvel som indendørs. For at rengøre yogamåtten kan du blot vaske den af med antibakteriel beskyttelse, og på grund af den lukkede cellestruktur i opbygningen af måtten, er du sikret en god hygiejne med enkel vedligeholdelse.  


Yogablokke

Hvis du er forholdsvis ny indenfor yoga-verdenen, kan en yogablok være en god hjælp, når du skal lære at udføre øvelserne korrekt, og hvis du skal arbejde lidt ekstra med din smidighed. En yogablok kan give dig et større udbytte og en bedre oplevelse af yogaøvelserne, da du kan komme dybere ind i dine stillinger i løbet af din yogasession med hjælp fra en yogablok.  

Yogablokken har tre forskellige højder, alt efter hvordan du vender blokken, og derfor kan du bruge yogablokkene til mange forskellige øvelser, hvor den ekstra højde kan være til hjælp. Du kan fx bruge blokken til at støtte hænderne på i yogastillinger, hvor du har hænderne i måtten. Dette er fx i planken, downward dog og upward dog, hvor yogablokkene vil hjælpe med at tage lidt pres af dine håndled. Du kan også placere yogablokkene under numsen, knæene, fødderne, ryggen, hovedet eller mellem benene, alt efter hvor du har brug for støtte. 

Som et alternativ til yogablokken, der kan bruges i andre øvelser, kan du vælge yoga-hjulet Roda fra Trendy Yoga. Hjulet kan bruges i både opvarmningen og udstrækningen, hvor dine muskler og led bøjes, strækkes og drejes, så du får øget styrke og stabilitet i dine øvelser og din holdning generelt. Ved at rulle ryggen over yoga-hjulet, kan du træne din ryg, så du opnår en mere mobil og bevægelig rygsøjle. Yoga-hjulet har en diameter på 32 cm og en bredde på 13 cm, og så kan det bære hele 475 kg, så du kan roligt lægge hele din kropsvægt i, når du udfører dine øvelser.  


Ringe, bånd og bælter til yoga

Foruden yogablokkene findes der flere andre typer tilbehør, som kan gøre dine yogasessioner både mere udfordrende eller behagelige, uanset om du er erfaren yogadyrker eller er nybegynder på måtten.  

Et yogabælte kan bruges til at give ekstra støtte og stræk i yogastillinger, hvor du måske ikke helt kan skabe optimalt stræk på grund af manglende smidighed. Derudover kan det være fordelagtigt at bruge et bælte, hvis du har lidt svært ved at holde de svære stillinger længe eller holde balancen. Det 190 cm lange og holdbare bælte er fremstillet af kraftigt vævet bomuld, som er særligt slidstærkt.  

Med et elastisk yogabånd med løkker kan du nå yogastillinger med selv svære stræk, og på grund af de mange løkker hele vejen rundt langs båndet, er det meget alsidigt i brug. Båndet er 180 cm langt, og ved at bruge løkkerne til opnå stræk i øvelserne, kan du lettere holde de svære øvelser i længere tid, indtil du er mere rutineret i øvelsernes udførelse.  

Den 38 cm brede pilates ring har to praktiske håndtag, der gør ringen til et godt og alsidigt redskab til både yoga, pilates og andre motionsformer, hvor det kan være fordelagtigt med lidt ekstra modstand i øvelserne. Du bruger ringen til at skabe modstand i øvelserne, så du presser dine muskler ekstra meget og dermed øger din styrke over tid. Med pilatesringen slipper du for at bruge vægte i din træning, og kan opnå tonede og stærke muskler ved hjælp af ringens modstand.  

En multirulle eller “yogapølle” kan bruges til at træne både styrke og balance i dine yogaøvelser. Især i de siddende og liggende stillinger kan yogarullen hjælpe dig til at opnå et optimalt stræk og en god støtte. Den justerbare rulle er let at rengøre, og så kan den bruges både ude og inde, så du kan tage yogarullen og yogamåtten med en tur i haven eller parken til din yogasession, hvis vejret er godt.  

Til at træne din balance og koordination i forbindelse med din yoga, kan du bruge TOGUs balancepude. Puden kan bruges både siddende, stående og liggende, alt efter hvilken kropsdel du ønsker at træne. Balancepuden vil stille ekstra krav til din stabilitet, balance, styrke og koncentration, så du kan få et dybere fokus samt stort udbytte af dine yogaøvelser.  

Gå til top

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.

Protected by reCAPTCHA.
Google Privacy Policy and Terms of Service apply.