Oral-B

Find alt det nødvendige til den bedste mund- og tandpleje fra Oral-B, der har både almindelige manuelle tandbørster, elektriske tandbørster, tandpasta og tandtråd i deres sortiment.  

Tandbørster og eltandbørster | Børnetandbørster | Tandpasta | Tandtråd 

45 Produkt(er)

Tandbørster

Tandbørsten har for de fleste af os været en del af vores liv siden vores første tænder kom frem, og det er et af de redskaber, som vi bruger i hverdagen hele livet igennem. Desværre er tandbørsten og tandbørstningen et overset element i hverdagen, som for mange bare skal overstås så hurtigt som muligt. Det er en skam, for tandbørstningen er vigtig og helt afgørende for at holde tænder, tandkød og mund sund og stærk, så vi hele livet igennem kan beholde vores egne stærke tænder.  

Hos Oral-b har målet siden firmaets begyndelse været at gøre tandbørstningen så behagelig, effektiv og optimal som muligt for både børn og voksne, så tandbørstningen ikke er en sur pligt. Den første manuelle tandbørste fra Oral-b blev fremstillet af en tandlæge i 1949, og lige siden har Oral-B fokuseret på at skabe innovation og effektivitet indenfor tandpleje.  

Der findes flere forskellige typer manuelle tandbørster i medium hårdhed, hvis du bedst kan lide selv at have fuld kontrol over din tandbørstning. Vælg fx Oral-B Complete Clean tandbørsten, som er en klassisk manuel tandbørste, der giver skånsom og effektiv rengøring. Tandbørsten har et smart ComfortEase-håndtag, der sikrer dig et godt greb om tandbørsten, og så kan du få den i pakker med to styk.  

Oral-B Complete 5 Way Clean tandbørste

Oral-B Complete 5 Way Clean er en innovativ og effektiv tandbørste, der har hele 5 rengøringszoner til rengøring af hele munden. For det første har tandbørstehovedet lange bløde børstehår, som rengør mellemrummene mellem tænderne. Derudover er der tætte mørke børstehår, der rengør tændernes overflader for bakterier og madrester. Særlige Power Tip-børstehår kan hjælpe med at nå de mere besværlige områder af munden som fx de bagerste kindtænder. På børstehovedet sidder der også gummihår, som giver rengøring og massage af gummerne. Bagsiden af børstehovedet er ru, og denne side kan du bruge til at rengøre tungen samt indersiden af kinderne, så hele du holder den bedst mulige mundhygiejne.  


Elektrisk tandbørste

Mange har skiftet den traditionelle tandbørste ud med en elektrisk tandbørste, og eltandbørster har da også fået ros for, at de i gennemsnit fjerner plak mere effektivt end almindelige manuelle tandbørster. Typisk er eltandbørster nemlig meget brugervenlige, og forskellige funktioner hjælper til at forbedre tandbørstningen, så du ikke kommer til at slutte for tidligt.  

Den mest prisvenlige batteritandbørste er Oral-B Advance Power 400, som er perfekt til den daglige pleje af tænderne. Tandbørsten er kompatibel med alle Oral-B børstehoveder, så du kan tilpasse tandbørsten til dit behov, hvis du fx foretrækker en bestemt type børstehoved.  

Oral-B Vitality Sensitive Clean er en elektrisk tandbørste, der er designet specielt til følsomme tænder og tandkød. Tandbørsten giver samme dybe rengøring som andre elektriske tandbørster, men den tager nænsomt hensyn til de mere sarte områder af din mund, hvor en almindelig tandbørste kan være for hård og voldsom.  

Hvis du gerne vil have renere og hvidere tænder, kan du kombinere brugen af en tandpasta med Oral-B Vitality 3D White el tandbørste. Tandbørstens bevægelser og børstehovedets udformning er særligt designet til at optimere effektiviteten af dine tandpasta ved hjælp af unikke poleringsbørster. Tandbørsten har 7600 omdrejninger i minuttet, og med den smarte indbyggede timerfunktion kan du let sikre dig, at du børster i de anbefalede 2 minutter hver gang.  


Oral-B børstehoveder

Du bør ligesom ved en manuel tandbørste skifte børstehovedet på din elektriske tandbørste ca. hver tredje måned eller tidligere, hvis børsterne bliver flossede og skæve. En slidt og flosset tandbørste kan nemlig give en mindre effektiv tandbørstning, så du bør altid sørge for at have en forholdsvis ny og velholdt tandbørste for bedst muligt at holde dine tænder sunde og rene.  

Udskifteligt børstehoved til din elektriske tandbørste

Her på siden finder du et stort udvalg af forskellige børstehoveder til Oral-B elektriske tandbørster, som du kan udskifte, når dit børstehoved er ved at være slidt. Dette er fx Oral-B Floss Action tandbørstehoveder, der er velegnede til dybderensning mellem tænderne eller Oral-B TriZone tandbørstehovederne til at nå de svært tilgængelige områder omkring de bagerste tænder i munden. 

De klassiske tandbørstehoveder Precision Clean passer til alle Oral-B el tandbørster, og børstehovedet er, som navnet antyder, særligt godt til præcisionsrengøring. Precision Clean kan fås i en pakke med enten 2 stk., 4 stk. eller 10 stk. (8+2) 


Tandbørster til børn

Det er vigtigt, at børn får en god og positiv oplevelse med tandbørstning lige fra starten, så der kan skabes gode vaner omkring mund- og tandpleje. De første år har barnet brug for meget hjælp til at børste tænderne og til at lære at være grundig med tandbørsten.  

Den manuelle børnetandbørste Oral-B Stages 2, passer perfekt til børn i alderen 2 – 4 år, hvis mælketænder er vokset frem. Tandbørsten er lille og nem at bruge, og den er et godt redskab til at hjælpe dit barn med at lære at børste tænder selv. For at gøre tandbørstningen ekstra sjov og hyggelig har tandbørsten et sødt Disney-motiv på forsiden.  


Elektrisk tandbørste til børn

Når dit barn er fyldt 3 år, kan du begynde at børste dit barns tænder med en elektrisk tandbørste. Der er mange fordele ved at vælge en elektrisk tandbørste til børn, fordi det på sigt kan give dit barn et super godt forhold til tandbørstningen og mundhygiejne generelt. For det første fjerner elektriske tandbørster typisk plak mere effektivt end en manuel tandbørste, og så kan en elektrisk tandbørste gøre det lettere at nå de lidt svære og gemte steder i munden som fx omkring kindtænderne eller bag de bagerste tænder. For barnet kan det være sjovt og spændende at bruge en elektrisk tandbørste - både fordi det er en sjov nyhed, men også fordi de måske har set dig bruge en elektrisk tandbørste. Den elektriske tandbørste kan derved gøre det nemmere at komme ind i en god rutine med fast tandbørstning, fordi dit barn selv ser frem til den sjove tandbørstning.  


Tandpasta

En vigtig del af tandbørstningen er tandpasta, som gerne skal gøre børstningen mere behagelig og samtidig hjælpe med at beskytte tænderne.  

Oral-B tandpasta indeholder fluor, fordi en tandpasta med fluor kan hjælpe til at styrke tandemaljen og forhindre karies (huller i tænderne). Fluor kan generelt være med til at fremme mundsundheden, fordi det også kan hjælpe med at reparere tænder, der har mindre afkalkninger på overfladen. Du må dog ikke indtage for meget fluor, og derfor skal du altid spytte tandpastaen ud efter endt tandbørstning, og dette gælder især for børn. Lær derfor allerede tidligt dit barn at spytte al tandpastaen ud, når tandbørstningen er overstået. Du skal dog ikke skulle munden bagefter, fordi resterne af fluor bliver siddende et stykke tid på tænderne, hvor det har en beskyttende effekt. 

Til sensitive og følsomme tænder har Oral-B en særlig tandpasta, nemlig Oral-B Pro-Expert Sensitive Protect tandpasta. Tandpastaen virker ved at danne en syrebestandig og beskyttende barriere, der beskytter mod tandfølsomhed. Samtidig har tandpastaen beskyttende og forebyggende effekt overfor huller, plak og tandsten.  

Oral-B Pro-Expert Whitening tandpasta, White Soft Mint tandpasta og 3D White Vitalizing Fresh tandpasta er alle udviklet til at styrke og beskytte dine tænder men også fjerne overfladiske misfarvninger effektivt og nænsomt. Tandpastaerne både rengør, styrker og beskytter tænderne gennem dagligt brug, så du får stærke og flotte tænder. 


Børnetandpasta

Oral-B Stages 3 tandpasta er en tandpasta til børn fra 4 - 6 år, som er med til at give dit barn en optimal daglig forebyggelse af tandproblemer som plak, tandsten og huller i tænderne. Du kan vælge mellem to fine designs med enten motiv af disneyprinsesser eller biler fra filmen “Cars”. Tandpastaen har en mild formel og er tilsat fluor, og til de to daglige tandbørstninger bør du kun anvende en mængde tandpasta svarende til en ært.  


Tandtråd

Rigtig mange får af deres tandlæge at vide, at de skal huske at bruge tandtråd, men det er en vane, der er svær at få til at fungere. Fra Oral-b kan du finde tandtråd som bånd og som snor, så du kan finde den type tandtråd, der passer bedst til dig. Det er nemlig vigtigt, at du finder en behagelig og let-anvendelig tandtråd, for ellers kan det være svært at vænne sig til at bruge tandtråden fast.  

Hvis dine tænder sidder tæt, kan det være en fordel at vælge bånd-formet tandtråd, fordi det tynde bånd lettere kan glide ned mellem tænderne og rense i tandkødslommerne ved tandens rod. Du kan læse meget mere om tandtråd og brugen af den her, hvor du også finder tips til at vælge den rigtige tandtråd til dig.  

Læs mere om mund- og tandpleje til hele familien her!

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.