Graviditetstest - Tidlig graviditetstest

Med en graviditetstest kan du i løbet af få minutter finde ud af, om du er gravid. Testen er nem og hurtig at udføre, og vi har her samlet lidt ekstra information, hvis du er i tvivl om dit valg af graviditetstest.

Hvilken graviditetstest skal jeg vælge? | Hvordan virker en graviditetstest? | Hvornår kan man tage en graviditetstest? | Positiv graviditetstest | Negativ graviditetstest 

11 Produkt(er)

Hvilken graviditetstest skal jeg vælge?

I vores sortiment kan du finde 2 typer af graviditetsteste, der begge tester for det samme, nemlig mængden af hormonet hCG i urinen, der vil være forøget i forbindelse med graviditet.

De 2 typer er: 

  • Strimmel
  • Stav

Alle testene lever op til de krav, som myndighederne stiller til en graviditetstest, og hvilken test der passer bedst til dig, afhænger helt af, hvilken type du synes bedst om at anvende. Vi har kort opridset forskellene på testene her, så du kan få en introduktion til de forskellige typer.

Graviditetstest - strimmel

En graviditetstest af typen strimmel kan ofte fås billigt og i pakketilbud, så man får flere strimler med ved hvert køb. Testen fungerer ved, at strimlen dyppes i et bæger med urin, og resultatet kommer til syne efter kort tid. Resultatet kan være en smule svært at læse, og du kan derfor føle dig nødsaget til at teste flere gange. Hvis testen anvendes korrekt i forhold til brugsvejledningen, er de dog over 99% sikre, og er mange kunders favorit på grund af de gode priser. 

Graviditetstest - Stav

En graviditetstest som stav er nem at anvende, da man både kan dyppe staven i et opsamlet bæger urin, på samme måde som strimlen, men man kan også tisse direkte på den absorberende del af staven. Resultatet af testen er let at aflæse, og to favoritter blandt kunderne er Valmed Graviditetstest og Clearblue Graviditetstest. 

Alle testene er yderst sikre, og såfremt at de er anvendt korrekt i forhold til brugsvejledningen, kan de alle påvise graviditet med over 99% sikkerhed. Du skal dog være opmærksom på graviditetstestens holdbarhed, da de efter udløbsdato ikke længere er pålidelige, selvom brugsvejledningen er fulgt til punkt og prikke. Du kan læse mere om valget af graviditetstest her.


Mistanke om graviditet

Har du mistanke om, at du er gravid? Så bør du sørge for at få graviditeten bekræftet så hurtigt som muligt. Dette kan både ske ved hjælp af en graviditetstest foretaget derhjemme eller hos lægen. 

Hjemmetest

Størstedelen af alle kvinder udfører første graviditetstest hjemme, hvor flere føler sig mindre nervøse i de trygge rammer. Desuden kan du på denne måde være sikker på, at “nyheden” holdes hemmelig.

De “hjemme graviditetstests” du finder på markedet i dag, er alle sikre og nemme at anvende. De er desuden de samme former for tests som lægen anvender, og der er derfor intet i vejen for selv at udføre testen. Men er testen positiv, bør du straks kontakte din læge, der kan foretage en yderligere undersøgelse.

Undersøgelse hos lægen

Ved udførelse af graviditetstest hos lægen, vil lægen bede dig medbringe en urinprøve. Såfremt testen er positiv, vil lægen foretage en yderlige gynækologisk undersøgelse, der kan vise nærmere fysiske tegn på graviditet.

Lægen kan først give et sikkert svar på baggrund af den gynækologiske undersøgelse, hvor graviditetssymptomerne er tydelige – Dette er ca. 4 uger efter befrugtning.


Hvordan virker en graviditetstest?

Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at de enkelte tests kan fungere forskelligt. Blandt andet kan resultaterne læses forskelligt og vises anderledes. Nogle test er desuden mere følsomme end andre, og det er derfor vigtigt, at du læser brugsanvisningen til enhver test grundigt inden brug, så du er sikker på, at du tester og aflæser korrekt!

Sådan virker testen

Overordnet måler en graviditetstest niveauet af hCG-hormonet i urinen. HCG-hormonet er det hormon, gravide kvinder danner kort tid efter befrugtning. Mængden af dette vil fordobles i blodet og urinen ca. hver 2.-3. dag i de første 10 graviditetsuger.

De fleste graviditetstests kan tages døgnet rundt. Det anbefales dog hos de fleste tests, at de tages om morgenen, idet urinen er mest koncentreret på dette tidspunkt. Kan testen anvendes på flere tidspunkter af døgnet, vil det fremgå i vejledningen, som du altid bør læse inden brug.

Vær opmærksom på

Testresultatet kan blive falsk negativt, hvis du har drukket meget væske eller været på toiletbesøg få timer inden anvendelse af graviditetstesten. Hvis din urin er for tynd – enten helt hvidt eller meget lys - kan koncentrationen være for lav til, at testen kan vise et klart resultat.

Du kan med fordel også besøge vores partner BabyOrNot.dk, hvor du kan læse meget mere om graviditet og graviditetstest.


Hvornår kan man tage en graviditetstest?

Det anbefales at vente 14 dage efter samlejet førend graviditetstesten tages. Det skyldes, at jo tidligere du tester, jo større sandsynlighed er der for, at du kan få en falsk positiv graviditetstest, som følge af en proces, der er kaldet biokemisk graviditet.

Hvad er biokemisk graviditet?

I mange tilfælde hvor ægget er blevet befrugtet, vil der i den tidlige celledeling ske fejl, der gør, at graviditeten ikke bliver til noget alligevel. Dette kaldes biokemisk graviditet og er grunden til, at mange ofte oplever, at deres menstruation er forsinket. Her vil mange derfor opleve, at de efter et par dage vil teste negativ.  

Tidlig graviditetstest

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, vil du sikkert stillet dig selv spørgsmålet “Hvor tidligt kan man tage en graviditetstest?” Med ABBLO Pharma tidlig graviditetstest, kan du teste om, hvorvidt du er gravid, allerede 8 dage efter befrugtningen. Ved almindelige graviditetstest skal du vente ca. 14 dage. 


Positiv graviditetstest

Er din graviditetstest positiv, er det tegn på, at du er gravid. Du kan komme ud for en svag positiv graviditetstest – her anbefales det at tage endnu en test.

Dog kan testen også være anvendt forkert, og du har måske ikke fulgt brugsvejledningen til punkt og prikke. Er du i tvivl, om du har anvendt testen rigtig, kan du følge vejledningen skridt for skridt igen. Tester du igen positiv, skal du kontakte din læge. 


Tag stilling til graviditet

Når man har testet positiv og fået bekræftet resultatet hos lægen, skal man tage stilling til om graviditeten skal gennemføres, såfremt den ikke var planlagt. Hos lægen kan du få en klar vejledning om graviditetsforløbet og eventuel abort.   


Negativ graviditetstest

Tester du negativ, er det tegn på, at du IKKE er gravid. Det er igen vigtigt, at du er sikker på, at testen er blevet anvendt korrekt ifølge vejledningen – da resultatet ellers kan være falsk.  


Hvordan øger jeg mine chancer for at blive gravid?

Forsøger du at blive gravid, kan du med stor fordel læse vores artikel om fysiske tegn på ægløsning og dermed, hvordan du øger dine chancer for graviditet - Læs artiklen om ægløsning her, eller se vores udvalg af ægløsningstests

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.