Amme-BH
Amme bh – støtte og komfort til ammeperioden
En amme bh er designet til at give støtte og nem adgang til brystet under amning. Den skal være både funktionel og komfortabel – særligt fordi kroppen forandrer sig i denne periode. Mange modeller har ekstra stræk og bløde materialer, som tilpasser sig ændringer i brystets størrelse fra dag til dag.
En god amme bh kan gøre en mærkbar forskel i hverdagen, især ved hyppig amning eller natamning.
Vælg den rette amme bh til din hverdag
Når du vælger amme bh, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i:
- Hvor ofte du ammer - Hyppig amning kræver en bh, som er nem at åbne og lukke, og som føles behagelig at have på i mange timer ad gangen.
- Hvornår på døgnet bh’en skal bruges (dag eller nat) - Mange bruger også amme bh om natten – for at støtte brystet og holde ammeindlæg på plads. En amme bh til om natten skal være ekstra behagelig.
- Om du ønsker en model, der kan bruges med brystpumpe - Vælger du en bh, der kan holde pumpehovederne på plads, får du hænderne fri under udpumpning. Det kan være en hjælp i hverdagen, især hvis du pumper ofte.
En amme bh uden bøjle giver fleksibel støtte og er behagelig, også når brystet er ømt. Mange vælger denne type til, da den kan være mere behagelig at have på i længere tid. Nogle modeller har også sømløst design, hvilket mindsker risikoen for trykmærker.
Komfort døgnet rundt med crossover-design
Crossover-amme bh’er har en udskæring, hvor skålene krydser foran brystet. Det giver nem adgang til brystet uden brug af clips, og gør denne type særligt velegnet til natbrug.
Designet gør det muligt at trække skålen til siden med én hånd, hvilket kan være en fordel under natlige amninger, eller når du holder dit barn samtidig.
Sådan finder du din størrelse
Brystets størrelse kan ændre sig meget i løbet af graviditet og ammeperiode. Derfor anbefales det at måle både omkreds og fylde tæt på terminen eller efter mælken er løbet til. Mange størrelsesguides tager højde for fleksibilitet i materialet, og nogle modeller dækker to størrelser i én bh for at sikre tilpasning.
Du skal måle:
- Under brystet (stram måling for omkreds)
- Omkring det fyldigste sted på brystet (løs måling for skålstørrelse)
Sørg for, at bh’en hverken strammer eller gnaver, og at brystet er helt dækket uden at vælte ud af skålene.
Forskellige typer amme bh’er
Der findes flere typer, alt efter behov:
- Sømløse modeller: Behagelige til daglig brug og nattetimer
- Med clips: Skålene kan åbnes enkeltvis for praktisk adgang
- Crossover: Ingen clips, god til natten
- Pumpe bh: Udviklet til brug sammen med brystpumpe
- Amme bh uden bøjle: Giver blød støtte uden hårde dele
Det er ofte en fordel at have mere end én type, så du kan skifte efter situation og behov.