Knæbind

Uanset om du leder efter et knæbind til sportsbrug eller til hverdagen, har vi hos Med24.dk et stort udvalg. Du finder både neopren og elastik knæbind her på siden. 

Hvad er knæbind? | Alt om knæskader | Hvorfor og hvornår skal jeg bruge knæbind?

Hvad er et knæbind?

Et knæbind er en form for støttebind, som hjælper med at stabilisere dit knæ. Man kan få støttebind til hele kroppen, hvor ankelbind, rygbind og bind til tennisalbuer er blandt de mest populære. Mange benytter typisk knæbind som forebyggelse mod skader, mens andre bruger kompressionen og støtten til genoptræning. 

Støttebind til knæet kan både være lavet af neopren eller af et mere elastisk materiale. Her giver bindene i neopren mest varme, hvilket gør musklerne mere fleksible og skaber gode forhold for helingsprocessen. Neopren knæstøttebind kan også anvendes til kompression, men elastikbindene giver større støtte og kompression. 

Det bedste knæbind er det, som passer til din krop og dens behov. Din behandler vil kunne vejlede dig til, hvilken type knæbind du bør købe. Der findes nemlig både knæbandager, knæskinner og knæbind. I sortimentet på denne side finder du både knæbandager og knæbind, der også kaldes knæstøtter som en samlende betegnelse. 


Alt om knæskader

Knæskader er almindelige og ses ofte indenfor sport. Du kan dog også få en knæskade af dagligdags aktivitet, hvis du er uheldig. Knæskader findes i mange forskellige grader og typer, men fælles for de fleste er stærke smerter, hævelse og problemer med at bevæge knæleddet. 

For at genkende en særlig knæskade, skal du formentlig kende noget til knæets anatomi. Knæet er kroppen største led og er sammensat af menisker, to korsbånd med omkringliggende muskler og ledbånd. Foran på knæet ligger knæskallen. Du kan få skader ved alle delene af knæet i form af bl.a. bruskskader og skader ved knæskallen. Læs mere om de mest almindelige knæskader nedenfor. 

Meniskskade

I dine knæ findes der to menisker, som er faste, elastiske skiver. De fordeler vægten på knæet, så brusken slides mindre og de er afgørende for at holde knæet stabilt. Får du en meniskskade, vil du opleve hævelser og smerter ved knæet.  

En meniskskade opstår som følge af revner langs med eller på tværs af menisken. Du kan også få skader i den tykkere del af menisken, hvor du vil opleve en aflåsning af knæet, fordi menisken kommer i klemme. Når du får en meniskskade skal du følge det såkaldte R.I.C.E-princip og generelt holde knæet i ro.  

Ledbåndsskade

Du har både sideledbånd på yder og- indersiden af dit knæ. Et ledbånd er ikke en enkel, tynd tråd, men derimod flere mindre ledbånd, der går på kryds og tværs af hinanden i flere lag. Det er derfor, at man kan tale om et delvist overrevet ledbånd. Du kan få en ledbåndsskade som en enkeltstående hændelse, men det er også ganske almindeligt i forbindelse med skader på menisk, korsbånd eller brusk. 

En ledbåndsskade kan opstå som følge af en belastning, der kommer ind på knæet. I sportens verden kan det være en modspillers knæ, ligesom der ved indirekte belastning af knæet i f.eks. en tackling kan opstå skader på de indvendige ledbånd. Skader på ledbåndet ses også ofte på skiløb og ved kampsport. 

Symptomerne på en ledbåndsskade er kraftige smerter på indersiden af knæet med det samme. Der kan også forekomme hævelser på grund af blødning i knæet. Lige når skaden er sket, bør du behandle en ledbåndsskade efter R.I.C.E.-princippet. 

Korsbåndsskader

Du har to korsbånd i hvert knæ. Det forreste har til opgave at forhindre skinnebenet i at glide frem i forhold til låret, mens det bagerste skal forhindre skinnebenet i at glide bagud. Korsbåndene er desuden med til at stabilisere knæet ved roterende bevægelser. 

Skader i korsbåndet sker hyppigt i idræt, hvor der anvendes sko, som står godt fast på underlaget. Det gode greb på underlaget kan nemlig være med til at lave en forvridning i knæet ved hurtige og uheldige bevægelser. Det kan både ske en total og en delvis overrivelse af korsbåndet, hvor sidste i daglig tale bliver kaldt en forstrækning.  

Symptomerne på en korsbåndskade er smerter og hævelse lige efter, at skaden er sket. Brug R.I.C.E.-behandlingen ved akut skade og begræns belastning af knæet efterfølgende. 

Mange døjer desuden med smerter i knæhasen og generelt ømme knæ fra et tidligere vrid eller en gammel overbelastning. Det er altså ikke akutte skader men derimod tilbagevendende irritationsmomenter. 

R.I.C.E.-princippet

Ved en akut skade skal du nemlig være forsigtig. Det er derfor vigtigt, at du kender den fornødne første hjælp i tilfælde af en ny og akut knæskade. Det mest simple, du kan gøre, er at følge den såkaldte R.I.C.E.-behandling. R.I.C.E. står for Rest, Ice, Compression & Elevation og metoden virker godt mod de fleste knæskader. Behandlingen går ud på: 

  • Ro: Hold det beskadiget knæ i ro 24-48 timer, så skaden ikke forværres
  • Is: Køl knæet ned med frostvarer eller isposer for at hæmme inflammation og hævelse
  • Kompression: Anlæg en komprimerende forbinding udenom isen
  • Elevation: Hold knæet højere end hjertehøjde ved hjælp af et bord eller pude

Hvorfor og hvornår skal jeg bruge knæbind?

Du kan generelt benytte knæbind, hvis du har problemer med dit knæ. Det kan både være smerter, men det kan også være hvis du tidligere har haft skader ved eksempelvis kontaktsport. Personer med ACL-skade, også kendt som en korsbåndsskade, bruger ofte et knæbind i løbet af deres genoptræning. En knæstøtte er nemlig med til at holde knæet på plads, så du ikke laver et vrid, og derfor benyttes det også til rehabiliterende formål til andre skader.  

Er du plaget af slidgigt, kan du også reducere smerter og eventuel inflammation i knæet med et knæbind. Du bør altid snakke med din læge om hvorvidt knæbind er nødvendigt og hvordan du bør bruge det. Der kan nemlig være forskel på, hvilket knæbind du skal bruge til forskellige skader som overbelastning, senebetændelse eller forstrukket ledbånd. 

Nogle skader, som slimsæk irritation i knæet kan også afhjælpes af en pause fra en speciel arbejdsstilling eller sportsgren, ligesom overbelastning også vil blive bedre af ro og hvile. 


Former for knæbind og knæstøtter

Som tidligere beskrevet findes der en mange typer knæbind. Nogle er særligt skabt til sport, mens andre er designet med henblik på en nemmere dagligdag. Der findes knæbind med og uden hul til knæet, og du finder knæbind i alle størrelser her på siden. Du kan finde alle former for støttebind her, hvor du finder selvvarmende ryg- og nakke omslag samt støttebind til hele kroppen. 

til toppen pil

Fri fragt over 200 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.